Det er et helt centralt element i den nye aftale om overenskomster i industrien, at der skal mere i lønningsposen lokalt. De næste to år stiger lønnen fire procent via den centrale aftale. Men hvis reallønnen skal sikres, skal der hentes omkring seks procent ekstra hjem ude på virksomhederne i forhold til at følge med inflationen.

Her har problemet været, at tillidsfolks ønsker om lønstigninger er blevet hældt af brættet, når virksomhederne er troppet op med argumenter om, at der ikke er en rød reje tilovers på firma-kistebunden – og ofte har aflyst de lokale forhandlinger, før de når at komme i gang.

Det skal være slut nu. Fremover skal tillidsfolkene have indblik i virksomhedens “produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation, fremtidsudsigter, ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold”, som det hedder i den nye overenskomst.

Glad og stolt

Det kan lyde som en ordentlig mundfuld. Men for Mads Andersen, formand for 3F Industri, er det nødvendigt for at puste nyt liv i de lokale aftaler:

- Det var helt afgørende for os at styrke tillidsrepræsentanterne denne gang. Og det var bestemt ikke nemt. Men det er på tide, at rygraden i den danske model, vores tillidsrepræsentanter, får flere rettigheder til både den lokale løndannelse og ved organiseringen af kollegerne.

Ifølge Mads Andersen kan disse redskaber være det, der skal til, for at fastholde modellen, hvor lønnen skal følge det enkelte firmas økonomiske situation:

- Det her kan blive redningen for minimallønssystemet. Det er nok det, jeg er mest glad for og stolt af i hele aftalen, siger han.

Reelle forhandlinger

Det skal altså også være forbudt, at cheferne smutter fra de lokale forhandlinger, før de overhovedet er begyndt. Ifølge den nye aftale er de nu “forpligtede til at indgå i reelle forhandlinger”, og der må ikke stilles krav til “forhandlingernes form, omfang og indhold eller til resultatet”.

Og hvis de lokale forhandlinger går i hårdknude, og det ender med et såkaldt mæglingsmøde, hvor fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer kommer på banen, skal de kunne kræve et “fyldestgørende referat” fra de lokale lønforhandlinger.

Ammunition til argumenter

Ifølge Christian Lyhne Ibsen, lektor ved FAOS på Københavns Universitet, er det siden finanskrisen blevet sværere at få kradset penge ind lokalt.

- Virksomhederne argumenterer med, at tiderne var usikre, og man skal passe på. Det har ført til, at fagbevægelsen har set et behov for nye redskaber til at styrke de lokale forhandlinger, siger han.

Christian Lyhne Ibsen peger på, at man nu forsøger at give tillidsfolkene “ammunition til deres argumenter”.

- Det handler om at hjælpe dem til at gå ledelsen efter i sømmene, så de kan få realitetsforhandlinger. Hvis arbejdsgiverne bluffer og ikke vil ud med tallene, vil dette her hjælpe tillidsfolkene til at få en bedre aftale. Nu bliver det sværere for arbejdsgiverne at sige, at de ikke kan give lønstigninger på grund af konkurrenceevnen, overskud eller omkostninger, siger han.

Kan ikke stå alene

Selvom mange tillidsfolk efterhånden har kigget på en del regneark, kan det være sin sag at overskue en kæmpe bunke data, når man ikke har en kandidatgrad i virksomhedsøkonomi.

Derfor er det for Christian Lyhne Ibsen afgørende, at de får hjælp fra centralt hold:

- Det er klart, at dette her ikke kan stå alene. Det kræver, at fagforeningerne opper sig endnu mere med hensyn til koordination og vidensdeling mellem de forskellige tillidsfolk, som forhandler lokalt, siger han.

Flere organiserede giver højere løn

Den nye overenskomst understreger ydermere, at de fagligt aktive skal have en række redskaber, som skal gøre det lettere at vælge tillidsfolk og organisere nyansatte.  

- Det er redskaber for fagbevægelsen, som har været vigtige at få med i forliget, så tillidsfolkene bliver styrket, når det kommer til organisering, siger Christian Lyhne Ibsen.

Og det hænger ifølge FAOS-forskeren tæt sammen med muligheden for at sikre reallønnen. Undersøgelser peger nemlig på, at der er en stærk sammenhæng mellem antallet af organiserede og lønstigninger.

- At forliget vil styrke organiseringen på arbejdspladsen giver god mening i forhold til løn, siger Christian Lyhne Ibsen.