Amazon, Facebook, Google og andre store tech-firmaer kan forvente slag med den helt store bødehammer, hvis de udnytter deres markedsposition til at få unfair konkurrencefordele i Storbritannien.

I et nyt lovforslag foreslår de britiske konkurrencemyndigheder nemlig, at det skal kunne give bøder svarende til helt op til 10 procent af virksomhedens globale omsætning.

Baseret på Googles regnskab for 2019 ville det betyde en bøde på 16,2 milliarder dollar, svarende til næsten 100 milliarder kroner (100.000.000.000). For Facebooks vedkommende vil en bøde på 10 procent af virksomhedens globale omsætning lyde på omkring 43,6 milliarder kroner. 

Det skriver det amerikanske medie CNBC. 

Forbrugerrådet Tænk: Positivt

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, ser positivt på forslaget fra de britiske konkurrencemyndigheder.

Og fair konkurrence kommer ikke kun virksomhederne til gavn, det er også en fordel for både forbrugere og ansatte, siger han.

- Hvis en virksomhed for eksempel vil udfordre Amazon, fordi de ikke vil være med til at tilbyde sådanne arbejdsforhold, som Amazon byder sine ansatte, så er det jo et kæmpe problem, hvis Amazon så bare kan gå ind og smadre konkurrenten, inden de når at få et ben til jorden, siger Morten Bruun Pedersen.

Morten Bruun Pedersen mener, at de helt store slag om fair konkurrence skal slås i EU og på globalt plan. Og han bakker fuldt op om det arbejde, der foregår på EU-plan, siger han. 

Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke også kan gøre noget fra dansk side.

- I Forbrugerrådet Tænk mener vi, at konkurrencemyndighederne herhjemme skal have flere muskler til at håndtere overtrædelser af konkurrencelovgivningen. Når man misbruger sin position til at holde konkurrenter ude, skal der falde bøder. Og vi ser positivt på større bøder og bedre mulighed for at gribe tidligere ind, siger han.  

S: I første omgang en opgave for EU

Socialdemokratiets forbrugerordfører, Malte Larsen, mener, at tech-giganterne skal reguleres hårdere, end de bliver i dag. Men det er en opgave, som først og fremmest skal løses i Bruxelles. 

- I første omgang er det en sag, som EU bør løfte i fællesskab. Men ultimativt må vi også se på, hvad vi kan gøre i Danmark, i tråd med hvad andre lande har gjort, siger Malte Larsen. 

Malte Larsen mener, at lovgiverne bør lade sig inspirere af lovgivningen i andre lande. For tech-giganternes indflydelse har taget mange politikere på sengen.

- Udviklingen er kommet buldrende, og som beslutningstagere står vi tilbage og er blevet iagttagere i stedet for at styre udviklingen. Det går selvfølgelig ikke i et demokrati, siger han.

EU også på vej

Anbefalingen til den nye lovgivning fra konkurrencemyndighederne i Storbritannien kommer, blot en uge før EU med den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen forventes at annoncere nye regler for tech-giganterne i EU. 

Det forlyder, at den kommende såkaldte “Digital Service Act” vil betyde, at tech-giganterne i EU bliver mere direkte ansvarlige for det indhold, der er på deres platforme. Derudover vil EU-Kommissionen sikre, at konkurrencen bliver fair, så andre virksomheder har en reel mulighed for at udfordre de største tech-firmaer.

Google har allerede ytret bekymringer over den nye konkurrencelovgivning fra EU. 

- Vi er bekymrede over dele af forslaget, som vil forhindre globale teknologifirmaer i at tjene det stigende behov fra euopæiske brugere og virksomheder, har Karan Bhatia, vicepræsident for globale anliggender og politik i Google, sagt.

Google er bekymrede for, at den nye konkurrencelovgivning vil forbyde Google at vise nærliggende restauranter og gøre det muligt at booke et bord dér.

Og også på den anden side af Atlanten er Google kommet i politisk stormvejr. 

Det amerikanske justitsministerium har således sagsøgt Google, fordi man mener, at Google udnytter sin markedsstatus til at afskære rivalerne fra markedet og dermed drive monopolvirksomhed.

Amazon i unåde

Også Amazon er i modvind i Europa. 3. december offentliggjorde over 400 folkevalgte politikere, herunder flere danske folketingsmedlemmer og EU-parlamentarikere, et åbent brev til Amazons ejer, Jeff Bezos, hvor de kræver, at Amazon behandler sine ansatte ordentligt, betaler skat og tager ansvar for de miljømæssige konsekvenser.

- Hele verden ved, at Amazon har råd til at betale sine ansatte ordentlig løn. Alligevel har I igen og igen undgået og afvist jeres gæld til jeres ansatte, til samfundene og til planeten, står der blandt andet i brevet. 

Brevet blev offentliggjort, efter at fagforeninger verden over lancerede kampagnen #MakeAmazonPay i anledningen af Black Friday. Det førte til arbejdsnedlæggelser på Amazon-varehuse verden over, hvor tusindvis strejkede i protest mod Amazons behandling af ansatte, forfølgelse af fagforeninger, og at Amazon ikke betaler skat og tager ansvar for miljøet. 

Også i anledningen af Black Friday offentliggjorde Amnesty International en rapport, hvor der lød en kras kritik af Amazon, som Amnesty International ikke mener lever op til menneskerettighederne, fordi de modarbejder deres ansattes mulighed for at organisere sig i fagforeninger. 

Opdatering 18:20: Artiklen er blevet opdateret med en kommentar fra Socialdemokratiets forbrugerordfører, Malte Larsen.