Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Bergmann Gruppen har fået ti strakspåbud af Arbejdstilsynet for brud på asbestreglerne.

Fem af Arbejdstilsynets ti strakspåbud til Bergmann Gruppen blev givet i maj i år i forbindelse med en asbestsanering på Vesterbro i København.
Arbejdstilsynet

I september 2022 fik nedrivningsfirmaet Bergmann Gruppen et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, fordi ansatte på en byggeplads i Brønshøj ved København blev udsat for asbest. Samme måned blev der også fundet asbest på udflytterbørnehaven Kobbelvængets legeplads, der ligger lige ved siden af

Men det var ikke første gang, at nedrivningsfirmaet og dets medarbejdere ikke har styr på de farlige fibre og asbeststøvet. Det viser en aktindsigt hos Arbejdstilsynet, som Fagbladet 3F har fået. 

Ud over sagen fra Brønshøj, har Bergmann Gruppen i 2021 og 2022 fået ni andre strakspåbud af Arbejdstilsynet for brud på asbestreglerne. Samt et kompetencepåbud om “mange arbejdsmiljøproblemer”, hvor virksomheden påbydes selv – eller via en rådgivningsvirksomhed – at komme med en plan for, hvordan den vil sikre, at den kan forebygge og løse de mange problemer.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er asbest så farligt?

De ni øvrige strakspåbud er blevet givet på fire byggepladser på Amager, Frederiksberg, Østerbro og Vesterbro i København.

Mange overtrædelser af reglerne

Her har der ifølge Arbejdstilsynets dokumenter og afgørelser været problemer med alt fra medarbejdere, der ikke var iført nogle former for værnemidler, medarbejdere der ikke var instrueret i at håndtere asbest, spredning af asbeststøv, manglende asbestrengøring og asbestarbejde, der slet ikke var anmeldt til Arbejdstilsynet.

- Det er hele paletten af overtrædelser. Sådan et firma burde på ingen måde have lov til at arbejde med asbest, siger faglig sekretær Christian Korsgaard Sørensen, 3F Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening (3F BJMF).

I asbestsagen fra Brønshøj stolede tømrerne ikke på resultaterne af Bergmann Gruppens egne 24 asbestprøver, der alle var negative. Og da et uvildigt firma tog seks nye prøver, viste fem af dem, at der var asbest.

3F BJMF og Snedker- og Tømrernes Brancheklub i København beskylder derfor Bergmann Gruppen for at have fusket eller sjusket med asbestprøverne.

Bergmann Gruppen står for tiden også for asbestsaneringen på en skole i Greve Kommune, hvor håndværkere i godt en måned gik rundt i det farlige støv, fordi kommunen ikke fortalte, at der var fundet asbest.

Direktør: God idé med uvildige asbestprøver

Administrerende direktør Mark Bergmann, Bergmann Gruppen, mener, at virksomheden er udsat for en hetz, og at kritikken ikke er retfærdig.

- For tiden er al asbest, der bliver fundet i København, åbenbart min skyld. Jeg er rystet over, at vi beskyldes for at sjuske eller fuske med asbestprøver. Det er fuldstændig vanvittigt. Hvorfor i alverden skulle vi gøre det? Jeg kommer til at kræve dokumentation for de påstande, siger Mark Bergmann.

- De asbestprøver, som vi har taget i Brønshøj, har været fuldstændig efter bogen. Prøverne er taget præcis de steder og med de metoder, som der er beskrevet i udbuddet, siger han.

Kritikken af Bergmann Gruppen og den megen omtale af sagen får dog konsekvenser. Ifølge Mark Bergmann vil nedrivningsfirmaet fremover bede dets hovedentreprenører og bygherrerådgivere om, at der bliver foretaget uvildige abestprøver og en uvildig kontrol af, om der er gjort ordentlig rent i de områder og rum, hvor der har været asbest.

- Jeg vil ikke have siddende på mig, at vi på nogen måde forsøger at snyde med, at der er asbest. Derfor giver det god mening at have et uvildigt firma til at stå for det, siger Mark Bergmann.

Han mener også, at man for alles skyld fremover i et udbud på asbestsanering bør ændre planerne for kontrol.

- Så det er en uvildig part, som foretager prøver, inden et område kan frigives, siger Mark Bergmann.

“Ingen er fejlfri”

I forhold til de mange strakspåbud fra Arbejdstilsynet erkender Mark Bergmann, at der har været problemer med håndteringen af asbest på nogle byggepladser.

Han oplyser, at Bergmann Gruppen løbende har besvaret strakspåbuddene og tilrettet firmaets procedurer, så de efterfølgende er blevet godkendt af Arbejdstilsynet.

- Vi følger de gældende regler for asbestsanering, men ingen er 100 procent fejlfri. Jeg kan sige nok så mange gange til mine medarbejdere, hvad de skal gøre, men et firma er aldrig bedre end den dårligste mand på pladsen, siger Mark Bergmann. 

Men Arbejdstilsynet skriver i flere tilfælde direkte, at der er ansatte hos jer, der udfører asbestarbejde. Uden at de er blevet instrueret i det og uden at vide, hvordan de skal håndtere asbest?

 - Det passer ikke, at vores medarbejdere ikke har modtaget instruktion. Alle, der arbejder med asbest hos os, er instrueret i og oplært til det. Men nogle af de udenlandske arbejdere kan godt blive lidt nervøse, få “eksamensangst” og blive bange, når Arbejdstilsynet kommer forbi, siger Mark Bergmann.