Gå til hovedindhold

Antallet af udenlandske lastbiler, der bliver fanget i politiets kontroller for ulovlig cabotagekørsel, er mere end tredoblet fra 2018 til 2019.

Antallet af udenlandske lastbiler, som bliver taget for ulovlig cabotagekørsel i politiets kontroller, er godt og vel tredoblet.
AFP/Ritzau Scanpix

Flere og flere rumænske, polske og litauiske lastbiler kører varer til dumpingløn i Danmark, og flere og flere bliver også knaldet for ulovlig cabotagekørsel.

Det viser nye tal fra rapporten om den såkaldte myndighedsindsats, hvor blandt andet politiet redegør for, hvordan det går med at bekæmpe social dumping.

Det fremgår, at antallet af udenlandske lastbiler, som bliver taget for ulovlig cabotagekørsel i politiets kontroller, er godt og vel tredoblet. Fra 34 tilfælde i de to første kvartaler 2018 til 129 tilfælde i samme tidsrum i 2019, hvor politiet har truffet “fældende afgørelser”, der blandt andet dækker over bøder.

Bliver ulovligt i Danmark

Cabotagekørsel er, når udenlandske lastbiler fra lande som Polen, Rumænien og Litauen kører ind og ud af Danmark med varer. Det må de godt. Som reglerne er nu, må de også gerne køre tre ture med gods internt i landet. Men så skal de køre ud af Danmark igen.

Ofte forbliver de udenlandske lastbiler dog i Danmark, hvor de kører rundt med gods til dumpingpris. Det kaldes ulovlig cabotagekørsel, og det er dem, som politiet i stigende grad får slået kløerne i.

Det fremgår af tallene, at politiet i de to første kvartaler af 2018 stoppede 2.842 lastbiler. Tallet i den samme periode 2019 lå på 3.197 lastbiler.

Politiet:Skærpet indsats

Det er politiets tre tungvognscentre, der kontrollerer, at reglerne for cabotagekørsel i Danmark bliver overholdt.

Politikommissær Claus Kjær-Pedersen, leder i Tungvognscenter Nord, peger på, at politiet har intensiveret indsatsen og gravet lidt dybere.

- Vi vurderer jo hele tiden, hvor dybt vi skal grave, når vi stopper lastbilerne ude på vejene. De fleste sager anlægger vi, fordi vi er sikre på, at de holder hele vejen frem til domfældelse, siger Claus Kjær-Pedersen, der oplyser, at sagerne ofte fører til høje bøder.

Politikommissær Henrik Fobian, daglig leder i Tungvognscenter Øst, melder også om øget fokus på ulovlig cabotagekørsel.

- Så går der jo også flere fisk i nettet. Der blev iværksat skærpet indsats på området i 2019. Det er et højt prioriteret område, hvor vi bruger mere mandskab og mere tid, siger Henrik Fobian.

Ros til politiet

Ove Holm, underdirektør i arbejdsgiverforeningen for den danske transportbranche DTL Danske Vognmænd, roser politiet for godt arbejde og understreger, at det er utroligt vigtigt, at politikerne bliver ved med at prioritere indsatsen mod ulovlig cabotagekørsel.

- Det er der tydeligvis behov for med så mange lastbiler, som politiet fanger i deres kontroller, siger Ove Holm.

Venter på enigt folketing

Formand for 3F Transport Jan Villadsen peger også på behovet for politisk handling.

Han henviser til december 2018, hvor et enigt folketing efter Padborg-skandalen, hvor filippinske chauffører boede i en slumlejr og arbejdede for 20 kroner i timen, vedtog, at Danmark skal have regler, der sikrer dansk løn for al transport i Danmark.

- Jeg ser frem til, at Folketinget hurtigst muligt vedtager det lovforslag, der ligger klar, og som kan sikre fair konkurrence og forhindre løndumping, siger Jan Villadsen.

Dansk løn på danske veje

De vigtigste punkter i det aktuelle lovforslag, som følger op på Folketingets beslutning efter Padborg-sagen, er, at chauffører fra udenlandske transportvirksomheder, der kører cabotagekørsel og kombineret transport, skal sikres dansk løn på dansk grund.

Der skal også afsættes flere penge til kontrol, ligesom digital nummerpladegenkendelse skal styrke jagten på udenlandske vognmænd, der står bag ulovlig cabotagekørsel på de danske veje.