Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F kritiserer Odense Kommunes behandling af en lettisk kvinde, der fik en alvorlig arbejdsskade på et gartneri i kommunen. Odense Kommune er fåmælt om sagen.

Odense Kommune tildelte Aija Skuja et sundhedskort med hendes adresse i Letland og sendte sygedagpenge til hendes bankkonto i hjemlandet.
Privat

Gennem flere måneder har Odense Kommune sendt sygedagpenge til en bankkonto i Letland, efter at en lettisk kvinde kom ud for en arbejdsulykke på et gartneri i Odense.

Kommunens behandling af sagen vækker undren hos 3F Odense GOPS, der blandt andet organiserer gartneriarbejdere:

- Jeg står uforstående over for, hvordan Odense Kommune kan udbetale sygedagpenge til en person, som ikke har en dansk adresse. De kan jo regne ud, at hun ikke arbejder i Danmark og bor i Letland. Jeg undrer mig også over, at det overhovedet er lovligt at give sygedagpenge til en person, som ikke har adresse og bankkonto i Danmark, siger næstformand Line Bjørndal til Fagbladet 3F.

Benbrud

Sagen handler om 58-årige Aija Skuja, der ikke er medlem af 3F. Men 3F Odense GOPS har talt med Aija Skuja flere gange, fordi 3F-afdelingen altid anser arbejdsulykker for at være en alvorlig sag og ikke vil acceptere underbetalt arbejdskraft under overenskomstmæssige vilkår.   

Den lettiske kvinde kom til Danmark 30. oktober 2021, hvor hun dagen efter begyndte at arbejde hos Gartneriet Hanse, der producerer påskeliljer.

For arbejdet tjente hun 85 kroner i timen før skat og fik ikke ekstra betaling for overarbejde, viser hendes ansættelseskontrakt med et dansk firma, der leverede arbejdskraft til gartneriet.

Efter blot en måned kom hun alvorligt til skade på det fynske gartneri. En containervogn væltede ned over hendes højre ben, og hun fik et brud på benet.

LÆS OGSÅ: Direktør synes, løn til medarbejdere på eget gartneri er urimelig lav

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Jeg håber, at jeg kommer til at gå ordentligt igen uden krykker. Jeg vil have mit gamle liv tilbage, siger 58-årige Aija Skuja, der kom til skade med sit højre ben på jobbet i Danmark.
- Jeg håber, at jeg kommer til at gå ordentligt igen uden krykker. Jeg vil have mit gamle liv tilbage, siger 58-årige Aija Skuja, der kom til skade med sit højre ben på jobbet i Danmark. FOTO: Privat

53.018 kroner i sygedagpenge fra Odense

Aija Skuja kunne ikke længere arbejde. I stedet begyndte den lettiske kvinde at leve af sygedagpenge, som Odense Kommune overførte til hendes bankkonto i Letland. For perioden 31. december 2021 og frem til 23. maj 2022 modtog hun i alt 53.018 kroner fra kommunen i sygedagpenge, viser oplysninger fra den lettiske bankkonto.

- En gang om måneden var jeg til samtale med kommunen. De spurgte mig, hvordan jeg havde det, og betalte mig sygedagpenge. De lovede at finde et andet sted til mig at bo, men de fandt ikke noget. Så jeg blev presset til at tage tilbage til Letland, siger Aija Skuja.

Hun kunne ikke selv rejse hjem til Letland, fordi hun havde et stativ på sit ene ben. Hendes søn, 19-årige Janis Moisejs, arbejdede også via et bemandingsfirma på Gartneriet Hanse til 85 kroner i timeløn før skat. Men han måtte sige sit job op og 1. maj følge hende i bus til deres hjemland.

LÆS OGSÅ: Arbejdsulykke: Aija sidder som handicappet i sit hjemland efter en arbejdsskade i Danmark

3F: For nemt af kommunen

Næstformand hos 3F Odense GOPS Line Bjørndal forstår ikke Odense Kommunes behandling af de to lettiske arbejdere. 

Hvad synes du, at kommunen burde have gjort?

- De kunne have undret sig. Tilbudt hjælp til oprettelse af en NemKonto. Og de kunne have givet dem et fuldgyldigt sygesikringskort, hvor deres danske adresse fremgik. Derudover kunne kommunen måske have spurgt til, om de havde fået tilkoblet en socialrådgiver til at hjælpe med at få skaden anmeldt som arbejdsskade. Det er mit indtryk, at danskere får det tilbud, siger hun.

Næstformanden begriber heller ikke, hvorfor Odense Kommune ikke hjalp Aija Skuja og Janis Moisejs med at få et nyt sted at bo, efter at de med kort varsel var blevet opsagt fra den bolig, som de betalte husleje for via deres løn.

- Situationen her er jo i sig selv dobbelt uhyggelig, idet kommunen ved arbejdernes hjemrejse til Letland sparer penge på sygedagpenge. Derfor kan man jo ikke lade være med at tænke, at kommunen har et økonomisk incitament til at lade dem sejle deres egen sø, siger hun.

Ifølge Line Bjørndal kan det ikke alene være fagbevægelsen, der kæmper for ordentlige forhold i Danmark.

- Jeg står med en oplevelse af, at vi ved ikke at have en myndighedsinstans, som reagerer på disse alarmsignaler, får et samfund med en brug-og-smid-væk-kultur over for arbejdstagere fra andre lande. Det er ikke rimeligt over for hverken de mennesker, som kommer til skade, eller de medlemmer, som betaler til fagforeningerne, siger Line Bjørndal.

Kommune: Skal ikke finde bolig

Fagbladet 3F har forelagt kritikken for Odense Kommune og bedt rådmanden på sygedagpengeområdet, Christoffer Lilleholt (V), om svar på en række spørgsmål.

Men Odense Kommune oplyser i en e-mail, at den ikke kan “kommentere enkeltsager”, og den forholder sig blandt andet ikke til en besparelse på sygedagpenge i sagen. I stedet kommer kommunen med oplysninger om regler.

Der er ingen regler, der fastlægger, at kommunen skal finde en bolig til en borger. Uanset om borgeren er dansker eller fra udlandet. Og uanset om borgeren har fået en arbejdsskade eller på anden måde har et akut behov for en bolig, skriver Odense Kommune.

Kommunen har heller ikke pligt til at hjælpe en udenlandsk statsborger med at oprette en NemKonto. Og NemKontoen behøver ikke at være en dansk konto, men kan også være en udenlandsk NemKonto, oplyser Odense Kommune.

Er det normalt og lovligt, at Odense Kommune betaler sygedagpenge til udenlandske statsborgere på deres bankkonto i udlandet?

- Der er ikke nogen regler, der fastlægger, at udbetaling af sygedagpenge ikke kan ske til den sygemeldtes egen bank, skriver Gorm Hjelm Andersen, koncernchef hos Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, i e-mailen til Fagbladet 3F.