Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

For 10 år siden åbnede Vestas en vingefabrik i Spanien med millionstøtte fra EU og den spanske stat. På fabrikken skulle de lave samme slags vinger, som Vestas producerede i Nakskov. To år efter lukkede Vestas’ danske fabrik. Fagbladet 3F har besøgt vindmøllegigantens spanske afdeling.

Vingefabrikken var i sin spæde start, da José Miguel første gang trådte ind ad døren hos Vestas.

For 10 år siden åbnede verdens største vindmøllefabrikant - danske Vestas - fabrikken i Spanien. Den ligger i Daimiel, et par hundrede kilometer syd for Madrid.

I dag passer José Miguel stadig sit arbejde med at afkorte glasfiber til møllevingen.

LÆS OGSÅ: Fyrer i Danmark: Vestas og LEGO får millionstøtte til fabrikker i EU

Modsat Allan Zakariassen og de mere end 430 lollikker, som fik en fyreseddel et par år efter, den spanske fabrik åbnede, og den danske fabrik i Nakskov lukkede.

- Jeg tjener omkring 1.250 euro (cirka 9.500 kroner, red.) efter skat om måneden. Jeg gætter på, det er en del mindre end lønnen i Danmark, siger Jose Miguel til Fagbladet 3F.

Lønnen ligger ifølge papirer fra fabrikken i højeste lønkategori for ufaglært arbejde og dækker over skiftehold af 12 timer. Dag, nat og weekend.

- I Spanien er det ikke et dårligt job, og min løn er gennemsnitlig. Men der er pres på os ansatte, og mange frygter at miste jobbet, hvis de ikke arbejder hurtigt, siger han.

Vinger til Skandinavien

To spaniere står i et glasfiber-rør, der langsomt spidser til i en Vestas-vinge.

De installerer varmeanlæg. Ellers kan vingen ikke fungere i egne med frost og kulde.

Vingen mangler kun at blive malet og vejet, før de kører den til en havn 300 kilometer syd for fabrikken.

Til Fagbladet 3F fortæller Vestas’ danske hovedkontor, at fabrikken i Spanien er åbnet, så den kan levere til nærmarkederne.

Men den spanske ledelse har en lidt anden udlægning:

- Langt størstedelen af vores produktion har været til eksport. For det meste til det nordlige Europa. Vi sender også vinger til Skandinavien, siger Roberto Meiriño, direktør på fabrikken.

Uvurderlige job

De første ansatte blev oplært på fabrikker i Danmark og Tyskland, ligesom flere danskere tog til Spanien for at hjælpe de nye kolleger.  

I dag arbejder lidt over 850 ansatte i skiftehold på fabrikken, hvor musikken fra højtaleranlægget i perioder overdøves af larm fra store ovne og advarselssignaler fra trucks og løftemaskiner.

- Da vi kom her, bad politikerne os om at ansætte mindst 500 medarbejdere, siger Roberto Meiriño.

LÆS OGSÅ: Allan blev fyret af Vestas: Vi var én stor familie

Direktøren fortæller, at fabrikken har skabt omkring 1.000 indirekte arbejdspladser via underleverandører. Uvurderlige job i et område, hvor mere end hver fjerde for 10 år siden gik arbejdsløs.

Men Vestas’ ønske om en fabrik lidt syd for Madrid var formentlig drevet af mere end lyst til at hjælpe spaniere ind på arbejdsmarkedet.   

Vestas fik over 91 millioner kroner udbetalt i støtte til fabrikken. Penge doneret af den spanske stat og EU.

Foran Vestas’ fabrik i Spanien viser et skilt, at EU har været med til at give støtte: