Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdstilsynet har hverken givet en bøde eller indstillet til en retslig tiltale mod en kommune, som ikke med det samme oplyste håndværkere om, at de arbejdede i rum med asbest.

En kommune nølede med at fortælle håndværkerne om tre positive asbestprøver, men slipper alligevel for straf.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der var tre prøver, der viste, at der var asbest. Alligevel advarede Greve Kommune ikke straks de håndværkere, der renoverede en skole, om de potentielt dødelige fibre.

Efterfølgende har Arbejdstilsynet konkluderet, at Greve Kommune ikke har overholdt reglerne i forbindelse med arbejdet. Og kommunen har erkendt, at det var en forkert beslutning ikke at advare håndværkerne om det sundhedsfarlige støv.

Men Greve Kommune slipper alligevel fuldstændig for straf for overtrædelse af reglerne i arbejdsmiljøloven. Det står nu klart, efter Arbejdstilsynet har vurderet, om kommunen skulle have en bøde eller indstilles til retslig tiltalte. 

- Arbejdstilsynet finder ikke, at betingelserne herfor er opfyldt og foretager sig derfor ikke yderligere i sagen, skriver tilsynet i en e-mail til Fagbladet 3F uden at begrunde beslutningen.

Fagbladet 3F har bedt Arbejdstilsynet svare på, hvorfor det ikke mener, der er grundlag for straf i sagen vedrørende Greve Kommune, men tilsynet har ikke givet nogen forklaring på det.

LÆS OGSÅ: Undervisere slår alarm: Lærlinge bliver udsat for asbest

Arbejdede i rum med asbest

Flere blikkenslagere og andre håndværkere blev i foråret 2022 udsat for asbest i forbindelse med renoveringen af Strandskolen i Karlslunde.

Greve Kommune, der var bygherre, nølede med at fortælle håndværkerne om tre positive asbestprøver, der var blevet taget på byggepladsen. Med det resultat, at ansatte fra flere forskellige faggrupper arbejdede i de asbestforurenede rum i skolens kælder.

“Der har været ansatte fra forskellige faggrupper, der har arbejdet i de kontaminerede rum, hvor der er påvist asbest, efter resultatet af prøvesvarene har været tilgængelige for bygherre, men ikke videregivet til byggepladsens aktører,” skrev Arbejdstilsynet i en rapport fra 28. juni 2022 efter et tilsynsbesøg på stedet.

“Vi giver afgørelser uden handlepligt, når vi har konstateret forhold, som var brud på arbejdsmiljøloven, men som ikke længere udgør et problem,” skrev tilsynet.

LÆS OGSÅ: Bekymret: Inez arbejdede på et byggeri fyldt med asbest

Har erkendt fejl

Centerchef hos Center for Teknik og Miljø i Greve Kommune Rikke Hvelplund har tidligere over for Fagbladet 3F erkendt, at kommunen har begået en fejl i sagen:

- Arbejdstilsynet har udtalt, at Greve Kommune ikke har overholdt Arbejdstilsynets regler på området, og det tager vi selvfølgelig meget alvorligt, sagde Rikke Hvelplund i oktober 2022.

Ifølge centerchefen blev prøverne, der påviste asbest, taget ad tre omgange. Den første prøve blev taget 24. marts. Men først efter godt en måned blev entreprenørfirmaet Jakon, der er hovedentreprenør på renoveringsprojektet, 20. april orienteret om, at der var fundet asbest.

De to andre asbestprøver blev taget 27. april og 25. maj. Dem fik Jakon først at vide var positive 14. juni.

- Årsagen til, at vi ikke har meddelt resultaterne før, er, at vi som bygherre ønskede at få et samlet overblik over omfanget og håndteringen, før der blev udmeldt. Vi ved nu, at det var en forkert beslutning, som ikke må ske igen fremadrettet, sagde Rikke Hvelplund til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Meget arbejde med asbest sker uden Arbejdstilsynets kontrol

Asbestprotokol til håndværkere

Ifølge centerchefen lavede Greve Kommune efter sagen en plan for asbestsaneringen i de berørte rum på skolen. Og der blev i juli og september 2022 taget yderligere prøver, som også førte til asbestsanering og rengøring for de potentielt dødelige og sundhedsskadelige asbestfibre.

- Greve Kommune har givet en undskyldning både skriftligt og mundtligt i juli måned til alle entreprenørerne, sagde Rikke Hvelplund.

Entreprenørerne har fået at vide, at de skal oprette en asbestprotokol for de berørte håndværkere.