Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sebastian Holberg Svendsgaard har som kommis netop vundet sølv i det uofficielle verdensmesterskab for kokke, Bocuse d'Or. Bagud ligger to et halvt års hårdt arbejde - forude ligger en rum tid, hvor Sebastian skal nyde at være far.

- I nuet går man efter guldet, men her dagen derpå vil jeg sige, at jeg har vundet sølv, lyder det fra kommis Sebastian Holberg Svendsgaard, der her ses i aktion under årets Bocuse d'Or.
Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix

En sølvmedalje om halsen i Lyon. En guldklump på tre måneder, der venter i Præstø. På ganske kort tid er der sket to store ting i den kun 23-årige Sebastian Holberg Svendsgaards liv.

Han har netop deltaget i det uofficielle verdensmesterskab for kokke, Bocuse d’Or, hvor han som kommis – kokkeassistent – vandt sølv.

Og for bare tre måneder siden vandt han også titlen som far til en lille dreng.

- Nu har jeg fået mine to største drømme opfyldt på ganske kort tid – nu tager jeg den derfra, siger den unge kok og 3F’er i mobilen fra Lyon.

Her trådte han mandag aften sammen med Geranium-kok Ronni Vexøe Mortensen op på sejrsskamlen ved Bocuse d’Or, kun overgået af det franske hold, som altså vandt guld. Bronze gik til Sverige i konkurrencen, hvor der deltog 20 lande.

Her ses hele det danske vinderhold i Lyon

- I nuet håber du jo på guldet. Men her dagen derpå vil jeg sige, at vi har vundet sølv. Vi er utroligt glade, og vi har kæmpet for det her i to et halvt år. Det er en kæmpe forløsning. Vi har været oppe imod de bedste af de bedste, siger Sebastian Holberg Svendsgaard, der har trænet som højrehånd for Ronni Vexøe Mortensen, siden det blev bestemt, at de to skulle repræsentere Danmark ved årets Bocuse d’Or.

Man skal huske dem omkring

Det lå ellers ikke lige for, at Sebastian Holberg Svendsgaard skulle nå så langt på så kort tid. 

- Jeg har aldrig været særligt god i skolen. Det eneste, jeg var godt til, var sport – og så frikvartererne, griner han. 

- Men jeg er god til at sætte mig et mål og stræbe efter det mål. Det er min styrke, siger Sebastian Holberg Svendsgaard, der er udlært kok fra Kokke- og Tjenerskolen ZBC i Slagelse. Han stod i lære hos Restaurant Babette i København. 

- Vi har haft en sindssygt god træner på skolen i Slagelse. I det hele taget har skolen og omgivelserne jo vist mig en tillid og en støtte, som går mange år tilbage. Den ville jeg aldrig være foruden, siger Sebastian Holberg Svendsgaard.

- Man skal huske på, hvem det er, der har hjulpet én undervejs, og hvem der har troet på én undervejs. Det kan man godt overse lidt, når man står der blandt de allerbedste kokke. Man kan være nok så dygtig og viljestærk, men det lykkes kun, hvis man har gode og dygtige mennesker omkring sig, siger Sebastian Holberg Svendsgaard.

Endnu en dansk kommis

Sebastian Holberg Svendsgaard er ikke eneste danske kommis, der deltog ved årets Bocuse d’Or. Også Magnus Rosendahl, som ligeledes er kokkeuddannet fra Slagelse, var med i konkurrencen. Han deltog som kommis på kokketeamet fra Estland og blev nummer syv ved weekendens konkurrence. 

- De havde en del udfordringer, så det var bare mega sejt med en 7. plads, lyder det fra Sebastian Holberg Svendsgaard. Magnus Rosendahl har blandt andet tidligere deltaget ved World Skills i Rusland, hvor han fik den fine udmærkelse “Medallion for Excellence”.

Her ses den danske sølvvinder Ronni Vexøe Mortensen under konkurrencen FOTO: Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix

Selvom den nyvundne titel har sat flere drømme i gang hos Sebastian Holberg Svendsgaard, og de første fantastiske jobtilbud er strømmet til, er det den anden titel, der nu skal plejes. Titlen som far.

- Jeg skal bare hjem at være far. Jeg skal være dér hos min familie nu – jeg skal ikke ud at arbejde 70 timer om ugen og være en far, der ikke er der. Om næste skridt bliver en kantine eller et lille brasserie, ved jeg ikke. Lige nu skal jeg bare være far. Så kommer de nye mål bagefter, siger Sebastian Holberg Svendsgaard.

Det er i øvrigt anden gang i træk, at der ryger en medalje afsted til Danmark ved Bocuse d’Or.

I 2019 modtog kokken Kenneth Toft-Hansen guldet som verdens bedste – sammen med den dengang 22-årige 3F’er Christian Wellendorf, som fik prisen som bedste kommis.