Hvordan stopper EU fidusen med, at filippinere lovligt kan arbejde for ned til 15 kroner i timen i Danmark, som det er sket med chaufførerne fra Kurt Beier Transport? Og hvordan lukker man hullet i EU-reglerne?

Systemet fungerer på den måde, at filippinerne i første omgang skal have arbejdstilladelse i Polen eller et andet EU-land. 108.000 chauffører fra lande uden for EU er ansat på den måde.

Og når chaufførerne først er kommet ind på det europæiske arbejdsmarked, bliver de ansat i et transportfirma i et østeuropæisk land med lave lønninger. Det sker ofte i en såkaldt “postkassevirksomhed” - altså et firma, der udelukkende er skabt til at dumpe lønnen, men ikke har en reel aktivitet.

Når de er ansat i den virksomhed, kan chaufførerne køre lovligt med base i Danmark til østeuropæiske lønninger, der typisk ligger på 20-30 kroner i timen.

Læs også: Vestager: Slavelignende vilkår for filippinske chauffører skal stoppes

Udspil fra Kommission

Den fidus vil EU-kommissær for transport, Violeta Bulc, gerne lave om på. Derfor fremlagde hun i maj 2017 en såkaldt Vejpakke. Her bliver det blandet andet foreslået, at:

• Eksportchauffører skal have lokal løn efter tre døgns arbejde pr. måned i et andet land end vognmandens registreringsland.
• Det skal være okay for udenlandske chauffører at køre indenrigs (cabotage) i andre EU-lande op til fem dage i træk. Til gengæld skal det ske til lokale lønninger. Med andre ord: Filippinske chauffører skal have dansk løn, når de kører indenrigskørsel i Danmark. 
• Stop for postkasseselskaber.
• Bedre kontrol og håndhævelse af, at reglerne ikke bliver overtrådt.

Vest mod øst

Når en EU-lov skal vedtages skal Europa-Parlamentet være med til at bestemme.

Her halvandet år senere er Parlamentet stadig ikke nået til enighed.

Der er stridigheder på kryds og tværs, men det mest markante går mellem det gamle vest- og de nye østlande.

Groft sagt vil man i vest gerne bekæmpe social dumping, hvor de østeuropæiske lande ser en konkurrencefordel i de lave lønninger.

3F-forslag i spil

Nu forsøger det østrigske EU-formandskab at skabe et kompromis. Væk er det oprindelige forslag fra Kommissionen. Her læner de sig blandt andet op af et forslag, som 3F Transport har bragt på banen, og som Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) står bag.

I 3F’s og ETF’s forslag er der to måder, som en chauffør kan blive aflønnet på:

Hvis han kører fra sit hjemland til et andet land og afleverer gods, får han løn fra sit hjemland. En chauffør ansat i et bulgarsk firma, der kører gennem Danmark til Sverige for at aflevere gods og direkte tilbage til Bulgarien, skal altså have bulgarsk løn.

Men hvis chaufføren fra det bulgarske firma kører mellem andre lande end Bulgarien, skal han aflønnes afhængig af, hvor han afleverer sit gods. Hvis han for eksempel afleverer gods i Belgien, skal han som minimum have belgisk løn for den tur, hvis han afleverer i Sverige, skal han som minimum have svensk løn, afleverer han i Danmark, skal han som minimum have dansk løn og så videre.

Ole Birk på banen

Parlamentet skal blive enig med sig selv om, hvordan de gerne ser, at Vejpakken skal se ud i løbet af den næste måneds tid.

Det er nemlig sådan i EU, at en lov først kan vedtages, når EU’s transportministre også har nikket ja.

Og det er i regi af Ministerrådet, at den danske minister på området, Ole Birk Olesen (LA), kan gøre sin indflydelse gældende og bekæmpe piratkørsel, som han har proklameret, at han vil gøre.

Tiden ved at løbe ud

Hvis Ministerrådet og Parlamentet skal nå et kompromis i tilstrækkelig god tid, før EU’s borgere skal vælge nyt EU-Parlament til maj næste år, og der efterfølgende skal udpeges en ny EU-Kommission - ja, så begynder det at haste.

Ellers risikerer strammere lovgivning på området at få lange udsigter, blandt andet fordi et kommende EU-Parlament næppe vil være venligere stemt over for at bekæmpe social dumping på Europas landeveje.