Det skal være slut med, at bagmænd går fri for straf, når de udnytter udenlandsk arbejdskraft.
Sådan lyder forslaget fra en særlig tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af regeringen.
Den foreslår nu, at der indføres en helt ny paragraf i straffeloven, der skal sørge for, at bagmænd kan blive dømt for at udnytte andre til tvangsarbejde under åbenlyst urimelige vilkår.
Det fremgår af en ny rapport, som Beskæftigelsesministeriet netop har offentliggjort.
Den er et oplæg til regeringen og Folketinget til, hvordan man bekæmper udnyttelse af illegal arbejdskraft i Danmark i fremtiden.
Lang liste
Listen over sager, hvor bagmænd er gået fri for anklager om menneskehandel til tvangsarbejde er lige nu alenlang.
I de seneste år har Center Mod Menneskehandel udpeget mere end 100 personer i Danmark, som de har vurderet som ofre for menneskehandel – blandt andre de filippinske chauffører i slumlejren i Padborg, de pakistanske håndværkere fra den såkaldte Holbæk-sag og kinesiske kokke på restauranter rundt om i hele landet.
Men ingen bagmænd er endnu dømt for menneskehandel til tvangsarbejde ved de danske domstole.
LÆS OGSÅ: Kurt Beier Transport frifundet for at udnytte filippinske chauffører
Årsagen er ifølge regeringens egen ekspertgruppe, at de nuværende paragraffer er for snævre til at favne sager, hvor udenlandske ansatte er blevet udsat for horrible forhold, men ikke som sådan er blevet udsat for fysisk tvang eller holdt fysisk fanget.
Udvid straffeloven
I rapporten henvises til en række sager, hvor udenlandsk arbejdskraft i de sidste 10 år er blevet udnyttet groft, men hvor arbejdsgiverne alligevel ikke er blevet dømt for at udnytte dem til tvangsarbejde.
Derfor foreslår regeringens egen ekspertgruppe, at man udvider straffeloven med en ny paragraf, der kan ramme bagmændene i sådanne sager.
“Arbejdsgruppen foreslår (…) at der fremsættes et lovforslag, i hvilket der indføres en ny selvstændig bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer udnyttelse af andre til tvangsarbejde og arbejde under åbenlyst urimelige vilkår”, står der i rapporten.
Bedre samarbejde mellem myndigheder er afgørende
Ofte rejser migranter frivilligt til Danmark og tager et arbejde, hvor de måske accepterer eller først senere indser omfanget af udnyttelsen.
– I mange sager har graden af tvang versus frivillighed været ret afgørende. Der synes jeg, at man nu prøver at åbne for en større forståelse af, hvad udnyttelse af arbejdskraft er i et globalt arbejdsmarked, siger Sine Plambech.
Men hvis en anklagemyndighed ikke længere skal kunne bevise et element af tvang i samme grad, åbner det også op for en ny diskussion, påpeger Sine Plambech: For hvornår er et menneske sårbart nok til at blive udnyttet under helt “åbenlyst urimelige vilkår”, hvis det er forhold, migranten mere eller mindre frivilligt indgår i?
– Er man særligt sårbar, hvis man er fattig og kommer fra eksempelvis Filippinerne? Hvis man har en stor gæld? Er kvinder mere sårbare end mænd i kraft af deres køn? Det er noget, der ville kunne blive svært at løfte i retten, siger hun.
LÆS OGSÅ: Eksperter: Lav lov om menneskehandel om
Marlene Spanger påpeger, at det vigtigste kan blive, hvordan myndighederne bag lovgivningen samarbejder.
– Som det er i dag, har vi ofte forskellige myndigheder, der kun ser på deres område. Nogle ser på skat og moms, andre på opholdstilladelser og andre igen på arbejdsforhold. Hvis vi kan lykkes med at få myndighederne til at samarbejde bedre og trække i samme retning og “tale samme sprog”, vil det måske resultere i, at langt flere sager ender i domfældelse, siger hun.
I forslaget peger den tværministerielle arbejdsgruppe netop på, at samarbejdet mellem myndigheder som Center Mod Menneskehandel, politi, anklagemyndighed og udlændingestyrelse skal forbedres og gøres tættere.
Vil afsætte 108 millioner til at bekæmpe menneskehandel
Regeringen har netop fremlagt en række forslag, der skal gøre det sværere at udnytte udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mange af forslagene hænger direkte sammen med den nye arbejdsrapports forslag.
LÆS OGSÅ: Minister vil finde 30 mio. ekstra til at bekæmpe illegalt arbejde
Samtidig har regeringen netop foreslået, at der afsættes 108 millioner kroner over de næste fire år til at bekæmpe menneskehandel til tvangsarbejde på finansloven for 2022.
Pengene skal ifølge regeringen gå til “en styrket indsats mod menneskehandel, der blandt andet skal gå til bedre tilbud til ofre for menneskehandel og en stærkere myndighedsindsats”, står der i finanslovsforslaget.
Hos 3F glæder forbundssekretær Henning Overgaard sig over, at regeringen tager indsatsen mod menneskehandel og tvangsarbejde alvorligt og både vil se på ny lovgivning og flere ressourcer.
Men det er også nødvendigt, påpeger han.
– Vi har et stærkt ønske om, at der sker en stramning af straffeloven, så kyniske bagmænd bag menneskehandel til tvangsarbejde kan anklages og dømmes for deres ugerninger. Når ledelsesretten bliver udført med den grusomhed, at man udnytter en arbejders personlige og økonomiske sårbarhed til grusom udnyttelse, så skal det stå bøjet i neon i straffeloven som tvang, siger Henning Overgaard.
LÆS OGSÅ: Fik 2.000 kr om måneden og sov blandt rotter: Ingen straffesag om menneskehandel
Han mener samtidig, at bliver man kendt skyldig i at udnytte udenlandsk arbejdskraft, så skal der følge en række straffe med.
– For at undgå plattenslageres udnyttelse af reglerne, bør de fratages retten til at drive virksomhed og sidde i selskabsbestyrelser ved grov eller gentagen brug og udnyttelse af illegal arbejdskraft. Vi mener også, at de skal forhindres i at hente udenlandsk arbejdskraft og praktikanter på gældende ordninger i op til tre år, hvis de groft tilsidesætter reglerne, siger Henning Overgaard.
Han foreslår desuden, at der indføres et system med certifikater til vikar- og mandskabsbureauer, der importerer udenlandsk arbejdskraft, så risikoen for svindel mindskes.