I denne uge var Susan Larsen til et afgørende møde i Københavns Kommune: Efter omkring fire års cyklen rundt i systemet endte det med, at kommunens rehabiliteringsteam indstillede den 56-årige gartner til en førtidspension.

- Det er sådan lidt med blandede følelser. Jeg har fået fred, og jeg er glad for, at der er kommet en afslutning på det hele, siger Susan Larsen.

- På den anden side: Hvis de bare havde lyttet til mig dengang, og til hvad lægerne skrev, så kunne jeg have fået fleksjob for fire år siden. Men nu er jeg ikke frisk nok til det længere.

Tre praktikker på to år

Fagbladet 3F har tidligere skrevet om Susan Larsen, der har en af de slags sygdomme, man ikke kan spotte med det blotte øje: Kroniske smerter, der flytter sig rundt i hele kroppen, samt eftervirkningerne af depressioner og tre blodpropper. Lægerne har sagt, at der ingen udsigt er til forbedringer.

En revalidering til pedel måtte vrages tilbage i 2013, og i 2015 blev Susan Larsen derfor tilkendt et ressourceforløb på to år. På de to år kom hun igennem tre praktikforløb, der skulle afklare hendes arbejdsevne.

I et praktikforløb i Silvan skulle hun sætte ting på hylder i havecenteret, men det kunne hverken hænder, fødder eller ben holde til. Arbejdet på et plejehjem holdt hun til i 14 dage. Og da hun blev sat til at passe en have rundt om et forsamlingshus, viste hun en arbejdsevne på cirka to gange to timer om ugen.

Mangelfuldt beskrevet

Susan Larsen ville fra starten gerne have et fleksjob, men da det to-årige ressourceforløb udløb i 2017, gik der et helt år, inden der blev fulgt op på hendes sag - trods rykkere fra den lokale 3F-afdeling i København, 3F BJMF.

Da et møde endelig blev sat i stand i sensommeren 2018, blev Susan Larsen tilkendt endnu et ressourceforløb.

Baggrunden var blandt andet, at praktikforløbene var blevet beskrevet mangelfuldt.

Praktikforløbene har været arrangeret af såkaldt eksterne leverandører - det vil sige private virksomheder, som Københavns Kommune køber ydelserne hos.

Fra 3F BJMF’s side klagede socialrådgiver Lene Nielsen straks over dette.

Ved samme anledning ansøgte man om førtidspension.

- Vi klagede over indstillingen til endnu et ressourceforløb, for jeg kan ikke se, hvorfor det skulle komme Susan til skade, at kommunens eksterne aktører ikke havde styr på deres ting, siger Lene Nielsen.

Medhold i klage og en undskyldning

Den klage har Susan Larsen nu fået medhold i.

Desuden har kommunen beklaget, at der gik et helt år fra hendes første ressourceforløb afsluttede, til hun fik et opfølgende møde med rehabiliteringsteamet. Altså et års stilstand i sagen.

At Susan Larsen nu er indstillet til en førtidspension, er i Lene Nielsens øjne glædeligt, men også alt for sent:

- Susan Larsens sag er et eksempel på, hvordan en unødig langvarig sagsbehandling kan få folk helt ned under gulvbrædderne psykisk, siger Lene Nielsen.

Forhåbentlig mere ro

Susan Larsen selv håber, at visheden om hendes situation giver mere ro i kroppen - og ikke mindst i hovedet:

- Jeg håber at få overskud til at lægge et par timer i noget frivilligt arbejde, siger hun.

Københavns Kommune har ikke mulighed for at kommentere på Susan Larsens sag, da de henviser til, at det er en personsag.

Da Fagbladet 3F skrev om Susan Larsens sag i efteråret 2018, erkendte Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at Københavns Kommune generelt har haft problemer med at skabe den fornødne fremdrift og afklaring i en række ressourceforløb.