Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Et blowjob-billede fra Coop-chef og udsagn som "Du ville se meget bedre ud med min pik i munden" var del af årelang mobning af Ulla Andersen, der brød sammen og fik diagnosen depression og PTSD. Sagen fik ikke konsekvenser for dem, der stod bag sexchikanen.

Ulla Andersen følte sig krænket og ydmyget af sexchikanen, der gjorde hende bange.
Thomas Arnbo

Ved den tid på året, hvor gløgg og julehygge venter lige om hjørnet, fik Ulla Andersen en anderledes julehilsen på mail fra sin chef på Coops ferskvarelager i Brøndby.

Et billede af en julemand, der får et blowjob af en blondine, som er nede på knæ. Ledsaget af teksten “ER DA JULESLIK”, mens chefen grinende sad i sit glasbur få meter væk.

Sexchikanen fra transportchefen kom i halen på massiv mobning og chikane gennem flere år og bidrog til Ulla Andersens totale sammenbrud. Hun fik diagnoserne depression og PTSD.

- Det var så krænkende og ydmygende. Jeg blev ked af det og bebrejdede mig selv. Havde jeg lagt op til det eller signaleret noget forkert? Jeg holdt op med at deltage i julefrokosterne, fordi jeg blev utryg, siger 59-årige Ulla Andersen fra Svinninge.

På kontoret sad også en speditør og kørselsplanlægger, der ifølge dokumenter fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse “inviterede hende hyppigt med på toilettet, hvilket hun afslog”.

Speditøren beskrev efter sine toiletbesøg meget malende og detaljeret, hvad han havde forrettet, skriver den arbejdsmediciner, der undersøgte Ulla Andersen.

Det var denne julehilsen, som transportchefen sendte til Ulla Andersen.
Det var denne julehilsen, som transportchefen sendte til Ulla Andersen.

“Min pik i munden”

Det fremgår videre af dokumenterne, at speditøren på et tidspunkt udbrød: “Du ville se meget bedre ud med min pik i munden.”

- Jeg prøvede at lade som ingenting, men det gjorde ondt i maven. Han sagde det til mig, mens en chauffør stod ved siden af, husker Ulla Andersen.

Speditøren gjorde også nar af hendes kropsfigur og vægt og kom med nedladende bemærkninger såsom:

“Tag noget mere tøj af”, når hun lagde jakken om morgenen. Eller: “Hvad fanden er det for noget tøj, du har på. Var det, hvad du havde i kommoden?”

Nu må du tage dig sammen

Når hun bad om hjælp til et fagligt problem, svarede speditøren: “Sådan er kvinder, skulle være blevet hjemme bag kødgryderne.”

Ifølge sagsakterne smed han også ting efter Ulla Andersen i raseri.

- Jeg havde svært ved at se folk i øjnene og snakke med dem og måtte sidde 10 minutter i bilen om morgenen, før jeg kunne tage mig sammen til at gå ind. Jeg er ikke sart, men mobningen slog mig helt ud, siger hun.

Hun blev tiltagende kritiseret og chikaneret og gik til transportchefen og fortalte om chikanen. Men hun var betænkelig, fordi han var på god kammeratlig fod med speditøren.

Transportchefen mente, at hun var nærtagende. Han sagde, at “nu gad han ikke høre mere om det, og nu måtte hun tage sig sammen”. Det står i dokumenterne fra Arbejdsmedicinsk Klinik.

Ulla Andersen blev mere og mere ulykkelig og begyndte at krakelere som menneske.

Gik til topledelsen

- Når jeg sagde godmorgen, fik jeg intet svar. Jeg blev ignoreret og frosset ud, siger Ulla Andersen, der mailede til den øverste chef for hele lageret med en appel om hjælp.

Hun mailede i april 2009, hvor problemerne startede.

“Jeg vælger at skrive til dig, fordi jeg har tillid til dig og har brug for din hjælp nu, inden jeg kommer i den situation, at jeg bliver syg på grund af de her frustrationer, jeg sidder med,” skriver Ulla Andersen.

Men det ændrede ikke på hendes situation, og det gik senere præcis, som hun advarede om i mailen.

Med hjælp fra fællestillidsrepræsentanten blev der afholdt flere møder med transportchefen i januar 2013.

- Derefter var der ingen, der talte til mig. Det var ilde set at gå til fagforeningen. Først meget sent i forløbet bad jeg tillidsrepræsentanten om hjælp af frygt for at blive fyret. Jeg havde set andre blive forfulgt, til de sagde op, efter at de var gået til fagforeningen, siger Ulla Andersen.

Brændte sammen

Hun græd meget, kunne ikke sove, havde angst og uro og brændte sammen i januar 2013, hvor sexchikane og den årelange mobning sendte hende ud i en sygemelding.

Sagen blev anmeldt af hendes egen læge til den daværende Arbejdsskadestyrelse som en arbejdsskade med diagnosen “psykisk belastningsreaktion forårsaget af mobning og sexchikane”.

