Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Det er ikke kun 3F’ernes pensionspenge, der er investeret i fagforeningsfjendske Amazon. Mange andre helt almindelige lønmodtagere er også medejere.

Amazons lagerarbejdere har notorisk dårlige arbejdsforhold. De danske pensionskasser med aktier i Amazon udtrykker et mål om at forbedre forholdene, men som det ser ud nu, er der ikke ændringer på vej via den snarlige generalforsamling.
Johannes Eisele/AFP/Ritzau Scanpix

Det er langt fra udelukkende murere, tjenere og chauffører, som ejer en del af internetgiganten Amazon. Også læger, økonomer, gymnasielærere og postbude har aktier i virksomheden.

Det viser en gennemgang af aktier i de største selskaber for arbejdsmarkedspension (AMP’ere), som Fagbladet 3F har foretaget. Ni ud af de ti er medejere. Det drejer sig blandt andet om Lægernes Pension, Pensam og Akademikerpension.

Ifølge Steen Vallentin, der forsker i virksomheders ansvar på Copenhagen Business School, stiller det krav til AMP’ere, hvis de har aktier i virksomheder som Amazon.

- Amazons aktiviteter kan man i den grad sætte spørgsmål ved ud fra helt fundamentale værdier. Når man investerer i denne type virksomheder, skal man kunne stå på mål for det, siger Steen Vallentin.

Ingen overenskomster

Amazon er berygtet for elendige vilkår for arbejderne i deres lagre verden over. De bekæmper også ihærdigt fagforeninger – også kaldet ”union bashing”.

For nylig dannede ansatte i New York City den første amerikanske fagforening for Amazon-arbejdere.

LÆS OGSÅ: Historisk beslutning: Ansatte fra Amazon i USA stifter fagforening

Amazon forsøger nu at få den kendt ulovlig.

Dermed er danske fagforeninger, der har som deres fineste formål at organisere lønmodtagerne og tegne overenskomster, med til at blåstemple en global koncern, som i USA endnu ikke har skrevet under på en eneste kollektiv overenskomst.

Ændringer indefra

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan Pensiondanmark har aktier i Amazon og forsøger at ændre firmaet indefra:

- Der er ved at blive opbygget et betydeligt investorpres for, at selskabet forbedrer sin adfærd, som vi deltager aktivt i, lyder det fra Jan Kæraa Rasmussen, chef for ESG & Sustainability i Pensiondanmark.

Samme udmeldinger kommer fra de otte øvrige AMP’ere: At de forsøger at ændre virksomheden ved at gå sammen med ligesindede investorer både her i landet og udenlands.

- Vi er i fuld gang med et dialogforløb, lyder det fra investeringsdirektør i Industriens Pension, Peter Lindegaard.

Hos Sampension erkender Jacob Ehlerth Jørgensen, chef for ESG, at nogle virksomheder er “meget svære at flytte”.

- Det kan det være dilemmafyldt, hvorvidt vi skal ekskludere en virksomhed. Det gælder for eksempel Amazon, hvor der er kørt en længere dialog, og vi langt fra er i mål. Men grundlæggende tror vi på, at vi kan flytte mere ved at være i dialog end ved at ekskludere, siger Jacob Ehlerth Jørgensen.

Opfordrer til at stemme nej

Til Amazons generalforsamling i 2021 var der en række forslag fra aktionærer, blandt andet om at udarbejde en rapport om ligeløn, køn og etnicitet. De blev alle stemt ned.

Onsdag 25. maj får AMP’erne en ny chance, når der igen er generalforsamling. Og den har flere tænkt sig at tage:

- Sammen med en lang række investorer har vi presset et forslag igennem, der skal sikre gennemsigtighed på skatteområdet, og vi støtter op om forslag, der skal forbedre arbejdsforholdene i Amazons store varehuse samt styrke retten til at være medlem af en fagforening, siger ESG-chef i Pensam, Mikael Bek.

- Amazon har en meget problematisk tilgang til arbejdstagerrettigheder. Vi har i 2020 og 2021 stemt imod ledelsen og for aktionærforslag om forbedret praksis på arbejdstager- og menneskerettigheder. I år kommer vi til at stemme for et forslag om, at Amazon skal lave en rapport, der skal analysere, hvordan virksomheden beskytter de ansattes fundamentale rettigheder, siger Sune Schackenfeldt, direktør i Pædagogernes Pension.

Lægernes Pension oplyser, at de sidste år stemte for et forslag om medarbejderrepræsentation i bestyrelsen og igen i år vil støtte forslag om bedre arbejdstagerrettigheder.

I alt skal 15 forslag fra aktionærerne til afstemning. Amazons ledelse opfordrer investorerne til at stemme nej.

Kan skade omdømme

Ifølge John Logan, professor ved San Francisco State University, er generalforsamlinger blevet et område, hvor aktionærerne forsøger at skabe fokus på arbejdstagerrettigheder.

- Det vil være ekstraordinært, hvis forslagene bliver vedtaget. Men hvis mange stemmer for, kommer der opmærksomhed på det i medierne, og Amazon vil nødigt skade sit omdømme, ved at der er fokus på deres ansattes forhold, siger John Logan, der forsker i multinationale selskabers behandling af deres ansatte og forhold til fagforeninger i USA og Europa.

Generalforsamlingen bliver i år holdt online og starter klokken 18 dansk tid.