Gå til hovedindhold

Jobcentrene følger ikke de anbefalinger eller advarsler, som kommer fra læge, psykolog eller psykiater. Det kan medføre en forværring af borgernes helbred, lyder advarslen.

- Vi oplever, at vores anbefalinger bliver tilsidesat, lyder det fra læger og psykologer.
Esben Salling/Ritzau Scanpix

Når en syg borger kommer ind på jobcentret med sin journal, kan der være råd eller advarsler fra læge eller psykolog, som jobcentret vælger at se helt bort fra.

Sådan lyder det fra både Lægeforeningen og Dansk Psykolog Forening, efter at det er kommet frem, at op mod hver anden sygemeldt i en undersøgelse oplever, at jobcentret ignorerer udtalelser fra læge, psykolog eller psykiater.

- Vi har ikke selv nogen tal på det, men jeg har klare tilbagemeldinger fra kolleger, der indimellem oplever, at lægelige oplysninger ikke bliver fulgt eller helt tilsidesættes, siger Anna Mette Nathan, som er formand for Lægeforeningens Attestudvalg.

48,1 procent har svaret ja til, at de har oplevet, at jobcentret i høj eller nogen grad har set bort fra udtalelser fra læge, psykolog eller psykiater. Det viste en undersøgelse fra Psykiatrifonden, hvor 1400 sygemeldte har deltaget. Den udkom midt i maj.

Det er blevet værre

Kommunen skal typisk indhente udtalelser fra læger, psykiatere eller psykologer for at få en samlet vurdering af, hvordan en syg borgers tilstand er, og hvad borgeren kan magte rent arbejdsmæssigt.

Og at disse udtalelser nogle gange vrages, nikker også Dansk Psykolog Forening og psykiatere genkendende til.

- Vi oplever, at vores anbefalinger bliver tilsidesat. Dels anbefalinger i forhold til, hvad der ikke bør sættes i gang i forhold til patienten, fordi det er for belastende. Dels anbefalinger i forhold til faglige indsatser, der kunne sættes i værk, men som ikke bliver fulgt, siger psykologforeningens formand, Eva Secher Mathiasen.

Hun siger, at tilsidesættelsen sker både i forhold til sagsbehandlingen af ledige og syge, men også i forhold til børnesager. Og at det er blevet værre:

- Vi har ikke nogen tal på det, men min fornemmelse er, at det er et fænomen, der er blevet værre.

Resultaterne i Psykiatrifondens undersøgelse kommer heller ikke bag på overlæge Hans Henrik Ockelmann, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab. Han hører netop fra kolleger, at deres udsagn ikke altid tages for gode varer. Heller ikke han har dog tal på udbredelsen.

- Men der er en opfattelse af, at læger er ”patienternes advokat”, og at man dermed ikke kan stole på dem. Men dermed underkender kommunerne jo et fagligt skøn. Og hvis man spørger en fagmand om et fagligt skøn, må man som udgangspunkt tage det for gode varer, siger han.

Kan føre til en forværring

Det er de kommunale jobcentre, der i dag vurderer, om en syg eller nedslidt borger for eksempel har arbejdsevne nok til et fleksjob, eller om borgeren for eksempel skal ud i noget arbejdsprøvning.

I jobcentrene er der i dag et stort fokus på arbejdsevne. Derfor kan udsagn fra psykologer, læger eller psykiatere nogle gange være en bremseklods, da de for eksempel kan indeholde anbefalinger om skånehensyn.

Anna Mette Nathan fra Lægeforeningens Attestudvalg siger dog, at det er meget problematisk for patienterne, hvis man ikke følger de lægelige oplysninger.

- I sidste ende kan det føre til en forværring af patientens helbredstilstand, hvis de for eksempel bliver presset ud over deres evne, siger Anna Mette Nathan.

    I Lægeforeningen har man længe gjort opmærksom på problemet, og Lægeforeningen overvejer derfor selv at lave en undersøgelse for at vurdere, hvor udbredt fænomenet er, oplyser Anna Mette Nathan.

    Skrappere krav

    I Dansk Psykolog Forening advarer Eva Secher Mathiasen om at pege fingre ad de enkelte medarbejdere i jobcentrene.

    - Lovgivningen forpligter anderledes end før og har et andet fokus. Desuden stilles der skrappere krav til medarbejderne i forhold til, hvor mange klienter de har. En belastning af systemet skaber også dårligere beslutninger, siger Eva Secher Mathiasen.

