Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

I Ukraine er rekrutteringsindustrien, der formidler arbejdskraft til blandt andet Danmark, vokset massivt inden for det seneste årti, oplyser en ekspert. Det er dog usikkert, om opholdet i landbruget eller gartnerierhvervet i Danmark bliver en succes, påpeger eksperten.

En agent bød en forsker på champagne på en bar i et indkøbscenter i Kiev, og han har ifølge forskeren Marlene Spanger en lukrativ forretning med at sende ukrainske praktikanter og arbejdere til Danmark.
Fagbladet 3F

Hovedparten af de udenlandske medarbejdere i landbruget i Danmark kommer fra Ukraine. Og en meget stor del af dem betaler flere tusind kroner for at få en ansættelseskontrakt med en dansk landmand eller gartneriejer via et formidlingsbureau.

Men industrien for formidling af ukrainske fodermestre og praktikanter til danske gårde og gartnerier er et uigennemskueligt og risikofyldt marked for arbejdstagerne. Og ukraineres køb af en ansættelseskontrakt med en dansk landmand eller gartneriejer er som at købe en lodseddel.

Det mener lektor ved Aalborg Universitet Marlene Spanger. Hun har interviewet en lang række ukrainske landbrugspraktikanter og fodermestre i forbindelse med bogen “Migranters mobilitet mellem kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked”, der udkom i september 2020.

- Migranterne ved ikke, hvad de går ind til, og de tager en chance. Det bliver lidt et spil i lotteriet. Havner de hos en arbejdsgiver, der behandler én godt, eller som ikke er rar. Der er en usikkerhed, som der ikke burde være. Der burde være en garanti, når vi har et gennemreguleret arbejdsmarked, siger Marlene Spanger.

Mellem 7.500 og 22.000 kroner

Fagbladet 3F har talt med en lang række ukrainere, der har betalt én eller flere agenter for at få en kontrakt som praktikant på en gård eller et gartneri i Danmark. Prisen for en kontrakt og dokumenter varierer fra typisk mellem 1.000 og 3.000 euro – hvilket svarer til mellem cirka 7.500 og 22.000 kroner.

Ukrainske Marya oplyser til Fagbladet 3F, at hun har betalt 15.000 kroner for at få en kontrakt med en dansk landmand samt falske beviser på, at hun havde gennemført undervisning på en ukrainsk landbrugsskole og kunne tale engelsk. I Danmark bliver hun af den danske landmand præsenteret for en kontrakt, hvor der står, at hun skal arbejde op til 300 timer om måneden til 10.000 kroner i løn, indtil den officielle arbejdstilladelse som udenlandsk landbrugspraktikant går igennem. Det svarer til en løn på ned til 33 kroner i timen før betaling af skat.

Udenlandske praktikanter skal i 2021 have en løn på 72 kroner i timen før skat i de første seks af deres i alt 12 måneder i praktik i Danmark ifølge 3F’s overenskomst med arbejdsgiverforeningen GLS-A.

Læs også: Snyd i landbruget: Ukrainske Marya købte sig til falske papirer

Branche i massiv vækst

Ekspert Marlene Spanger oplyser, at nogle af migranterne føler sig snydt af formidlingsbureauerne, mens andre er godt tilfredse.

- For nogle migranter bliver det en succes dels økonomisk og karrieremæssigt, mens det for andre bliver en dyr erfaring ikke kun økonomisk, men også helbreds- og følelsesmæssigt. Ofte er kontrakterne så dyre, at migranterne ikke bare kan sige deres ansættelse op, hvis de er utilfredse med deres løn og arbejdsvilkår. For i så fald skal de betale for en ny arbejdskontrakt, og hvis de er praktikanter, er de nødt til at tage tilbage til Ukraine og begynde forfra, siger Marlene Spanger.

Forskeren oplyser, at alle de personer fra det grønne område, som hun har interviewet til bogen på nær en enkelt, ikke har taget direkte kontakt til en arbejdsgiver i Danmark. I stedet har de købt arbejdskontrakterne hos formidlings- eller vikarbureauer.

Rekrutteringsindustrien, der formidler ukrainsk arbejdskraft til udlandet, er vokset massivt inden for det seneste årti, oplyser Marlene Spanger, der har været i Ukraine i forbindelse med udarbejdelsen af bogen.

Læs også: Se sagerne: Praktikanter udsat for lønsnyd og farligt arbejdsmiljø

Agent i BMW

Lektor Marlene Spanger har til sin bog blandt andet interviewet en formidler i Ukraines hovedstad Kiev.

Til interviewet kommer agenten kørende i en stor BMW og møder op sammen med sin hustru, der er iført minkpels, hvilket er et tegn på velstand i Ukraine. Parret har oprindeligt arbejdet i Danmark som praktikanter og på samme gartneri.

Agenten byder på champagne på en bar i et indkøbscenter i Kiev, og han har ifølge Marlene Spanger en lukrativ forretning med at sende ukrainske praktikanter og arbejdere til Danmark.

- Flere af de ukrainere, der har fået arbejde i Danmark via hans firma, er dog meget utilfredse. De føler sig snydt. Når først migranterne har betalt 9.000 kroner for en kontrakt, bryder agenten forbindelsen. På et af de mange Facebook-chatrum for ukrainere i Danmark har hans firma fået dårlig omtale. Ukrainere, der har brugt hans firma til at få en kontrakt i Danmark, fraråder andre at bruge hans firma, siger Marlene Spanger.

Fagbladet 3F har selv været i kontakt med en af de ukrainske landbrugspraktikanter, der på Facebook har været kritisk over for den mandlige formidlingsagent. Men kvinden oplyser, at hun ikke kan udtale sig om sin sag, fordi hun har indgået et forlig med agenten om, at hun ikke må udtale sig om sagen.

Ekspert: Politikerne burde se på systemet

Forsker Marlene Spanger fortæller, at hun også har interviewet en mellemstor ukrainsk formidler, som har været på markedet i ti år.  

- Han siger, at det her marked er blevet det vilde vesten. Og at der er kommet rigtig mange, som har fundet ud af, at det her er en god forretning. De scorer gode penge og sælger dårlige kontrakter. Og det ødelægger det for de andre vikarbureauer og formidlingsbureauer, som ønsker at sælge ordentlige kontrakter, siger hun.

Eksperten mener, at Folketinget burde se på, hvordan formidlingssystemet fungerer i Danmark.

- Jeg synes, at det er et forbandet system. Og det fortæller om, hvordan man kapitaliserer på andres mangel på ikke at kunne navigere på et globalt arbejdsmarked, siger Marlene Spanger.

Læs også: På danske gårde: Udenlandske praktikanter bor over kostald og på uhumske værelser

Ingen kommentarer

Fagbladet 3F har forelagt ekspertens vurdering af systemet med formidling af ukrainske fodermestre og landbrugspraktikanter for Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, som udsteder og skal kontrollere opholds- og arbejdstilladelser til udlændingene.

Samt bedt SIRI svare på, hvordan styrelsen mener, at ordningerne med henholdsvis udenlandske fodermestre og landbrugspraktikanter fungerer.

Men SIRI har ikke svaret på Fagbladet 3F’s spørgsmål.