Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

EU’s Transportkommissær har i dag fremlagt EU-Kommissionens længe ventede bud på nye regler for vejtransport med lastbiler. 3F er umiddelbart tilfreds med udspillene, der kan sikre fair transport og bremse social dumping i EU. Men alt afhænger af, hvordan reglerne bliver håndhævet, påpeger 3F.

Blandt målene med EU's udspil er meget mindre social dumping i EU.
FOTO: Arkiv / Polfoto

Der er godt nyt for lastbilchaufførerne i EU, efter at EU-Kommissionen og EU’s Transportkommissær, Violeta Bulc, i dag fremlagde EU-Kommissionens bud på nye regler for vejtransport med lastbiler. Det er et omfattende sæt af lovforslag, der har været forhandlet og diskuteret længe.

Nogle af målene med “Vejpakken” er meget mindre social dumping i EU, mindre bureaukrati, enklere regler og bedre kontrol i de enkelte lande og over grænser og større hensyn til miljøet i vejtransporten. 

Vejpakken skal nu forelægges EU-landenes transportministre, regeringer og Europaparlamentet. I 3F’s Transportgruppe er der store forhåbninger til udspillets mulighed for at løfte en stor del af opgaven med at stoppe social dumping og unfair transport.

Udsigt til øget kontrol

- Der er flere gode tiltag i EU’s udspil. For eksempel er vi glade for, at der er udsigt til øget kontrol og håndhævelse af reglerne, opgør med såkaldte postkasseselskaber og øget brug af elektronisk kontrol, når det gælder fusk med hvileregler og betaling af vejskat. Men der kan ligge djævle gemt i detaljerne, og alt afhænger af, hvordan den kommende EU-lovgivning bliver udformet, hvordan den håndhæves i de enkelte lande, og hvilke undtagelser der bliver i løbet af de kommende måneders lovarbejde i Europaparlamentet, siger Flemming Overgaard, der er forhandlingssekretær i 3F Transport.

Han peger på, at 3F Transport nu vil nærlæse de mange forslag i vejpakken og bruge de kommende måneder konstruktivt i samarbejde med blandt andet politikere - hjemme og i EU.

Det er Europaparlamentet, der i sidste ende skal godkende den endelige vejpakke inklusive de ændringer og tilføjelser, der kan forhandles undervejs. 

Her er de vigtigste punkter i Vejpakken:

Regler for udstationering:

EU-Kommissionen foreslår blandt andet: Chauffører, der kører eksportkørsel, skal betragtes som udstationerede efter de første tre dages kørsel i udlandet pr. måned. Det betyder minimum-aflønning efter samme niveau som i de lande, man kører i. 

Nye regler om cabotage:

EU-kommissionen vil ændre de gældende regler om, at udenlandske lastbiler må køre op til tre ture i et andet EU-land i løbet af en periode på maksimalt syv dage. Fremover har udenlandske lastbiler ret til at køre cabotage-kørsel i ubegrænset omfang i op til fem dage ad gangen. Til gengæld må det ikke ske efter hjemlandets lønninger, hvis disse lønninger er lavere end det danske niveau. Eller med andre ord: Bulgarske chauffører, der kører cabotage-kørsel i Danmark, skal aflønnes efter dansk niveau.

Opgør med postkasseselskaber:

EU-kommissionen lægger op til stærke sanktioner mod lande, der ikke kontrollerer og stopper såkaldte postkasseselskaber. Altså selskaber, som visse transportvirksomheder opretter i andre lande med det formål at omgå regler, skat, kontrol og overenskomster.

Ensartet og stærkere håndhævelse af regler:

EU-Kommissionen lægger op til, at EU’s fælles regler både skal implementeres og håndhæves meget mere ensartet og meget stærkere i alle EU’s medlemslande. 

Elektronisk kontrol og nye rammer for vejskat:

EU-Kommissionen lægger op til, at EU’s fælles regler skal håndhæves via nye digitale muligheder. Både i forhold til lastbilernes digitale kontrolapparater tilknyttet GPS, via oplysninger på chaufførernes lovpligtige førerkort og via de kontroller, der hører til EU-landenes opkrævning af vejskat.

Sociale vilkår og hvileregler:

EU-kommissionen lægger op til, at chauffører og mobile arbejdstagere skal sikres socialt bedre end i dag.