Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdstilsynet ændrede holdning til regulering af muligt kræftfremkaldende mineraluld efter møde med lobbyister fra Rockwool og Dansk Industri. Men ingen kan få at vide, hvad der blev sagt på mødet.

Rockwool og andre mineraluldproducenter kæmper imod, at bygningsarbejde med potentielt kræftfremkaldende mineraluld kommer på myndighedernes kræftliste.
Erik Refner/Ritzau Scanpix

Arbejdstilsynet afviser at have lagt under for pres fra isoleringsgiganten Rockwool og andre aktører fra den magtfulde mineraluldindustri.

Men præcis hvad der er sagt på et omdiskuteret møde med branchens lobbyister, og hvad der har fået Arbejdstilsynet til at ændre deres anbefaling om at stramme reglerne for arbejde med mineraluld, står hen i det uvisse.

Der er nemlig ikke lavet noget referat fra det afgørende møde, oplyser Arbejdstilsynet til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Efter lobbypres fra industri: Arbejdstilsynet ændrede holdning til muligt kræftfremkaldende stof 

Dermed kan offentligheden ikke få indsigt i, hvordan Rockwool og andre mineraluldproducenter har forsøgt at påvirke Arbejdstilsynet, så potentielt kræftfremkaldende mineraluld ikke skal komme på myndighedernes kræftliste.

Det vækker kritik fra Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl.

- Det lyder ganske besynderligt, at Arbejdstilsynet siger, at der ikke findes et referat eller en form for notat. En professionel embedsmand ville sørge for at dokumentere, hvad der bliver sagt på sådan et møde, siger han.

Kan være lovbrud

Faktisk vil det ikke kun være uprofessionelt, men også et muligt brud på offentlighedsloven, hvis Arbejdstilsynet har undladt at føre referat af relevante oplysninger.

Det vurderer Oluf Jørgensen, der er ekspert i offentlighedsloven og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Når en myndighed som Arbejdstilsynet får oplysninger om faktiske forhold, hvad enten det er mundtligt eller skriftligt, så skal der tages notat. Vi ved ikke, hvad der er drøftet på det pågældende møde, men det er svært at forestille sig, at de faktiske forhold om kræftrisiko og regulering af mineraluld ikke har været oppe at vende, og hvis det er tilfældet, så er det et brud på loven, at der ikke er ført referat, siger han til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Minister sætter speed på sag om potentielt farligt mineraluld

Søren Højgaard Mørup, professor i offentlig ret på Aarhus Universitet, er enig.

- Hvis der på et møde kommer nye faktuelle oplysninger frem, er der som udgangspunkt pligt til at notere oplysningerne ned, hvis de er af betydning for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, siger han.

Søren Højgaard Mørup kan ikke i den konkrete sag tage stilling til, om notatpligten er overtrådt.

Ulige beskyttelse mod potentiel kræftrisiko

Fagbladet 3F kunne i december fortælle, at Arbejdstilsynet først ville stramme reglerne for det muligt kræftfremkaldende mineraluld, men siden trak forslaget tilbage efter et møde med lobbyister fra blandt andre Rockwool og Dansk Industri.

Sagen handler om, hvordan bygningsarbejdere skal beskyttes mod de potentielt kræftfremkaldende fibre i gammel mineraluld.

Mineraluld produceret før 1997 har i årevis været i søgelyset for kræftrisiko, men selvom bygningsarbejdere er mest udsat for det syntetiske stof i deres arbejde, så er de i dag dårligere beskyttet end andre, der er i kontakt med det.

Det skyldes, at de ikke er omfattet af kræftbekendtgørelsen, men af den mere lempelige mineraluldbekendtgørelse.

I september 2017 anbefalede Arbejdstilsynet, at også bygningsarbejde med gammel mineraluld skal omfattes af kræftbekendtgørelsen, men den anbefaling blev altså hurtigt trukket tilbage, efter lobbyisterne fra Dansk Industri og mineraluldindustrien havde inviteret sig selv til møde i Arbejdstilsynet.

Uenighed om kræftrisiko

Arbejdstilsynet ønsker ikke at udtale sig om, hvorfor der ikke er noget referat fra lobbymødet.

Arbejdstilsynet har dog tidligere forklaret til Fagbladet 3F, at deres holdningsskifte skyldes den uenighed om gammel mineraluld, der er mellem EU og WHO.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Der mangler viden om kræftrisikoen ved gammel mineraluld

Mens EU vurderer, at mineraluld produceret før 1997 kan være kræftfremkaldende, mener WHO’s agentur for kræftforskning, IARC, ikke længere, at der er belæg for at sige, at gammel mineraluld kan give kræft.

Den uenighed går dog tilbage til 2001.

Der findes ikke nogen ny forskning på området, så Rockwool og de øvrige lobbyister fra mineraluldindustrien har ikke kunnet fremvise relevante resultater af nyere dato for Arbejdstilsynet.

Enhedslistens Christian Juhl har nu bedt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om at undersøge, om det kan passe, at der ikke findes et notat fra det omdiskuterede møde.