Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En arbejdsgruppe skal komme med en række initiativer til, hvordan man blandt andet kan få flere bagmænd dømt for menneskehandel, siger beskæftigelsesminister.

Der tegner sig en bred politisk velvilje til at se på, hvordan Danmark kan dæmme op for udnyttelsen af udenlandsk arbejdskraft.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En række forslag til, hvordan Danmark kan forbedre indsatsen mod menneskehandel og grov udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft vil blive fremlagt til sommer.

Det er målet for en arbejdsgruppe, der skal undersøge hvordan myndighederne spiller sammen i sager om grov udnyttelse, ligesom den skal se på, hvordan Danmark kan få flere bagmænd dømt.

Det fortalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på dagens samråd, hvor han af SF og EL var indkaldt til at redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at komme udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft til livs i Danmark.

- Det er hævet over enhver tvivl, at udnyttelse af arbejdstagere ikke bør finde sted i Danmark anno 2020. Jeg kan nærmest ikke sætte ord på, hvor grotesk det er igen og igen at se eksempler på, at udenlandske arbejdstagere lever under slavelignende forhold, sagde han.

Det sker på baggrund af en række sager, som Fagbladet 3F har oprullet de senere år: Ofre for menneskehandel, der gjorde rent på skoler i Nordsjælland, byggede parcelhuse i Holbæk, kørte gods på danske landeveje og senest arbejdede i kinesiske køkkener.

LÆS MERE: Eksperter: Behov for ny indsats mod menneskehandel

Arbejdsgruppen vil bestå af medarbejdere fra ligestillingsafdelingen under Miljø- og Fødevareministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, ligesom arbejdsmarkedets parter også vil blive inddraget undervejs i processen.

Opgaven vil blive at se på retsforfølgelse af bagmænd, ligesom der skal laves et servicetjek af myndighedssamarbejdet.

- Det er min opfattelse, at der et godt og velfungerende samarbejde, men det er vigtigt at se på, om der er rum for forbedring, sagde Peter Hummelgaard.

Bred politisk velvilje

Og der tegner sig en bredt politisk velvilje til at se på arbejdsgruppens resultater. Både Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale har meldt ud, at de gerne vil være med til at diskutere løsninger på de sager, om udnyttelse af arbejdskraft, der har været fremme.

For beskæftigelsesordførerne Karsten Hønge (SF) og Jette Gottlieb (EL) kan det ikke gå hurtigt nok. Sammen med Bent Bøgsted (DF) stillede de spørgsmål til, hvad ministeren vil gøre nu og her i forhold til de kinesiske kokke, der kommer til Danmark gennem beløbsordningen, men i nogle tilfælde ender med at arbejde op mod 80 timer om ugen med én månedlig fridag.

LÆS MERE: Mistanke om menneskehandel: Kinesiske kokke bliver udnyttet på danske restauranter

Her henviste ministeren til de fire initiativer, Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har fremsat - og til finanslovens aftale om en større pengepose til den fælles myndighedsindsats mod social dumping:

- Det vil øge kontroltrykket markant, og hvis det sker i samarbejde med Center mod Menneskehandel vil det være en hjælp her og nu. Og så vil jeg mødes med Arbejdstilsynet og tale med dem om, hvordan de har tænkt sig at håndtere det her, og hvordan vi kan ramme de rigtige steder.

Det er Arbejdstilsynet, der koordinerer den fælles myndighedsindsats.

Der har tidligere været vist initiativ til at gennemgå, hvordan Danmark håndterede indsatsen mod menneskehandel. Tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) varslede også en tvær-ministeriel arbejdsgruppe. Den blev dog overhalet af udskrivelsen af sidste års folketingsvalg.

LÆS MERE:  Menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark