Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ansatte hos Vestas bliver unødvendigt udsat for farlige stoffer på en fabrik i Spanien. Og ledelsen har ikke levet op til sit ansvar. Sådan lyder kritikken fra førende eksperter.

Vestas "sviner med kemikalierne", vurderer professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, Peter Hasle, på baggrund af de billeder, som Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af fra en spansk Vestas-fabrik. Det udsætter de ansatte for unødvendig fare, mener han.
Joachim Rode

Spanske Vestas-arbejdere bliver syge, når de kommer i kontakt med farlig kemi.

Det kan undgås. Og ledelsen har ansvaret.

Sådan lyder meldingen fra Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, og fra tidligere tilsynschef i Arbejdstilsynet, Hasse Mortensen.

LÆS OGSÅ: Eks-ansatte: Så giftige er forholdene hos Vestas

De har begge gennemgået materialet, som Fagbladet 3F har modtaget fra en række nuværende og tidligere ansatte på Vestas’ vingefabrik i Spanien.

- Som jeg ser det, har Vestas en uforsvarlig håndtering af kemikalierne, siger Peter Hasle.

Ansatte unødvendigt syge

Fagbladet 3F har talt med 12 tidligere ansatte, som lider af alt fra alvorlige lungesygdomme til eksem og udslæt efter at have arbejdet på fabrikken.

Her er de blevet udsat for epoxy og isocyanater - giftige kemikalier, som anvendes i vindmølleproduktion.

- Når de ansatte så også bliver syge af arbejdet, viser det, at fabrikken udsætter dem unødvendigt for farlig kemi, siger Peter Hasle.

Den danske vindmøllegigants fabrik beskæftiger omkring 800 ansatte og er en af de største arbejdsgivere i landsbyen Daimiel et par timer syd for Spaniens hovedstad, Madrid.

LÆS OGSÅ: Vestas-ansat: Farlig kemi tæt på at kvæle mig

Tidligere tilsynschef i Arbejdstilsynet Hasse Mortensen mener ikke, at forholdene på den spanske Vestas-fabrik kan forklares med uvidenhed.

- Det er almindeligt kendt, at de her produkter kan gøre folk syge. Forholdene på fabrikken udspringer af manglende vilje til at omsætte viden til handling, siger han.

Han understreger, at det ikke er let at arbejde med farlig kemi. Det kræver blandt andet ledelsens “konstante overvågning” af arbejdsprocesserne på fabrikken, hvis arbejdsmiljøet skal være sikkert for de ansatte.

- Men det er altså muligt at arbejde fuldt forsvarligt med de her produkter, hvis man vil, siger han.

Ild på arbejdspladsen

Særligt billedet af et skab udbrændt efter en kemisk reaktion får professor Peter Hasle til at reagere:

- Sådan noget må ikke foregå på en fornuftig arbejdsplads. Det er helt tydeligt, at der har været svinet med kemikalier. Det er et klart tegn på, at virksomheden ikke har haft tilstrækkelig kontrol med sine kemikalier, siger han.

I stedet burde fabrikken have et affaldssystem, så aktive stoffer ikke begynder at brænde, mener Peter Hasle, som også kritiserer indholdet af en række andre billeder, som Fagbladet 3F er i besiddelse af.

- Det er simpelthen ikke forsvarligt at omgås giftig kemi på den måde, siger han.

LÆS OGSÅ: Vestas anmeldt for at risikere ansattes helbred

Hasse Mortensen kalder billederne af det udbrændte skab for “fuldstændig uhørte”.

- Jeg vil kalde det et gedigent svineri. Det må simpelthen ikke forekomme på en virksomhed, siger han.

Han er ligeledes bekymret over billeder af mangelfuld afdækning i de dele af hallen, hvor medarbejderne sliber på de færdigstøbte vinger.

- Slibestøvet kan i dén grad være farligt, så alle i lokalet bør være fuldt beskyttet, når området er så dårligt afdækket, siger han.

Overraskende ringe af Vestas

Vestas stod med en lignende skandale i Danmark i 2016, hvor flere danske ansatte var blevet syge af at arbejde med kemikalier på Vestas’ fabrikker.

Dengang lovede Vestas, at de ville rette op på forholdene på deres fabrikker og hævdede, at “en sag er én for meget” med syge medarbejdere.

Derfor er begge eksperter overraskede over det materiale, som Fagbladet 3F præsenterer.

- Jeg havde forventet, at danske virksomheder havde væsentligt bedre styr på det kemiske arbejdsmiljø, end tilfældet er på den spanske Vestas-fabrik, siger Peter Hasle.

LÆS OGSÅ: Naboer til Vestas: Fabrikken gør de ansatte syge

Samme melding lyder fra den tidligere tilsynschef.

- Jeg mener, at de er moralsk forpligtede til at bruge den viden om farlig kemi, de har opsamlet i Danmark, når de åbner en fabrik i Spanien, siger Hasse Mortensen.

Han understreger, at tilsvarende arbejdsforhold ikke ville få lov til at eksistere i Danmark, hvis de blev opdaget af myndighederne.

- Et dansk arbejdstilsyn ville reagere ganske energisk på en tilsvarende situation herhjemme, siger han.

Vestas: Ikke mange syge

I et skriftligt svar oplyser Vestas, at virksomheden kender til 19 anerkendte allergitilfælde på fabrikken siden 2008, som skyldes epoxy. I 2018-2019 er Vestas kun bekendt med to anerkendte tilfælde på fabrikken.

Virksomheden understreger, at de uanset antallet ikke vil acceptere, at de ansatte bliver syge.

- Af samme årsag vil Vestas undersøge forholdene på vores fabrik i Daimiel nærmere, da billederne og medarbejdernes udsagn hverken er i overensstemmelse med vores retningslinjer eller vores generelle opfattelse af forholdene på fabrikken, svarer Vestas’ pressechef, Anders Riis.

Det til trods vil Vestas nu foretage “en gennemgang af alle rapporterede uheld på fabrikken,” skriver Anders Riis.

Ifølge de ansatte på fabrikken er antallet af syge langt højere end de 19 tilfælde, som Vestas oplyser.

En opgørelse fra arbejdsmiljørepræsentanten på fabrikken, Jesús Martin, viser, at mindst 62 personer har fået epoxyallergi og lungeproblemer af at arbejde for Vestas siden 2015.