De er valgt af deres kolleger til at sikre et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, men der er store udfordringer for de over 5.000 arbejdsmiljørepræsentanter i 3F.

Det viser en undersøgelse, som konsulentvirksomheden TeamArbejdsliv har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Over halvdelen af arbejdsmiljørepræsentanterne i 3F oplever problemer med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Samtidig kniber det med at få tid til at tage sig af opgaverne og få indflydelse på beslutninger om arbejdsmiljøet.

- Det er slet ikke godt nok, når vi kan se, at der fortsat er problemer med arbejdsmiljøet, siger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

Hun fastslår, at 3F kæmper for, at arbejdsmiljørepræsentanterne får bedre vilkår.

- Men undersøgelsen understreger, at der mangler tid i hverdagen til, at de kan udføre deres arbejdsmiljøopgaver. Og at over halvdelen af arbejdsmiljørepræsentanterne ikke får tilbud om den årlige efteruddannelse, som de har krav på, siger Ulla Sørensen.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER GRAFIKKEN

Chefkonsulent Povl-Christian Jensen, Dansk Arbejdsgiverforening, mener, at undersøgelsen blandt arbejdsmiljørepræsentanterne i 3F skal tages med forbehold, da den er baseret på subjektive oplevelser.

- Selvom vi generelt har et rigtig godt arbejdsmiljø i Danmark, så vil der godt kunne være områder, hvor tingene kan gøres bedre i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Og det skal ske i samarbejde mellem ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanterne på de enkelte arbejdspladser, siger han.

Povl-Christian Jensen afviser, at arbejdsgiverne løber fra kravet om at tilbyde arbejdsmiljørepræsentanterne en supplerende uddannelse hvert år.

- Det gør de på ingen måde. Men når det handler om den supplerende efteruddannelse, ved vi, at der kan herske usikkerhed om, hvad der tæller med, fordi der ikke er tale om faste krav, men et tilbud, siger Povl-Christian Jensen.

Evaluering i gang

Han påpeger, at det godt kan opfylde kravet om efteruddannelse, hvis en arbejdsmiljørepræsentant har deltaget i et AMO-kursus (arbejdsmiljøorganisations-kursus, red.) eller et seminar.

- Det kan godt være, at der er behov for at gøre det mere tydeligt, siger han.

Povl-Christian Jensen henviser til, at et enigt ekspertudvalg nedsat af regeringen sidste år kom med 18 anbefalinger til en forbedret indsats for arbejdsmiljøet i Danmark. Herunder, at AMO-systemet skal spille en mere aktiv rolle i det lokale arbejdsmiljøarbejde.

- Der er sat gang i en evaluering af hele AMO-systemet, som arbejdsmarkedets parter også deltager i. Med henblik på at se, om tingene kan gøres bedre, siger han.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER GRAFIKKEN

Johnny Dyreborg, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, mener, at det er vigtigt at fokusere på, hvordan arbejdsmiljøet håndteres ude på landets virksomheder. Og ifølge Johnny Dyreborg er der en tendens til, at arbejdsmiljørepræsentanter på større virksomheder er lidt længere væk fra beslutningerne omkring arbejdsmiljøet end deres kolleger på mindre virksomheder. 

- Arbejdsmiljørepræsentanterne er en ressource og et potentiale til at være med til at løse og forebygge problemer og ulykker på arbejdspladserne. Derfor er det vigtigt, at de bliver inddraget, og at man giver dem den fornødne tid, ressourcer og de kompetencer, der skal til for at være med til at løse kollegernes og arbejdspladsens problemer med arbejdsmiljøet, siger han.

Johnny Dyreborg mener også, at det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanterne får mulighed for at få efteruddannelse.

- Så de kan bidrage til det forebyggende arbejde med den bedst mulige viden, siger han.