Har du penge, så kan du få. Har du ingen, så må du arbejde, til du kan få efterløn, tidlig pension eller folkepension.

Fra 2013-2019 har et stigende antal danskere i aldersgruppen 60-64 år valgt at benytte sig af den første mulighed, men der er stor forskel på, hvem der har råd til at pensionere sig selv.

Det viser et notat fra 3F på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks Forskningsservice.

Forskellen er mest udtalt blandt de 63-årige, hvor andelen af personer med en lang videregående uddannelse, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid for egne midler, er over dobbelt så stor som blandt personer med grundskolen som højeste uddannelsestrin.

- Historisk set har højtuddannede trukket sig senere fra arbejdsmarkedet, men der er en tendens til, at det nu også går i den anden retning. Fordi de som udgangspunkt har haft en høj indkomst, en god pension eller haft betydelige gevinster på bolig- og aktiemarkedet, som gør det muligt, siger Torben Tranæs, ph.d. i økonomi og forskningsdirektør og professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hvordan det kommer til at se ud fremover, mener han stadig er usikkert. Men konsekvenserne, hvis tilbagetrækningsalderen for de bedst stillede i samfundet falder med to-tre år, er Torben Tranæs ikke i tvivl om.

- Det vil være et problem for de offentlige finansers sundhedstilstand og betyde højere skatter eller mindre velfærd, siger han.

Dyrt for samfundet

Det er Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, enig i.

- Det er folks eget valg, om de vil lade sig selvpensionere. Men det er meget dyrt for velfærdssamfundet, der er drevet af, at vi betaler skat, når vi arbejder, siger Lars Andersen.

- Der er rigtig mange med gode uddannelser og en vis formue, som har mulighed for at trække sig før tid. Derfor er det også afsindig vigtigt, at vi i det offentlige har nogle muligheder som Arne-pension og seniorpension til dem, der er nedslidte og ikke har råd til selv at betale for at forlade arbejdsmarkedet og ellers skulle kæmpe sig frem til folkepensionen, siger han.

Ulighed i tilbagetrækningen

Arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen, 3F, peger også på, at en god løn, opsparing og gevinster på bolig- og aktiemarkedet har givet akademikerne flere penge mellem hænderne, der gør det muligt at vælge friheden og et tidligt otium frem for arbejde.

- Men det fører også til en øget ulighed i mønstrene for tilbagetrækning, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

- De ufaglærte og faglærte har ikke har de samme muligheder for selvpensionering. Og det er dermed i høj grad 3F’erne, som er nødsaget til at blive på arbejdsmarkedet, indtil de ikke kan mere og i stedet må benytte de rettighedsbaserede ordninger og gå på efterløn, tidlig pension eller folkepension, siger han.

Vil kun stige fremover

Jesper Grunnet-Lauridsen vurderer, at andelen af danskere, der har råd og lyst til selv at betale for at kunne gå tidligere på pension, kun vil stige fremover.

Det samme vil uligheden i forhold til den store gruppe, som ikke har de samme økonomiske muligheder.

- Efterlønsordningen er blevet kraftigt forringet, og i fremtiden står endnu færre til at kunne trække sig på enten efterløn eller tidlig pension. Derfor er det vigtigt at fastholde og udvide mulighederne for tidligere tilbagetrækning for de mange, som er slidt ned eller døjer med smerter på grund af deres job, siger han. 

Langt større formuer

Ifølge tallene fra 3F’s notat er der også stor forskel på, hvor mange penge de 60-64 årige danskere, der har pensioneret sig selv, har at gøre godt med.

De 60-64 årige med en lang videregående uddannelse, der har trukket sig for egne midler, har i gennemsnit en finansiel formue på 2,8 millioner kroner. Det er over dobbelt så mange penge som de øvrige i aldersgruppen, der stadig er på arbejdsmarkedet. De har i gennemsnit en finansiel formue på 1,2 millioner kroner.

Blandt de ufaglærte selvforsørgere er den finansielle formue med 600.000 kroner endnu mindre. Den er dog stadigvæk mere end dobbelt så stor som hos de øvrige ufaglærte, som har 250.000 kroner.

- Når man ser bort fra folks pensioner og alene kigger på, hvor mange penge folk har stående i banken, aktier eller obligationer, er forskellen mellem akademikere og de ufaglærte og faglærte meget udtalt, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

- En selvforsørget akademiker har en finansiel formue, der er mere end fire gange større end en ufaglært, der har trukket sig for egne midler, siger han.