    Overlæge Hans Henrik Ockelmann vurderer, at det også kan gå galt, fordi kommunerne ikke længere har den samme lægefaglige ekspertise at læne sig opad som førhen.  

    I hans øjne burde der være meget bedre rådgivning fra lægekonsulenterne til sociale myndigheder. Så ville jobcentrene for eksempel også få en bedre forståelse af, at nogle helbredsmæssige tilstande forandrer sig over tid hos patienten, mens andre er kroniske, mener han.

    - Men der er en voldsom nedtoning af fagligheden i kommunerne. Hvad har kommunerne egentlig gjort for at ruste sig til at fortolke de sundhedsfaglige udsagn, der kommer fra læger og psykiatere, spørger han.

    Ikke alt fungerer perfekt

    Den ansvarlige myndighed tager kritikken alvorligt. Formanden for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Helle Linnet, medgiver, at alt ikke fungerer perfekt. Heller ikke i forhold til jobcentrenes brug af udtalelser fra psykologer, læger og psykiatere.

    - Men der er flere nuancer i det. For eksempel har vi også nogle praktiserende læger, der er gode til at holde folk i gang, og så er der andre, der bare siger, at folk er syge og udskriver sygemeldinger. Der er en kvalitetsmæssig forskellighed i forhold til lægernes vurderinger, siger Helle Linnet.

    Hun understreger også, at jobcentrene bliver nødt til at se bredere på sygdomsbilledet, end læger, psykologer og psykiatere gør:

    - Vi skal gå ind og vurdere alle fag, og er man sygemeldt i forhold til ét, kan man jo ofte godt arbejde i forhold til noget andet, ligesom man skal deltage i behandling, siger Helle Linnet.

    - Ser vi konkret på personer med kræftlidelser, så er der læger, der siger, at det er vigtigt at fastholde en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Og hos dem ser vi jo klart de bedste resultater og flere raskmeldinger frem for hos de patienter, der bliver mere isoleret, siger Helle Linnet.

    Kulturen bør ændres

    Som lovgivningen er i dag, er der ikke noget krav om, at kommunens jobcentre skal redegøre for eller begrunde, når den tilsidesætter et fagligt udsagn. Dén del vil psykologernes formand meget gerne have ændret.

    - Hvis jeg skulle foreslå noget, der kunne bidrage til en bedre opgaveløsning, så var det, at jobcentrene var tvunget til at bruge ressourcer på at forklare det tungtvejende beslutningssæt i forhold til for eksempel at fravige en faglig vurdering. Altså, hvorfor er det, at psykologerne anbefaler ét, men jobcentret gør noget andet, siger Eva Secher Mathiasen.

    - Så ville man få øje på nogle af de sten og det grus, der er i processen i dag. Så ville det fremgå, hvorfor en anbefaling er blevet tilsidesat. Den reelle baggrund er ikke kendt i dag, siger hun.

    Men derudover er det også et spørgsmål om at ændre hele kulturen omkring synet på de arbejdsløse, mener hun:

    - Den retorik, der er omkring syge og arbejdsløse, er lidt, at man er ”en snydepels”, eller også er man ressourcesvag. Det spiller også ind på den måde, hvorpå jobcentrene vurderer borgernes helbredsmæssige tilstand. Men det negative syn er belastende over for dem, det rammer, for langt de fleste vil jo meget gerne bidrage og være herre over eget liv trods sygdom, siger psykolog-formanden.

    Et mere omfavnende system

    Også i overlæge Hans Henrik Ockelmanns øjne burde man sætte et system op, der var mere omfavnende i forhold til de problemstillinger, patienterne oplever.

    - Jeg har ikke set folk blive bedre af at blive en social sag. I gamle dage havde man en lovgivning, der gik ud på at stå borgeren bi. Nu er fokus jo fuldstændigt forandret. I dag er der andre dagsordener på spil, politiske og økonomiske, siger overlægen.

    Hertil siger formanden for de kommunale chefer Helle Linnet, at jobcentrene overordnet arbejder ud fra både forskningsresultater og erfaringer, der siger, at hvis man ikke tager fat i folk og arbejder for at give dem en fod indenfor på arbejdsmarkedet igen, så bliver de hængende i systemet.

    - Desuden siger lovgivningen, at vi ikke må være passive over for borgerene. Men jeg vil også gerne slå fast, at jeg vurderer, at det er meget vigtigt, at indsatsen bygger på et tæt samarbejde mellem borgeren og dennes sagsbehandler, hvor borgeren inddrages i de afgørelser, der træffes, siger formanden for de kommunale chefer.