Helene OlesenSå kom modsvaret: Kommunerne og regionerne har besluttet at lockoute langt over 300.000 ansatte.
Ikke uventet følger Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner nu trop med staten:
De to organisationer meddeler onsdag eftermiddag, at de varsler lockout af cirka 250.000 kommunalt ansatte og omkring 70.000 ansatte i regionerne. En lockout, der kan træde i kraft fra 10. april.
Tidligere onsdag meddelte innovationsminister Sophie Løhde (V), at stort set alle statsansatte - 120.000 - vil blive mødt med lockout.
Lockouten er ifølge KL og Danske Regioner et modspil til det træk, de faglige organisationer tog i sidste uge, nemlig at varsle konflikt - altså strejke - for 10-15 procent af deres medlemmer, der arbejder i kommuner og regioner. En strejke, der tidligst kan træde i kraft 4. april efter påske.
Lockout er meget større
Ifølge Martin Damm (V), formand for Kommunernes Landsforening (KL), har KL truffet beslutningen ud fra den lockoutpolitik, der hedder, “at store, omfattende strejkevarsler bliver mødt med lockout.”
Lockouten vil være på områder, hvor borgerne ikke er direkte afhængige af hjælp fra kommunerne. Det vil sige, at for eksempel plejehjem er undtaget, ligesom varme- og vandforsyning vil være undtaget.
Ikke desto mindre omfatter lockouten mange flere ansatte end de varslede strejker på bare 10-15 procent.
Dertil siger chefforhandler for KL, Michael Ziegler (K), til DR:
- Der er jo i virkeligheden tale om solidaritet mellem kommunerne. For eksempel er samtlige folkeskoler i min kommune [Høje-Taastrup, red.] ramt af strejkevarsel. Den ville kunne køre i ganske lang tid, for det er der midler til i strejkekassen. Så hvis vi ikke svarer igen, vil nogle få skuldre skulle bære en ganske stor byrde. Derfor sker det i solidaritet med borgerne. Så er det bedre at have en konflikt, der er bredere, men som så varer i kortere tid, siger Michael Ziegler.
Sårbare grupper undtages
Også Danske Regioner har varslet lockout. Det går ud over de ansatte på sygehusene. Det præcise omfang er dog ikke endeligt fastlagt.
Også i Danske Regioner begrunder man beslutningen med, at det er et nødvendigt modtræk til de varslede strejker.
Undtaget fra lockouten er en række sårbare patientgrupper, herunder alle psykiatriske patienter. Samtidig vil regionerne nu gå i gang med at forhandle et nødberedskab, som skal sikre, at ingen patienter udsættes for livsfare. Det betyder, at akutte funktioner ikke rammes - herunder kræftbehandlingen, oplyser Danske Regioner.
3F: Helt unødigt hårdt
I 3F kalder formanden for Den Offentlige Gruppe, Ellen K. Lykkegård, arbejdsgivernes modtræk for “helt unødig”:
- At iværksætte lockout vil ramme alle danskere helt unødvendigt hårdt. Der er jo en grund til, at vi som lønmodtagerorganisationer kun har taget 10-15 procent ud til strejke. Vi vil ikke sætte Danmark fuldstændigt i stå. Det er arbejdsgiverne, der nu lammer hele landet. Det er en unødig optrapning. Til gengæld vil det gøre det meget synligt for alle danskere, hvad det er for vigtige opgaver, de offentligt ansatte udfører, siger Ellen K. Lykkegård.
SF og Enhedslisten i KL bakker ikke op om lockouten ifølge DR, men de øvrige partier, også Socialdemokratiet, står bag.
