De københavnske sagsbehandlere på jobcentrene får travlt resten af året.

Jobcenter København skal nemlig afholde 50.000 flere jobsamtaler, end der var lagt op til i det oprindelige budget. Og samtalerne skal afholdes inden for samme serviceramme – altså uden, at der bliver tilført flere ressourcer til jobcentrene.

Det fremgår af dagsordenen til et møde i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune 24. august.

Tallene er dog ifølge Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hæftet med nogen usikkerhed, fordi mange virksomheder nu står uden hjælpepakker.

Samtaler fra nedlukning skal afholdes

Københavns Kommune havde i første omgang budgetteret med at skulle afholde 137.000 samtaler i andet halvår af 2020.

Det tal er nu blevet opjusteret til 187.500 samtaler – en stigning på 37 procent.

De mange ekstra samtaler skyldes både, at der er kommet flere ledige i København som følge af corona-krisen, men det skyldes også, at nogle af de samtaler, jobcentrene ikke kunne afholde i perioden 1. marts til 31. august, skal afholdes efterfølgende.

Det gælder for de grupper af ledige, der ikke er på dagpenge – eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. Det er et krav i en bekendtgørelse fra 12. juni fra Beskæftigelsesministeriet, skriver Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i dagsordenen.

Ekspert: Jobcentrene bør ikke være en pølsefabrik

Ifølge Henning Jørgensen, der er professor ved Institut for Samarbejde og Politik på Aalborg Universitet, vil et øget antal sager for den enkelte sagsbehandler have negativ effekt.

- Når man bare skal køre en masse samtaler igennem, så bliver det let mere rituelt og noget, der bare skal overstås, så det kan krydses af i sagsbehandlerens skema. Det gavner hverken kommunen eller den ledige, hvis jobcentrene bliver en pølsefabrik, siger Henning Jørgensen.

Henning Jørgensen påpeger, at man flere steder har haft succes med at give sagsbehandlerne mere tid til den enkelte ledige borger.

- Når sagsbehandleren får mulighed for at gå mere i dybden med den enkelte ledige, så skaber det mulighed for tillid og en alliance, hvor den ledige får tillid til, at sagsbehandleren rent faktisk vil hjælpe. Så kommer man ud over den institutionelle mistillid, det bliver meningsfyldt, og det har vist sig at være en klar succes, siger han.

Læs også: Borgmester: Krav om flere jobsamtaler er meningsløst

Formand for sagsbehandlere: En hån mod de ledige

Formanden for HK Kommunal Hovedstaden, Winnie Axelsen, der repræsenterer sagsbehandlerne på jobcentrene, kalder det en hån mod de ledige, at sagsbehandlerne skal holde langt flere samtaler.

- Alle undersøgelser viser, at hvis man vil have folk i beskæftigelse, så kræver det, at man sætter ind og bruger tid på den ledige. At samme antal sagsbehandlere nu skal holde langt flere samtaler, er en hån mod de ledige, siger Winnie Axelsen.

Hun mener, at der i lang tid har manglet ressourcer på jobcentrene i København. Men de 50.000 ekstra samtaler er dråben, der får bægeret til at flyde over.

- Vores medlemmer vil rigtigt gerne gøre et godt stykke arbejde. Men det har været svært længe, fordi der mangler ressourcer. Og når man så lægger det her oven i, bliver det nærmest umuligt. Det kan blive en sneboldeffekt, som ikke kun rammer den ledige, men også den lediges børn, siger hun.

Borgmester: Vi klarer opgaven

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) er ikke begejstret for de mange samtaler. Som hun kalder meningsløse.

- Risikoen er jo, at vi kommer til at skulle holde samtaler blot for at nå et mål om et bestemt antal, og det tjener hverken de ledige eller jobkonsulenterne. Når det er sagt, så er jeg overbevist om, at vores jobkonsulenter nok skal gå til opgaven med krum hals, præcist som de plejer, men udfordringen bliver altså at få tilpasset indholdet af de ekstra samtaler, så de bliver meningsfulde.

9.15: Artiklen er opdateret med kommentar fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard. Vi beklager at den ikke fremgik i første omgang.