Gå til hovedindhold

Kun 12 indberetninger om snyd med hjælpepakker, som Erhvervsstyrelsen har modtaget via en whistleblowerordning, indgår i politisager. Det er urealistisk lavt, mener ekspert.

3F'er Silva Abedinis tidligere arbejdsgiver fik udbetalt lønkompensation for hende, selvom hun på intet tidspunkt blev hjemsendt.
Joachim Rode

Langtfra alle anonyme anmeldelser af svindel med de statslige hjælpepakker til danske virksomheder under corona-pandemien har resulteret i politisager.

Blot 12 af de 505 indberetninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget frem til mandag 26. oktober via den såkaldte whistleblowerordning, indgår indtil videre i politisager. Det oplyser Erhvervsstyrelsen til Fagbladet 3F. Det svarer til under tre procent.

Antallet undrer Morten Bjerregaard, der er kurator, advokat med speciale i konkursret fra Bjerregaard Advokatfirma samt medlem af Gældsstyrelsens advokatpanel i København og Odense.

- Tallet forekommer urealistisk lavt. Det indikerer, at myndigheden enten gennemgår sagerne ekstremt overfladisk, eller at det ikke bliver prioriteret. Man må i de fleste tilfælde formode, at det er alvorligt, når folk benytter en whistleblowerordning, siger Morten Bjerregaard.

Ekspert: Sen reaktion kan blive dyrt

Frem til 19. oktober har staten udbetalt i alt cirka 12,5 milliarder kroner alene i lønkompensation til godt 32.000 danske virksomheder, viser tal fra Erhvervsstyrelsen.

Whistleblowerordningen giver mulighed for, at man anonymt kan indberette svindel eller mistanke om svindel med kompensationsordningerne under corona-krisen til Erhvervsstyrelsen, som administrerer de offentlige hjælpepakker.

Bliver der ikke reageret på anmeldelserne om svindel med hjælpepakker i tide, kan det både blive en dyr fornøjelse for danskerne og gøre det sværere at opklare en eventuel forbrydelse, forklarer advokat Morten Bjerregaard.

- Man risikerer, at beviserne forsvinder over tid. Det bliver for eksempel sværere at huske, om folk blev sendt hjem, eller om de alligevel arbejdede, jo længere tid der går, siger han og fortsætter:

- Derudover risikerer man, at dem, som spekulerer i misbrug, bare svindler videre, hvis man ikke rejser sigtelser, og så bliver det bare endnu dyrere for skatteborgerne, end det allerede er blevet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Serviceerhverv ApS' godkendte ansøgning fra 28. april 2020.
Serviceerhverv ApS' godkendte ansøgning fra 28. april 2020.

Fik lønkompensation for ikke hjemsendt medarbejder

Via whistleblowerordningen anmeldte 3F i juni den store rengøringsvirksomhed Serviceerhverv ApS for mulig svindel med lønkompensation. Det skyldtes, at den nordsjællandske virksomhed har modtaget lønkompensation for blandt andet en 3F’er, der på intet tidspunkt under corona-krisen var blevet hjemsendt af virksomheden, hvilket ellers er et krav for at modtage skattekroner i støtte til betaling af løn.

Direktøren for Serviceerhverv ApS søgte 28. april om lønkompensation for den græske statsborger Silva Abedini for alle arbejdsdage i perioden 30. marts til 30. april, selvom 3F’eren havde været på arbejde som normalt.

Direktør Thomas Bidstrup har erkendt over for Fagbladet 3F, at han har begået en fejl i sagen. Virksomheden har 29. september frivilligt betalt hele beløbet på knap 600.000 kroner i lønkompensation tilbage til statskassen. 

Erhvervsstyrelsen bekræfter 3F’s anmeldelse af Serviceerhverv ApS, men har ellers ingen kommentarer til sagen, oplyser styrelsen til Fagbladet 3F.

Det er uvist, om 3F’s indberetning er endt i en politisag. For hos Nordsjællands Politi henviser man til Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, som hverken vil be- eller afkræfte, om der er en sag mod Serviceerhverv ApS.

Læs også: Stor virksomhed betaler penge tilbage efter anmeldelse af svindel

3F: Helt, helt uacceptabelt

Hos 3F Nordsjælland Øst undrer formand Hans Nissen siger over, at 3F og medlemmet i sagen hverken har hørt fra Erhvervsstyrelsen eller politiet om indholdet i sagen.

- Man bør få en respons på sin anmeldelse. Og det er forkasteligt og helt, helt uacceptabelt, at så få indberetninger er endt i politisager. Landets store pengekasse med milliarder af kroner er sat ud på torvet, hvor arbejdsgiverne kan tage for sig. Det er skatteydernes penge, og der er brug for en meget stærk kontrol med hjælpepakkerne. Det virker ikke som om, at myndighederne tager det her seriøst, siger Hans Nissen.

Ekspert i konkursret Morten Bjerregaard oplever ofte, at sager om økonomisk kriminalitet ryger nederst i bunken.

- Jeg vil ikke udtale mig om den konkrete sag. Men når anmelder ikke hører noget, så tyder det på, at sagen ikke er blevet prioriteret. Normalt vil politiet jo afhøre anmelderen som en af de første. Desværre er det også det, vi oplever, når vi som kuratorer foretager de politianmeldelser, som vi har pligt til efter konkursloven. Så hører vi sjældent noget, siger Morten Bjerregaard.

Styrelse: Forsimplet at måle antallet af anmeldelser til politiet

Forelagt den konkrete sag oplyser Erhvervsstyrelsen i en e-mail til Fagbladet 3F, at den hverken kan be- eller afkræfte at have modtaget konkrete henvendelser via whistleblowerordningen. Og at det heller ikke er muligt at få oplyst status på en indberetning.

Erhvervsstyrelsen skriver, at den udelukkende kontakter en whistleblower i de tilfælde, hvor styrelsen vurderer, at der er behov for yderligere oplysninger.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at den forventer, at flere henvendelser fra whistleblowere kommer til at indgå i kommende politisager. Og at flere henvendelser derudover vil være en del af sager, hvor styrelsen kan ende med at kræve penge retur fra virksomheder i forbindelse med en efterkontrol.

På nuværende tidspunkt er det ifølge Erhvervsstyrelsen ikke muligt at lave en politianmeldelse på baggrund af langt størstedelen af indberetningerne.

- Det er derfor også Erhvervsstyrelsens vurdering, at det er for forsimplet kun at måle effekten af whistleblowerordningen og henvendelserne herigennem på antallet af politianmeldelser. Whistleblowerordningen yder et værdifuldt bidrag til understøttelsen af styrelsens kontrolindsats – både i den forudgående kontrol og i efterkontrollen, skriver Erhvervsstyrelsen i e-mailen til Fagbladet 3F.

Hvor mange af de henvendelser, som er kommet ind via whistleblowerordningen, har Erhvervsstyrelsen efterfølgende fulgt op på?

- Hver indberetning screenes, hvilket indebærer en principiel stillingtagen til og afvejning af, om indberetningen omhandler en af Erhvervsstyrelsens kompensationsordninger, er seriøs eller har karakter af chikane eller øvrige ikke-lødige motiver. Indberetningen indgår herefter i styrelsens samlede kontrolindsats. Styrelsen ønsker imidlertid ikke at gå yderligere i detaljer med det konkrete set-up for kontrolindsatsen, herunder den efterfølgende kontrol, skriver Erhvervsstyrelsen til Fagbladet 3F.