Ligger der en masterplan om lovindgreb i regeringens skuffe?

Det er spørgsmålet, som mange stiller sig selv, efter at Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner onsdag varslede lockout for omkring en halv million offentligt ansatte.

Under Helle Thorning-Schmidt (S) og Bjarne Corydons (S) ledelse i 2013 var der en plan om et regeringsindgreb, allerede før lærerne blev lockoutet, har flere kilder siden udtalt.

For arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, Aalborg Universitet, er det samme oplagt at spekulere i nu.

- Jeg har ikke svaret, men jeg kan konstatere, at regeringen har gjort det før. I 2013 tog man ikke hensyn til andre end sig selv, og man fik banet vejen for folkeskolereformen, siger Laust Høgedahl med henvisning til lockouten i 2013.

Anders-Peter Mathiasen, journalist og forfatter til blandt andet “Søren og Mette i benlås” om netop lærerkonflikten, kan også se paralleller til lærerlockouten.

- Mon ikke der er lagt en plan? Når Sophie Løhde (V) som regeringens forhandler åbenbart ikke har mulighed for at bøje sig en tøddel, så må det være, fordi de har en forventning om, at de kan vinde den. Og så må der være en politisk plan, for ellers ville det være et kæmpe nederlag for Moderniseringsstyrelsen, siger Anders-Peter Mathiasen.

Ny magtstruktur

At netop Moderniseringsstyrelsen er blevet en så afgørende magtfaktor, siden den blev oprettet i 2011 under finansminister Bjarne Corydons (S) ledelse, er helt afgørende i konflikten netop nu, vurderer Anders-Peter Mathiasen.

Tidligere kunne man i det offentlige forhandle løn- og arbejdsvilkår nogenlunde adskilt fra al anden offentlig udgiftspolitik. Det blev der slået en streg over ved styrelsens oprettelse.

- Det er hele den måde, det offentlige arbejdsmarked har været indrettet på, der er truet af Moderniseringsstyrelsen. Jeg ser lockouten som Moderniseringsstyrelsens og dermed statens opgør med fagforeningerne i en grad, man ikke har set før. Og er fagforeningerne så stærke nok? Kan de kæmpe imod? Og har Moderniseringsstyrelsen dybest set politikernes støtte i hvad som helst? For alle hader dem jo - politikerne og ministerierne - fordi de ikke må bestemme noget selv uden om Moderniseringsstyrelsen, siger Anders-Peter Mathiasen.

Han henviser blandt andet til, at KL-forhandler Michael Ziegler forleden meldte ud, at en højere løn til de kommunalt ansatte vil betyde fyringer.

- Der er ikke råd til højere løn i forhold til de budgetter, kommunerne har lagt. Og det handler jo netop om, at kommunerne ikke har noget råderum. De må ikke gøre noget som helst. De skal have alt godkendt i Finansministeriet - af Moderniseringsstyrelsen, siger han.

Politisk indgreb kræver flertal

Mikkel Mailand er lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. Han ønsker ikke at komme med bud på, om der ligger en masterplan i regeringens skuffe - klar til at hive frem få dage efter at en lockout eller konflikt bryder ud.

- Men det er klart, at det er ikke kun et spørgsmål, om der kommer et politisk indgreb, men også hvad indholdet bliver i sådan et indgreb. Det, man skal huske på, er, at det er et politisk flertal og ikke regeringen alene, der skal stå bag et politisk indgreb, siger Mikkel Mailand og fortsætter:

- Man skal have et parti som for eksempel Dansk Folkeparti på banen. Og der kan være folk fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der synes, at man skal sætte knap så meget hårdt mod hårdt, fordi man har nogle bånd og sympatier, der ligger andre steder end regeringens. Og hvor høj en pris tør regeringen også at betale i forhold til vælgertilslutningen?, spørger han.

Lockout skal svække fagforeningerne

Anders-Peter Mathiasen kan se samme dilemma.

- Det er interessant, hvad Socialdemokratiet har tænkt sig at gøre. Som det er nu, er det jo regeringen og Finansministeriet, der står bag. Det er dem, der er modparten, og som kommer med den voldsomme lockout. Men omvendt begynder regeringen nok ikke på sådan noget her uden en form for opbakning.

Lektor Michael Mailand vurderer, at lockout først og fremmest skal bruges til at gøre fagforeningerne møre:

- En lockout har tre vigtige funktioner: Man viser for det første en intern solidaritet i forhold til borgerne og offentlige institutioner. For det andet forsøger man at tømme strejkekassen, og for det tredje lægger man pres på for at få en forhandlingsløsning, siger han.

  Forsker: Økonomisk pres

Laust Høgedahl er enig i, at det handler om at svække fagforeningerne:

- Det er en massiv lockout, historisk stor. Det vil lægge et kæmpe økonomisk pres på lønmodtagerne. Pengene vil fosse ud af lønmodtagernes strejkekasser. Nogle vil kunne holde længe, men andre - hvis de ikke får hjælp - må krybe tilbage til forhandlingsbordet. Det risikerer også at slå nogle kiler ind i den brede solidaritet, der hidtil har været blandt de faglige organisationer.

Og så er der i den offentlige sektor den helt afgørende forskel fra det private, at det økonomiske tab alene rammer lønmodtagerne. Stat, kommuner og regioner vil til gengæld spare masser af penge ved en konflikt.

- For det bliver meget tydeligt, at arbejdsgiverne på mange måder vil tjene penge via manglende lønudbetalinger, mens det altid vil ramme lønmodtagerne økonomisk. Derfor er det et meget voldsomt træk fra statens og kommunernes side, siger Laust Høgedahl.