1, 2, 3, 4 og værsgo.
Hver femte akademiker har råd til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet fem år før deres officielle pensionsalder.
Det viser nye beregninger fra AE-Rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd).
Dermed står en stor del af landets højest uddannede med et valg, som de færreste ellers kan træffe.
Ser man på, hvor mange faglærte, der har samme mulighed, falder tallet til det halve.
Her er det hver 10., der kan trække sig tilbage fem år før pensionsalderen.
Og vælger man at fokusere på de ufaglærte, falder tallet til, at kun hver 14. kan trække sig tilbage før og vælge at “selvpensionere” sig.
Så stor formue skal du have
Men hvor meget skal der rent faktisk til i kroner og ører, for at du kan trække dig tilbage fem år før den officielle pensionsalder?
Det har AE-rådet regnet på og tallene kommer om lidt.
Men først er det vigtigt at vide, at AE-rådet har gået ud fra, at man som “selvpensionist” skal have, hvad der svarer til mindst 80 procent af sin tidligere lønindtægt.
LÆS OGSÅ: Carsten gik på pension som 54-årig: – Kroppen trængte til at komme væk fra kontorstolen
Den kan man dække på forskellige måder, men hos AE-rådet bliver beløbet dækket af flere ting:
Pensionsopsparing, friværdi og formue.
Er du faglært med EUD-uddannelse bag dig, kræver det, at du har en pensionsformue på 4,2 millioner kroner, en friværdi på 776.000 kroner og en finansiel formue på 1,9 millioner kroner.
Det er altså ikke småpenge, man skal finde i egen lomme for at kunne trække sig tilbage fem år før.
24.000 på selvpension i 2050
Det store spørgsmål er så, om muligheden for at selvpensionere sig er noget, som danskerne vil benytte sig af?
Ifølge Finansministeriet er svaret ja.
Allerede nu ser ministeriet en øget tendens til, at danskere netop trækker sig tilbage før pensionsalderen for egne midler, fortæller de i et skriftligt svar til Information.
Men mens antallet af selvpensioneringer i dag ligger på ca. 5.000 personer, vil antallet stige til godt 10.000 personer i 2030 og øges til 24.000 personer i 2050.
LÆS OGSÅ: Selvpension: Langt flere akademikere end ufaglærte trækker sig før tid
Selv om det er svært at forudsige, hvem der ender med at trække sig tilbage i fremtiden, så viser analysen fra AE-rådet en tendens mere.
Mens antallet af akademikere, der har råd til at gå på selvpension, stiger, så står antallet af ufaglærte med samme mulighed i stampe.

