Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ejeren af Gartneriet Hanse på Fyn vil ikke længere samarbejde med en jobagent, der har hyret stærkt underbetalt, udenlandsk arbejdskraft til gartneriet.

Lettiske arbejdere har tjent 85 kroner i timen før skat hos Gartneriet Hanse, der producerer påskeliljer i Odense.
Søren Steffen/Ritzau Scanpix

Flere lettiske medarbejdere har arbejdet for 85 kroner i timen før skat hos et fynsk blomstergartneri. 

Men den løn er langtfra god nok, erkender ejeren af Gartneriet Hanse i Odense over for Fagbladet 3F.

- 85 kroner i timen er ikke godt nok. Det er jeg nødt til at sige. Det er ikke en rimelig løn. Mine egne folk får 185 kroner i timen, siger Johnni Rasmussen, der er ejer og direktør hos Gartneriet Hanse.

Kontrakter: 85 kroner i timeløn

58-årige Aija Skuja og hendes 19-årige søn, Janis Moisejs, har begge arbejdet hos Gartneriet Hanse, der producerer påskeliljer.

Moderen blev 1. november 2021 ansat i selskabet Melonique med adresse i Brabrand i Aarhus – og arbejdede i en måned på gartneriet i Odense.

Sønnen oplyser, at han begyndte arbejdet 15. november 2021 som medarbejder hos Melonique. Og at han i 2022 blev ansat i et lignende selskab, Im Works, der også har leveret udenlandsk arbejdskraft til gartneriet.

I modsætning til Gartneriet Hanse har hverken Melonique eller Im Works tegnet overenskomst for deres fastansatte. Så derfor havde Aija Skuja og Janis Moisejs ikke umiddelbart krav på mindst 149 kroner i timeløn for arbejdet på Gartneriet Hanse efter 3F’s overenskomst med arbejdsgiverforeningen GLS-A – som de fastsansatte på gartneriet.

Ifølge ansættelsesaftalerne mellem de to lettiske arbejdere og de to mandskabsfirmaer var medarbejdernes løn 85 kroner i timen før skat. Og der var ingen ekstra betaling for overarbejde. Eller betaling af pension.

- Det er ikke fair. Nu tjener jeg det dobbelte på et skibsværft i Finland. Jeg ved ikke, hvor meget agentbureauerne tjente på os, siger Janis Moisejs til Fagbladet 3F.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Aija Skuja og det ene af hendes sønner, Janis Moisejs (i militæruniform), er blevet stærkt underbetalt på et fynsk gartneri.
Aija Skuja og det ene af hendes sønner, Janis Moisejs (i militæruniform), er blevet stærkt underbetalt på et fynsk gartneri. FOTO: Privat

Ingen anelse om skattebetaling

Aija Skuja fortæller til Fagbladet 3F, at hun arbejdede 45 timer om ugen. Samt at hun ikke har fået nogen lønsedler, men blot fået sin løn indbetalt på en bankkonto i Letland.

Oplysninger fra Aija Skuja bankkonto i Letland viser, at Melonique har overført i alt knap 17.500 kroner til medarbejderen for hendes arbejde i november, og mens hun var sygemeldt i december.

Janis Moisejs fortæller, at han typisk arbejdede 47-50 timer om ugen på gartneriet, og at han heller ikke har fået nogen lønsedler.

- Fem gange bad jeg om at få lønsedler. De sagde ja, men jeg fik aldrig nogen lønsedler. Det er skuffende. Og jeg har ingen anelse om, hvorvidt jeg har betalt skat i Danmark eller ej, siger Janis Moisejs.

Oplysninger fra Janis Moisejs’ bankkonto i Letland viser, at Melonique og Im Works har overført i alt knap 50.500 kroner til ham for perioden 15. november 2021 og frem til 1. maj 2022.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Timelønnen var 85 kroner, viser ansættelseskontrakter.
Timelønnen var 85 kroner, viser ansættelseskontrakter.

3F: Udnyttelse for egen vindings skyld

Næstformanden hos 3F Odense GOPS er utilfreds med lønnen til letterne for deres arbejde på Gartneriet Hanse:

- Det er i mine øjne udnyttelse for egen vindings skyld af mennesker i en sårbar situation, når arbejdsgivere aflønner voksne mennesker med 85 kroner i timen. Jeg forstår ikke, hvordan man kan være født, opvokset, have fået uddannelse og en tryg hverdag her i Danmark og så have så lav en moral, siger Line Bjørndal.

Fagbladet 3F har forelagt kritikken for medejer af selskabet Im Works Michael Weilstrup. Han har ingen kommentarer.

Det er ikke lykkedes Fagbladet 3F at komme i kontakt med den tidligere ejer af og direktør for Melonique. Selskabet har siden begyndelsen af marts 2022 været under konkurs. 

Gartneriejer: Dropper samarbejde

Gartneriet Hanse har haft et overskud før skat på over 30 millioner kroner siden regnskabsåret 2015-16, viser regnskabstal for virksomheden ifølge erhvervsdatabasen Biq.

Ejeren af gartneriet oplyser, at han ikke kan huske, hvor meget han har betalt selskaberne for de to lettiske medarbejderes arbejdskraft. Og at han kun har haft Aija Skuja og Janis Moisejs ansat via mandskabsbureauerne.

Hvorfor har du ikke haft dem ansat direkte i dit eget firma?

- Fordi Michael bad mig om at hjælpe ham. Han sagde, at jeg har et team her, der går konkurs. Jeg står med to medarbejdere, der ikke har noget arbejde. Han har snydt både dem og mig, siger Johnni Rasmussen og henviser til medejer af Im Works Michael Weilstrup, der tidligere har været ansat i Melonique.

- Jeg kommer aldrig til at snakke med ham igen, siger gartneriejer Johnni Rasmussen.