Belastningsreaktion medfører en lang række psykiske og fysiske symptomer: Hjertebanken, ondt i maven, hovedpine, gråd, søvnproblemer, uro, tristhed, dårligt selvværd samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Ulla Andersen blev ramt af dem alle.

På Arbejdsmedicinsk Klinik lød diagnosen 12. juni 2013: Belastningsreaktion, der har udviklet sig til depression hos Ulla Andersen, som i stigende grad specielt de seneste år har været udsat for chikane, herunder sexchikane.

Psykiater: Det er PTSD

Psykiateren, som Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende bad om at undersøge Ulla Andersen, var heller ikke i tvivl:

“De psykiske sygdomme, der kan antages at være forårsaget af de arbejdsmæssige belastninger, er en posttraumatisk belastningsreaktion, som kompliceredes af en svær depression.”

Det skriver speciallægen i psykiatri i speciallægeerklæringen 10. december 2013.

Posttraumatisk belastningsreaktion – PTSD – er en forsinket stressreaktion på svær psykisk belastning, der kan opstå efter voldsomme oplevelser, hvor man har følt stærk frygt, rædsel eller hjælpeløshed. PTSD er invaliderende og giver et uforholdsmæssigt højt stressniveau eller alarmberedskab.

Men Arbejdsskadestyrelsen, i dag Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, afgjorde, at Ulla Andersen ikke kunne få arbejdskadeerstatning trods hendes sygdom og diagnose.

“Du har fået stillet diagnosen belastningsreaktion. Din sygdom står ikke på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Derfor kan vi ikke anerkende din sygdom...”, står der i deres afgørelse.

- Det er en urimelig og uforståelig afgørelse. Lægerne slår jo fast med klokkeklare diagnoser, at min sygdom skyldes sexchikane og mobning hos Coop, siger Ulla Andersen.

Frygtede selvmord

Hun havde det vanskeligt under sygemeldingen. Turde ikke at gå uden for en dør eller at tale til andre. Hendes mand turde dårligt nok tage på job af skræk for, at hun ville tage livet af sig selv.

- Jeg kunne ikke sove, græd og sad bare og kiggede op i loftet. Jeg troede, at det hele var min egen skyld og tænkte på selvmord, fortæller Ulla Andersen.

Hendes psykolog fik hende overbevist om, at hun var uden skyld i sexchikane og mobning, og fik hende langsomt på fode igen.

- Efter et stykke tid begyndte jeg at tænke på job igen, siger Ulla Andersen, der også fik antidepressiv medicin.

Hun fik tilbudt job i Coops emballageafdeling, hvor hun skulle sortere returemballage, men mobningen fortsatte.

Det gjorde den, indtil hun blev ramt af hjerneblødning og blodprop i hjernen 13. december 2017. Hun blev fyret 24. april 2018 på grund af for mange sygedage efter et halvt års sygdom og 16 års ansættelse.

Sexchikane uden konsekvenser for chef

Efter fyringen blev der kørt en faglig sag om usaglig fyring efter forskelsbehandlingsloven ud fra den betragtning, at hjerneblødning og blodprop havde givet hende et handicap.

Sagen endte med et forlig sidst i 2019, hvor Coop betalte erstatning på 70.000 kroner for usaglig fyring.

Ulla Andersen har arbejdet i både 3F- og HK-job hos Coop, og det var HK der kørte hendes sag i 2013, hvor hun fik diagnosen depression og belastningsreaktion.

- 70.000 kroner kostede det Coop at ødelægge mig psykisk og fysisk. Chefen, der sexchikanerede mig, er stadig ansat. Det er skrupforkert. Er det virkelig sådan, chefer kan opføre sig og slippe godt fra det, spørger Ulla Andersen, der er på førtidspension.

Fagbladet 3F har forelagt Coop kritikken og bedt om svar fra Coops nye koncerndirektør, Kræn Østergård Nielsen.

Blandet andet på om sexchikanen har haft konsekvenser for dem, der udøvede den. Svaret kommer på mail fra Nicolaj Boysen, der er direktør i Coop Logistik.

- Da sagen blev afvist af Arbejdsskadestyrelsen for syv år siden, har det ikke haft ansættelsesmæssige konsekvenser, skriver Nicolaj Boysen og fortsætter:

- Vi har i mange år haft en politik for mobning og sexchikane i Coop. Mobning og sexchikane er naturligvis helt uacceptabelt i alle dele af Coop, og vi mener bestemt ikke, at det er et generelt problem, hverken på lagre eller andre steder, skriver han.

Når der har været konkrete tilfælde, hvor medarbejdere har følt sig mobbet eller chikaneret, har Coop brugt anledningen til at indskærpe deres politik for området, oplyser han.

- Vi har desuden en whistleblower-ordning, hvor man i fuld anonymitet kan melde, hvis man ser eller oplever grænser blive overskredet, siger Nicolaj Boysen.

Læs mere: Coop vil gøre op med sexchikane: Men afviser grov sexchikanesag i egne rækker