Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Byggefirmaer på Storstrømsbroen har fået 85 påbud fra Arbejdstilsynet på lidt over et år - nu indfører Vejdirektoratet skærpet tilsyn med sikkerheden.

Flag fra Vejdirektoratet og det italienske konsortium SBJV blafrer side om side med Dannebrog på byggepladsen på Masnedø, hvor det farlige arbejde med at opføre Storstrømsbroen er i gang.
Joachim Rode

Arbejdstilsynet fortsætter med at slå ned på farlige arbejdsforhold på Storstrømsbro-byggeriet.

Over de seneste uger har bygningsarbejdere blandt andet været i fare for at styrte ned fra op til 11 meter høje arbejdsplatforme og blive kørt over af store byggemaskiner under opførelsen af den nye bro, der bliver Danmarks tredjestørste.

Siden 7. oktober har Arbejdstilsynet uddelt 15 strakspåbud og to forbud for brud på arbejdsmiljøloven.

Dermed er der i alt givet 80 strakspåbud og fem forbud, siden første spadestik til Storstrømsbroen blev taget i september 2018.

Det viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.

Nedstyrtningsfare og farlige adgangsveje

Det er ikke mere end en måned siden, at Fagbladet 3F kunne berette om livsfarlige arbejdsforhold hos byggefirmaerne på Storstrømsbroen.

LÆS OGSÅ: Livsfarlige arbejdsforhold på Storstrømsbroen

Her undskyldte både det italienske konsortium SBJV, der har vundet milliardkontrakten på byggeriet, og Vejdirektoratet, der er bygherre, sig med, at de fleste sager var fra byggeriets første måneder, og at forholdene nu var langt bedre.

Men efter at Arbejdstilsynet igen har været på kontrolbesøg på Storstrømsbroen, står det klart, at der ikke er styr på basale sikkerhedsforanstaltninger.

Arbejdstilsynet konstaterer, at en “stor del af reaktionerne vedrører ulykkesrisiko med nedstyrtningsfare og farlige adgangsveje.”

Grundlæggende problemer med arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljøforsker Peter Hasle fra Aalborg Universitet har tidligere betegnet flere af sagerne som alvorlige brud på arbejdsmiljøloven. Ifølge Palle Bisgaard, der er næstformand i Byggegruppen i 3F, tyder det på, at der er noget grundlæggende galt med arbejdsmiljøet på brobyggeriet.

- Det er bemærkelsesværdigt, at der er så store og gentagne problemer med arbejdsmiljøet så tidligt i processen, hvor de ikke engang er nået til de farlige anlægsopgaver og arbejdet ude i vandet. Jeg håber virkelig, at konsortiet vil tage skeen i den anden hånd nu, siger Palle Bisgaard.

LÆS OGSÅ: Minister trækkes ind i sag om farligt arbejdsmiljø på Storstrømsbroen

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er allerede kaldt i samråd for at få rettet op på arbejdsforholdene på Storstrømsbroen, og siden Fagbladet 3F første gang skrev om det farlige arbejdsmiljø på byggeriet, har 3F været på besøg på byggepladsen for ved selvsyn at se forholdene.

- Det, vi har observeret på byggepladsen de sidste uger, lever på ingen måde op til de krav om arbejdsmiljø, som der er i lovgivningen. Bygningsarbejdere, der står i mudder til knæene og ikke er sikret mod nedstyrtning – det er uacceptabelt at arbejde på den måde, og jeg kan ikke forestille mig, at Vejdirektoratet vil se med milde øjne på det her, siger Palle Bisgaard.

Indfører skærpet tilsyn

Arbejdstilsynet har i en række nye sager slået ned på, at adgangsveje og underlag på byggepladsen har været våde og mudrede, uden tilstrækkelig belysning, og at der har ikke været adskilt mellem kørende og gående trafik, sådan at bygningsarbejderne har risikeret at blive kørt over af de store byggemaskiner på byggepladsen.

Hos Vejdirektoratet fastholder projektchef Niels Gottlieb, at arbejdsmiljøet på Storstrømsbroen er blevet bedre siden foråret.

- Antallet er påbud ligger fortsat ikke på et tilfredsstillende niveau for Vejdirektoratet, og vi ser naturligvis helst, at der ikke er noget at sætte en finger på. Vi har et vedholdende fokus på sikkerheden, og som et nyt tiltag har vi i denne måned indført skærpede daglige tilsyn med særligt fokus på en hurtigere og tættere opfølgning på de forhold, som påbuddene fra Arbejdstilsynet påpeger, siger projektchef Niels Gottlieb.

LÆS OGSÅ: To italienske firmaer ramt af korruptionssag - nu skal de bygge Storstrømsbroen

Nye initiativer for mere sikkert arbejdsmiljø

Christian Lemvigh, der er kommunikationsansvarlig for det italienske konsortium SBJV, erkender, at der fortsat er problemer med arbejdsmiljøet på Storstrømsbroen.

- Det er korrekt, at vi desværre har set en stigning i antallet af påbud i den sidste måned. Selvom Storstrømsbroen er en af Danmarks største byggepladser, som har besøg af Arbejdstilsynet et par gange om ugen, så skal der ikke være så mange påbud. Vi har derfor igangsat en række initiativer ud over den almindelige sikkerhedsundervisning.

- Alle medarbejdere undervises i sikkerhed på byggepladsen, før de får adgang til området, og hertil kommer særlig undervisning til de medarbejdere, som har specielle arbejdsfunktioner, siger Christian Lemvigh

Italienske SBJV har været ramt af skandaler, allerede inden byggeriet begyndte, fordi to af de tre firmaer i konsortiet var ramt af konkurs og korruptions- og byggeskandaler.

Læs hele temaet om Storstrømsbroen her