Gå til hovedindhold

Flere madanmeldere er rystede over de forhold for kokke, der er dukket op i kulissen på kineser- og sushirestauranter. Men de understreger også, at de som madanmeldere kun kan have fokus på maden, ikke baglokalet.

Den kinesiske restaurant Noodle House i København blev i 2014 anmeldt med fire stjerner i Berlingske og fem hjerter i Politiken.

Ejeren af Noodle House, Pifu Zhang, er også bestyrer af Bao & Bar, hvor den kinesiske kok Huashan Hong fire år efter sov på paller i baglokalet, arbejdede overtid og fik 30 kroner i timen.

Som Fagbladet 3F i denne uge har afsløret, bliver kinesiske kokke hentet til Danmark under den såkaldte beløbsordning og lever og arbejder under dårlige arbejdsforhold.

Hos Politiken kalder Morten Hjortshøj, der er redaktør for Ibyen, hvor Politikens anmeldelser optræder, afsløringerne for “rystende”.

Han understreger dog også, at Bao & Bar, der først åbnede i 2018, aldrig er blevet anmeldt af Politiken. Men at det netop var “søsterrestauranten” Noodle House, der tilbage i 2014 fik fem hjerter i avisen.

- Vi blev i den forbindelse gjort opmærksomme på, at Bao & Bar, som vi ikke har anmeldt, reklamerede med Politikens fem “gamle” hjerter i vinduet. Vi rettede henvendelse til Bao & Bar, der først tre måneder senere og efter gentagne henvendelser fra os fjernede skiltet, oplyser Morten Hjortshøj.

Øjnene er rettet mod maden

Han forklarer, at når Politikens anmeldere er ude, har de øjnene rettet mod maden:

- Ikke på, hvad der foregår i køkkenet ude bagved - på samme måde som for eksempel musik- og teaterkritikeren kigger på scenen og ikke vurderer, hvordan sikkerheden er for medarbejdere i kulissen, siger Morten Hjortshøj.

Fra Søren Frank, der er mad- og vinredaktør hos Berlingske samt formand for Danske Madanmeldere, lyder det samstemmende:

- Det er helt klart maden, der er i fokus. Vi prøver at gøre det så let at forstå som muligt, så dét, vi bedømmer, er maden og servicen, som vi oplever som gæst. Vi går ikke ud og undersøger, hvordan kokkene er lønnede, eller hvordan deres organiserings- eller arbejdsforhold er. Men de sanitære forhold kan godt spille ind, forklarer Søren Frank.

Mildt sagt chokeret

Han understreger dog, at Fagbladet 3F’s afsløringer af snyd med beløbsordningen og de kinesiske kokkes dårlige forhold ryster ham.

- Jeg er mildt sagt chokeret over, at det kan lade sig gøre. Som jeg hører det i branchen, er det utrolig svært at få kokke ind i landet. Så hvis man kan fuske i dét omfang, som det er beskrevet, kommer det meget bag på mig, siger Søren Frank.

Hans vurdering er også, at den måde at behandle sine ansatte på næppe vil resultere i et godt måltid for forbrugeren.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at folk, der behandler deres ansatte så usselt, kan få et godt produkt ud af det. Jeg har svært ved at forestille mig, at seriøse restauratører, der har et samvittighedsfuldt forhold til mad, vil gøre noget som det her. Det lyder som en bestemt type restauranter, hvor man ikke har nogen etik eller samvittighed på noget plan, siger Søren Frank.  

Vi skal beskæftige os med rystende sager

Også Morten Hjortshøj fra Politiken er oprørt over, at kokke hentes ind over grænsen via beløbsordningen til nogle dårlige arbejdsforhold.

Og Morten Hjortshøj understreger, at madanmeldelser heller ikke for Politiken er nogen undskyldning for, at redaktionen ikke skal beskæftige sig med rystende sager inden for branchen.

- Tværtimod. For tre uger siden skrev vi blandt andet om en stor, ny undersøgelse af sexchikane i restaurations- og hotelbranchen, og den slags historier er også yderst vigtige at have med i vores dækning af restaurantscenen, siger Morten Hjortshøj.