Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F foreslår en hurtig trepartsløsning for at redde lærlinge, der risikerer at miste deres elevplads eller vil få endnu sværere ved at finde praktikplads, når corona-krisen har lagt sig.

Lærlinge risikerer at miste deres læreplads som følge af corona-krisen. 3F efterlyser hurtig redningsplan.
Arkiv / Liselotte Sabroe / billedbureauet Ritzau Scanpix

Elever, der siges op. Lærlingekontrakter, der ikke forlænges. Unge, der får endnu sværere ved at finde en praktikplads end før.

Masser af lærlinge er lige nu voldsomt hårdt ramt af corona-krisen, fordi arbejdsgiverne fyrer og skærer ned i stor stil.

Derfor foreslår 3F, at regeringen snarest indkalder til trepartsdrøftelser for at imødegå en nedadgående spiral.

- Vi kan som samfund ikke holde til, at arbejdsmarkedet får et kæmpe hul i nyudlærte faglærte på grund af den krise, vi står i, lyder det fra forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

- Derfor er det rettidig omhu, at arbejdsmarkedets parter og regeringen får lavet nogle løsninger, så vi undgår katastrofale konsekvenser for lærlinge og for virksomhederne, lyder det fra Søren Heisel.

Fristende at opsige elever

I januar 2020 var godt 58.000 elever i gang med en praktikaftale, der vil føre dem til en uddannelsesafslutning som faglærte.

Men i sidste uge beskrev Fagbladet 3F, hvordan 89 kokke- og tjenerelever - siden Danmark gik i dvale på grund af corona-virus - har henvendt sig til Hotel- og Restaurantskolen, fordi deres uddannelsesaftale med deres læreplads er blevet opsagt. Otte er dog siden genansat. 

- Virkelig mange virksomheder er pressede i denne tid, og det vil være fristende for dem at opsige de lærlinge, de har i gang. Det vil typisk koste en virksomhed mellem 40.000-53.000 kroner at opsige en igangværende elev, men det må desværre forventes, at en del virksomheder vil se det som en løsning på deres akutte problemer, siger Søren Heisel.

Omkring 8.000 elever er i såkaldt tidbegrænsede korte aftaler.

- Før blev de heldigvis tit forlænget, men det kan også være tvivlsomt nu, vurderer Søren Heisel.

Pengepræmier og statstilskud

25. marts blev det aftalt, at elever og lærlinge blev omfattet af trepartsaftalen om lønkompensation, som regeringen har indgået med arbejdsmarkedets parter. Det skal øge lærlingenes tryghed. 

Men 3F ønsker altså at gå videre endnu. 3F foreslår helt konkret, at der skal flere kontante pengepræmier på 30.000 kroner på bordet til arbejdsgivere, hvis de indgår uddannelsesaftaler frem til 30. september.

3F foreslår også, at lønkompensationen under skoleophold skal sættes op, ligesom der skal gives statstilskud til at fastholde lærlinge i praktik.

I DI ønsker erhvervsuddannelseschef, Lone Folmer Berthelsen, ikke at udtale sig om en hurtig redningsplan vedrørende lærlinge.

Fagbladet 3F har også forelagt idéen for DA. Her siger uddannelses- og integrationschef, Jannik Bay, at man holder meget nøje øje med udviklingen på området:

- Der er rigtigt mange virksomheder, som er presset på økonomien, og som prøver at få hverdagen til at hænge sammen fra dag til dag. Og der er også mange, der er presset i forhold til elevsituationen.

- Der blev for nyligt indgået aftale om, at lønkompensationsordningen også omfatter lærlinge og elever. Den, håber vi, vil have en god effekt, og vi håber, at mange virksomheder vil gøre brug af den, siger Jannik Bay.

Bunden skal ikke gå ud

Til gengæld bakker underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, ifølge finans.dk op om initiativet fra 3F:

- Vi er helt enige i, at vi skal sikre, at bunden ikke går ud af praktikpladsmarkedet, siger Louise Pihl.

- Vi er rigtig bekymrede for, at en masse virksomheder sender folk hjem, og så er der færre til at tage sig af lærlinge, som samtidigt risikerer at blive opsagt i deres prøveperioder, eller at dem med korte aftaler ikke kan få en ny aftale, siger Louise Pihl.

Hun peger ifølge finans.dk på, at der helt akut er en udfordring for omkring 3.000 elever på et par af byggeriets store områder, som til sommer skal have praktikpladser.