Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det store rengøringsfirma KN Rengøring har brudt reglerne om hviletid og snydt to medarbejdere for løn og pension. Efter at 3F rejste krav i sagen, fyrede firmaet dem.

Firmaet KN Rengøring har efterbetalt 380.000 kroner efter en faglig sag rejst af 3F.
arkiv

Syv dage om ugen. Så meget har et rumænsk par gennem længere tid fast arbejdet for det landsdækkende firma KN Rengøring. Men rengøringsfirmaet har ikke blot brudt reglerne om hviletid, det har også snydt medarbejderne for løn og pension.

På den baggrund har KN Rengøring efterbetalt 380.000 kroner i sagen efter et forlig mellem 3F og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

De to rumænere har modtaget 330.000 kroner i erstatning, mens 3F har fået 50.000 kroner i bod for rengøringsfirmaets brud på overenskomsten.

Sagen blev ført af 3F Frederiksborg på vegne af de to medlemmer fra Rumænien.

- Vores medlemmer er blevet snydt, groft udnyttet og har fået en særdeles kritisabel behandling af KN Rengøring. For de fleste danskere er det helt utænkeligt, at man bliver sat til fast at arbejde alle ugens syv dage. Men desværre har jeg set adskillige lignende sager med udlændinge, hvor arbejdsgivere i flere forskellige brancher også har brudt arbejdsmiljøloven, siger Karsten Nielsen, faglig sekretær hos 3F Frederiksborg.

Læs også: Underbetalte Låsby-rumænere gjorde rent for COOP

Gik rundt i en døs

38-årige Florentina Dinu og hendes 42-årige mand Ligi Dinu blev ansat af KN Rengøring i efteråret 2012. Sammen gjorde parret rent hver nat hos Kvickly-butikker i Stenløse, Jyllinge, Frederiksværk og Frederikssund - bortset fra i ferier og på helligdage.

Parret sagde selv op i midt i oktober 2014 med den begrundelse, at de blev nægtet at få fri til at besøge kvindens syge far i Rumænien.

Men senere begyndte rumænerne på ny at arbejde for KN Rengøring med rengøring i Kvickly-butikker. Igen syv dage om ugen på nær i ferier og på helligdage.

- Vi var meget trætte og følte os aldrig rigtigt udhvilet. Vi gik rundt i en døs hele tiden og var ikke helt klar over, hvilken ugedag det var, siger Florentina Dinu.

Hvorfor fandt I jer i at arbejde syv dage om ugen?

- Vi er ikke danskere. Vi er fremmede. Vi var bange for, at hvis vi ikke fandt os i det, så havde vi ikke noget at leve af, siger Florentina Dinu.

Hun oplyser, at parret, siden de kom til Danmark i 2009, har været nødt til at arbejde syv dage om ugen for at tjene penge nok til livet i Danmark. Rumænerne har også arbejdet for andre store rengøringsselskaber i Danmark, blandt andet ISS, Forenede Service og Renell.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Rumænerne arbejdede syv dage om ugen, viser ansættelseskontrakt.
Rumænerne arbejdede syv dage om ugen, viser ansættelseskontrakt.

Bortvist efter sygemelding

14. marts 2018 meldte de to medarbejdere sig syge med begrundelsen slem stress.

- Vi har altid følt os presset af KN Rengøring, og det blev meget slemt, efter at 3F rejste en sag for os imod firmaet. Vi følte, at KN Rengøring ville presse os til at sige op. Vi modtog klager over dårlig kvalitet i vores arbejde, selvom vi virkelig havde arbejdet hårdt og ofte brugt mere tid, end vi fik løn for, siger Florentina Dinu.

De to rengøringsfolk afleverede en lægeerklæring fra deres fælles læge, som sygemeldte dem begge i otte uger.

Knap en måned efter sygemeldingerne bortviste KN Rengøring begge medarbejdere. I enslydende bortvisningsbreve skrev en direktør for firmaet:

“Vi finder dette hændelsesforløb særdeles påfaldende, og vi stiller spørgsmålstegn ved, om du reelt er uarbejdsdygtig på grund af sygdom”.

3F har nu også rejst en sag mod KN Rengøring for en uretmæssig fyring af de to medlemmer.

Læs også: Låsby-rumænere åd kasseret mad

Utilfreds med forlig

Ejer af KN Rengøring, Henrik Nielsen, er ikke tilfreds med forliget med 3F.

- Jeg synes ikke, at vi skulle have været af med så mange penge. Men sagen skulle lukkes, siger han.

Henrik Nielsen erkender, at det var ulovligt at lade de to medarbejdere arbejde fast syv dage om ugen - og kalder det en “fodfejl”. Den manglende betaling af korrekt løn og pension til rumænerne skyldtes, at en arbejdsleder havde indberettet forkert, forklarer han.  

- De har fået en ualmindelig god behandling. Selvfølgelig er de ikke blevet udnyttet. Langt fra. Hvis de var blevet behandlet så dårligt, så havde de nok været ved os i fem eller seks år, siger Henrik Nielsen.

Om fyringerne af dem siger ejeren af KN Rengøring:

- Det er en sag, der kører nu, så det er svært at kommentere på den. Jeg tror, at vi har gjort det rigtige.