Dobbelt så mange elever som i dag skal have en læreplads på hånden, når de er færdige med deres grundforløb – og det bliver erhvervskolernes ansvar at sørge for, at det sker.

Det skal være med til at sørge for at færre kommende håndværkere dropper ud, inden de overhovedet kommer i gang.

Det er hovedelementet i en ny trepartaftale om fordelingen af 500 millioner kroner, der blev indgået lørdag.

Målet er at skubbe på væksten af praktikpladser og mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. For det er ved at spidse til, hvis målet om 8-10.000 flere lærepladser inden 2025 skal nåes.

Det mål blev sat i en aftale fra 2016, og siden er der ikke sket meget med antallet af uddannelsesaftaler til de unge voksne, der gerne vil uddanne sig inden for blandt andet 3F’s fag.

Det skal en række nye initiativer med lørdagens aftale dog forsøge at rette op på:

80 procent skal have en læreplads på hånden

Med den ny aftale er det i udgangspunktet stadig den enkelte elev, der skal finde en læreplads, men det er skolens ansvar at hjælpe de sidste elever i mål, særligt de frafaldstruede. Og det betyder blandt andet, at skolerne får nye målsætninger at leve op til:

15 uger inde i grundforløbet skal erhvervsskolerne sikre, at 60 procent af eleverne har en læreplads, og ved udgangen af grundforløbet efter 20 uger skal 80 procent af eleverne have en læreplads.

Der er dog lang vej i mål: Gennemsnitligt har 44 procent af landets erhvervskoleelever i dag en læreplads på hånden, når de afslutter grundforløbet efter 20 uger.

Af den årsag vil målsætningen også blive gradvist indfaset på uddannelser, der har svært ved at finde lærepladser, indtil 2026.

Flere informationer på praktikpladsen.dk

Flere informationer på praktikpladsen.dk skal gøre det mere overskueligt og fleksibelt for både elever og skoler at finde frem til de forskellige muligheder for at finde en praktikplads. Her skal blandt være en dagsaktuel status på, hvor mange lærepladser, der er ledige, og hvor mange elever, der søger en plads, fordelt på geografi og uddannelse.

Samtidig skal erhvervsskolerne og de faglige udvalg have særlig adgang til oplysninger om, hvor mange faglærte en virksomhed har ansat, for bedre at kunne spotte hvilke virksomheder, der skal overtales til at oprette en læreplads, og så give dem et ring.

Færre korte aftaler

Siden 2016 er der sket en vækst på 20 procent i antallet af korte uddannelsesaftaler, der altså ikke er en “fuld” læreplads for eleverne.

Det betyder, at eleverne enten skal ud og søge om plads i flere omgange i flere virksomheder eller bruge en del af læretiden i skolepraktik.

LÆS MERE: Lærlinge: Vi vil ikke ikke have korte praktikforløb

Men regeringen og arbejdsmarkedet parter har nu aftalt, at en elev kun kan indgå én kort uddannelsesaftale, medmindre der gives dispensation. Istedet ønsker partnerne, at der oprettes almindelige “lange” lærepladser, eller at der oprettes kombinationsaftaler, hvor eleven fra start får et samlet lærlingeforløb gennem forskellige virksomheder.

De faglige udvalg får pose med penge

Det er de faglige udvalg, der består af parter fra hver enkelt branche, der får tildelt 140 millioner kroner af aftalens årlige pose med penge på 500 millioner kroner med henblik på at opfylde aftalens mål. Pengene kommer fra arbejdsgiverne gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Men det er også en del af aftalen, at regeringen med finansloven for 2022 vil omlægge tilskuddene til erhvervsskolerne, så de i højere grad understøtter målsætningen om, at 80 procent af eleverne skal have en læreplads efter grundforløbet. I sidste ende vil det dog ikke betyde flere penge til erhvervsskolerne.

Læreplads, ikke praktikplads

Til sidst er det også besluttet, at praktikpladser fremover skal hedde lærepladser. Det sker for at skabe mindre forveksling med eksempelvis a-kasse-systemets virksomhedspraktik eller folkeskolens virksomhedspraktik. Derfor hedder det altså ikke længere praktikpladser, men lærepladser, når man altså taler om det praktiske forløb ude i virkeligheden på erhvervsuddannelserne. 

Læs hele aftalen her. Ændringerne træder i kraft fra 1. januar 2022.