“Det er mit bedste skøn, at hans arbejdsevne i ethvert erhverv er ikkeeksisterende, men det er håbet, at han vil kunne bevare evnen til at klare dagligdags gøremål omkring børn og familie, samt fortsat at træne hos fysioterapeut.”

Sådan skriver egen læge om den 43-årige Dan Linderoths tilstand. En mand i sin bedste alder – men bestemt ikke med den bedste fysik.

Smerterne dulmes hver dag med stærk medicin af den trafikfarlige slags. Stokken er Dan Linderoths tro følgesvend, og nogle gange må rollatoren også i brug. Fire arbejdspraktikker har inden for de seneste tre år vist, at Dan, der er uddannet bygningssnedker, kan arbejde 12-15 minutter ad gangen - og så kræver det massiv hvile i timer bagefter.

“Behandlingsmuligheder skønnes udtømte. De behandlingsmuligheder, der p.t. anvendes, er udelukkende for at bevare en nogenlunde funktion, så han kan klare dagen og vejen med de begrænsninger, han har, og som er kroniske,” har lægen skrevet i papirerne.

Har fået invalidepension

Også fageksperter hos Industriens Pension har vurderet, at Dan Linderoths erhvervsevne på grund af dårligt helbred er sat ned med mindst to tredjedele - i alle erhverv. Derfor fik han i november sidste år tilkendt invalidepension bestående af en engangssum.

Men på nogenlunde samme tidspunkt sidste år når Vesthimmerland Kommune til en anden konklusion. De tilkender Dan Linderoth et treårigt ressourceforløb i jagten på en bedre arbejdsevne.

Dan skal igennem “et helhedsorienteret forløb med en kombination af beskæftigelsesmæssige og sociale eller sundhedsmæssige indsatser,” lyder det fra kommunens jobcenter.

Dén besked er en sjaskvåd klud i Dan Linderoths ansigt. Han føler ikke, at kommunen tror på ham. Og hvad værre er: De lægelige papirer, der danner grundlaget for hans sag og beskriver hans dårlige tilstand, blæser kommunen også på, er hans fornemmelse.

- Det er så frustrerende. Lægen skriver ét - og så gør kommunen noget andet. Det er vanvittigt, at de tror, de ved bedre end lægerne, siger Dan Linderoth.

Smerterne går ud over mig

Det er følgerne efter en brækket ryg, et fysisk hårdt arbejdsliv, en skulderskade og et vred i ryggen, der har sat sig som massive smerter i Dan Linderoths krop. Alle behandlingsmuligheder er udtømte, og han kan ikke smertedækkes mere, konkluderer lægerne.

- Men det respekterer kommunen bare ikke - på ingen måde. Men det er altså mig, der skal gå rundt med smerterne, siger Dan Linderoth.

Dan Linderoth er ikke den eneste med sådan en oplevelse. Som Fagbladet 3F for nyligt har beskrevet, oplever op mod hver anden ifølge en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden, at jobcentret ignorerer udtalelser fra læge, psykolog eller psykiater.

Og Lægeforeningen og Dansk Psykolog Forening siger samstemmende, at de har de samme erfaringer. Det kan forhale borgeres sagsbehandlingstid og ikke mindst forværre deres helbredstilstand, lyder advarslen.

I den lokale 3F-afdeling er socialrådgiver Lars Hvilsted, der har været bisidder for Dan Linderoth under hele forløbet, heller ikke tilfreds med Vesthimmerlands Kommunes syn på sagen.

Lars Hvilsted klagede derfor på Dan Linderoths vegne, straks ressourceforløbet var tilkendt. Lars Hvilsted henviser til lovgivningen, der siger, at ressourceforløb kun er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne.

- Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. Og ser man på Dans tilstand og alt det, han allerede har været igennem, og alt det, lægerne har dokumenteret, så er der efter min bedste vurdering ikke længere noget udviklingsperspektiv, siger Lars Hvilsted fra 3F Midtfjord.

Mindre lys for enden af tunnellen

Siden Dan Linderoth fik tilkendt sit ressourceforløb for cirka syv måneder siden, har kommunen stort set intet foretaget sig i hans sag.

