Regeringen er på vej til at rive det økonomiske tæppe væk under fleksjobbere.

Sådan lyder advarslen fra 3F, HK, FOA, BUPL og Danske Handicaporganisationer.

Ifølge et lovforslag, som er sendt i høring, skal reglerne ændres for, hvordan fleksjobberes løn bliver aftalt.

Og ændringerne skal ske i en retning, så lønnen ikke længere behøver at følge overenskomsterne på området.

Men det er helt urimeligt over for nogle af de allermest svage borgere i samfundet, lyder kritikken fra den socialpolitisk ansvarlige i 3F, Lene Krabbe Dahl.

- Jeg er dybt chokeret over, at man vil stille nogle af de dårligst stillede på arbejdsmarkedet svagere, end de står i forvejen. Det er social dumpning af fleksjobbere, siger Lene Krabbe Dahl.

Det vil regeringen ændre

Der er omkring 100.000 fleksjobbere i Danmark. Det er lønmodtagere, som har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, og som altså ikke kan arbejde på normale vilkår som de fleste.

Derfor får de en løn fra deres arbejdsgiver, men også et tilskud fra kommunen, som kompenserer for deres nedsatte arbejdsevne.

Lønnen, som en fleksjobber får, skal tage udgangspunkt i den løn, som er lagt fast i den mest repræsentative overenskomst på området.

Også selvom den virksomhed, som fleksjobberen arbejder for, ikke er dækket af en overenskomst. Det har en nylig dom i Arbejdsretten også slået fast.

LÆS OGSÅ: Ny dom: Fleksjobbere er sikret løn efter overenskomsten

Men det er dét, regeringen lægger op til at ændre.

Arbejdsgivere, der ikke selv har overenskomst, skal nemlig fremover kunne vige uden om at aflønne fleksjobbere efter de forhold, som overenskomsten på området sikrer, lyder det i lovforslaget.

De har dårlige kort på hånden

Men det er der flere problemer i, pointerer Lene Krabbe Dahl.

For det første vil virksomheder decideret kunne spekulere i fleksjobbere ved at give dem en lav løn.

For det andet vil det gøre fleksjobbernes muligheder for at forhandle sig til gode løn- og arbejdsvilkår noget nær umulige, påpeger Lene Krabbe Dahl.

For de har ingen gode kort på hånden at spille med:

- Fleksjobberes løn bliver jo ikke forhandlet, medmindre det sker gennem fællesskabet og en overenskomst. De får ikke noget i individuelle lønforhandlinger – for det går til de kollegaer, som kan være fleksible og tage nye opgaver – og det kan en fleksjobber meget sjældent, siger Lene Krabbe Dahl.

Så der er rigtig meget på spil for en fleksjobber, hvis den faste bund under lønnen trækkes bort.

- En fleksjobber kan nemlig heller ikke bare finde et nyt job med en bedre løn – for jobbet skal passe til de skåneforhold, som er årsagen til, at man er i fleksjob, og det skal også godkendes af kommunen, påpeger Lene Krabbe Dahl.

S: Det skal vi have udredt

Til P1 Morgen siger beskæftigelsesordfører Jens Joel fra Socialdemokratiet, at han tager det alvorligt, når fagforeninger og danske handicaporganisationer råber vagt i gevær.

- Og det er ikke min – og jeg ved, at det heller ikke er ministerens (beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens, red.) intention overhovedet – at det her skal kunne føre til social dumping, siger Jens Joel.

- Og derfor ved jeg også, at ministeren oven på de her høringssvar vil tage en dialog med arbejdsmarkedets parter for at få udredt, hvordan vi sikrer, at fleksjobberne også i fremtiden bliver ansat på gode vilkår, siger Jens Joel til P1 Morgen.