Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En rumænsk landbrugsmedarbejder har fået efterbetalt 75.000 kroner, efter at hun blev snydt for løn og fyret hos landets største mælkeproducent.

Den 38-årige 3F'er og rumæner Raluca Ionescu har fået efterbetalt 75.000 kroner, efter at hun blev snydt for løn og fyret hos Danmarks største mælkeproducent, Rønhave ApS.
Privat

Ejeren af Danmarks største mælkeproduktion har brudt overenskomsten for landbrugsarbejde, selvom han selv sidder som næstformand hos arbejdsgiverforeningen GLS-A, der har indgået netop den overenskomst med 3F.

Den manglende efterlevelse af overenskomsten har kostet 75.000 kroner for mælkeproducent Jørn Kjær Madsen, der ejer og er direktør for virksomheden Rønhave ApS ved Bramming i Sydvestjylland. Virksomheden har over 3.000 køer og leverer mælk til Arla Foods, hvor Jørn Kjær Madsen selv sidder som medlem af mejerigigantens bestyrelse.

Rønhave ApS har efterbetalt de 75.000 kroner til den 38-årige rumæner Raluca Ionescu, som er medlem hos 3F Kongeåen. Hun blev snydt for løn hos mælkeproducenten, der ifølge rumæneren og erhvervsdatabasen BiQ beskæftiger mere end 70 medarbejdere.

- Jeg er lykkelig for, at vi vandt sagen. Pengene er ikke så vigtige for mig. Det er mere vigtigt for mig, at Jørn skulle anerkende sin fejl. Mange medarbejdere er bange for Jørn. Jeg vil vise folk, at de skal gå til 3F og få rejst en sag, siger Raluca Ionescu.  

Faglært landmand

Raluca Ionescu kom til Danmark i 2011. Hun tog uddannelsen til faglært landmænd via skoleophold på først Grindsted Landbrugsskole og siden Agroskolen ved Hammerum nær Herning.

I november 2016 blev rumæneren ansat som landbrugsmedarbejder hos Rønhave ApS. Dermed blev hun ansat under overenskomst, fordi Rønhave ApS – efter en konflikt med 3F – i januar samme år havde meldt sig ind i arbejdsgiverforeningen GLS-A. På den havde virksomheden forpligtiget sig til at følge overenskomsten mellem 3F og GLS-A på landbrugsområdet.

I de første par år af sin ansættelse malkede Raluca Ionescu køer hos Rønhave ApS, men herefter arbejdede landbrugsmedarbejderen som en slags leder, der underviste andre medarbejdere, fortæller hun.

Men Rønhave ApS betalte hende ikke det tillæg på 4,5 kroner i timen, som en faglært landmand har krav på, selvom hun var udlært landmand.

- De vidste godt, at jeg skulle have et tillæg på grund af min uddannelse på landbrugsskolen. Det fortalte jeg dem på et møde med en manager og driftsleder. Jeg fik at vide: “Vi har ikke pengene. Mælkeprisen er ikke så god. Vi må se på det”, siger Raluca Ionescu.

3F: Ikke første gang

Det er 3F Kongeåen, som har rejst den faglige sag imod Rønhave ApS.

- Vores medlem var knalddygtig til sit arbejde og stod for at oplære sine kollegaer. Det er ikke i orden, at arbejdsgiveren har snydt hende for løn. Det er langtfra første gang, at der er problemer med virksomhedens aflønning af medarbejdere, siger faglig medarbejder Charlie Madsen.

Fagbladet 3F har gennem flere dage forsøgt at få kommentarer til sagen fra mælkeproducent Jørn Kjær Madsen, men han har hverken reageret på telefonopkald eller beskeder.

Ulovligt arbejde

I oktober 2020 kunne Fagbladet 3F fortælle, at Rønhave ApS skulle efterbetale 125.000 kroner for manglende betaling af tillæg til landbrugsmedarbejdere for pasning af dyr før klokken fem om morgenen og på lørdag eftermiddage.

Den principielle sag blev afgjort af en højesteretsdommer, som gav 3F ret i, at eftermiddage begynder klokken 12 – og ikke klokken 13, som Rønhave ApS’ arbejdsgiverforening, GLS-A, havde fremført.

For nylig kunne Fagbladet 3F fortælle, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI – som udsteder opholds- og arbejdstilladelser til udlændinge i Danmark – har anmeldt Rønhave ApS til politiet for ulovligt arbejde inden for perioden 2018 til 2021.

Jørn Kjær Madsen bekræftede over for Fagbladet 3F, at hans virksomhed har fået en bøde for at beskæftige ulovlig arbejdskraft, men han ønskede ikke at udtale sig om sagen og fortælle, hvor stor bøden var.

Leder efter nyt arbejde

I marts 2021 blev Raluca Ionescu pludselig fyret hos Rønhave ApS.

- Jeg arbejdede der i over fire år og lavede et godt stykke arbejde. Jeg er meget skuffet og synes ikke om det. Jeg kunne godt lide at arbejde der, siger hun.

Af efterbetalingen på 75.000 kroner udgør de 25.000 en fratrædelsesgodtgørelse.

Raluca Ionescu er nu ledig og lever af dagpenge fra sin a-kasse. Hun leder efter et nyt job inden for forskellige brancher i Danmark – men ikke inden for landbruget, hvor arbejdsgivere ellers råber om mangel på arbejdskraft.

- Jeg har arbejdet ti år i landbruget i Danmark. Jeg har været hos tre forskellige landmænd, og alle tre har snydt mig. Jeg vil ikke arbejde i landbruget længere, siger rumæneren.