Lars Hvilsted fra 3F Midtfjord har derimod iværksat et møde mellem hans kommunale sagsbehandler, lægen og Dan - for at kommunen kunne få lægens egne ord på, hvordan Dans situation er. Kommunen har dog ikke fulgt op på dét møde.

Sidste år var Dan Linderoth nogle uger på genoptræningscentret Montebello i Sydspanien. Det gjorde godt, men så snart han var retur i Danmark, gik det ned ad bakke igen.

Dan Linderoth håber blot, at han kan bibeholde den træning, han går til tre gange om ugen. Den styrker ham og gør ham i stand til at klare sig gennem dagen: Hjælpe lidt med aftensmaden, gå tur med hunden, få sin 11-årige datter godt ud ad døren, når hun skal i skole om morgenen.

- For et par år siden var min helt klare forhåbning, at jeg kunne få et fleksjob. Men efter de fire jobafklaringsforløb, jeg har været igennem, jo mindre lys er der for enden af tunnelen. Smerterne bliver bare større og større, når jeg er sendt af sted i noget arbejde. Og så har jeg absolut intet overskud derhjemme. Så kommer dagen til at gå på sofaen eller i sengen.

Giv førtid uden ressourceforløb

Dan Linderoth har ikke fået medhold i sin klage over ressourceforløbet. Også Ankestyrelsen har sagt, at Vesthimmerlands Kommune har ret i sin tilkendelse af det treårige forløb.

Men Lars Hvilsted fra 3F Midtfjord understreger, at lovgivningen giver mulighed for, at man sagtens kan tildele en førtidspension, uden at borgeren først har været i et ressourceforløb.

- Og hvis dét ikke skulle være opfyldt i et tilfælde som Dans, så har reformen af førtidspension efter min mening ikke fungeret efter hensigten. Så er der behov for en endnu skarpere præcisering eller lovændring inden for det her område, siger Lars Hvilsted.

Flere definitioner af udviklingsperspektiv

I Vesthimmerlands Kommune kan man ikke at udtale sig om den konkrete sag. På Fagbladet 3F’s spørgsmål om, hvorvidt kommunen respekterer lægefaglige vurderinger, skriver Laila Jensen, der er afdelingsleder for Fleksjob og Integration, i en mail, at “de lægelige vurderinger selvfølgelig indgår i sagsbehandlingen.”

- Det er Jobcentrets opgave at vurdere en borgers arbejdsevne, og heri indgår de lægelige oplysninger som et delelement blandt en række social- og arbejdsmarkedsfaglige faktorer, arbejdserfaringer og så videre, skriver Laila Jensen til Fagbladet 3F.

-  Vi anvender de lægelige oplysninger til at få afdækket, hvad borgere fejler, hvilke skånehensyn der er, hvordan borgere fungerer i dagligdagen, behandlingsmuligheder med videre, skriver hun videre.

Ifølge Lars Hvilsted i 3F er det dokumenteret, at der ikke længere er noget udviklingsperspektiv tilbage hos Dan Linderoth. Ressourceforløb er derfor ikke en løsning.

Hertil udtaler Laila Jensen på et generelt plan:

- Udviklingsperspektivet bestemmes ikke alene af, om der har været flere forudgående virksomhedspraktikker, eller om der er lægelige behandlingsmuligheder. Der kan eksempelvis være muligheder for udvikling af arbejdsevnen via andre tilbud og indsatser, ligesom de tilbud, der tidligere har været i gang, eksempelvis kan have været af meget kort varighed, skriver hun i mailen til Fagbladet 3F.

Barn og kone er min støtte

Hjemme i Løgstør tærer hele sagen på Dan Linderoths lille familie. Han kan ikke som andre fædre lege vildt med sit barn, og pengene er også små.

- Det er svært, når jeg ikke rigtigt har noget overskud at give af. Det ene øjeblik er der håb om, at det hele nok skal gå. Det næste sidder man med tanken om at binde en klods om foden og hoppe i havnen. Men min datter og min kone holder mig oppe – min kone er ubeskrivelig, intet kan slå hende ud, siger Dan Linderoth.