Det var som at arbejde i en boble af konstant frygt, da de to buschauffører Allan Lund og Casper Bjørn Jacobsen var ansat hos Herning Turist.
Hver dag gik de på arbejde med nerverne helt, helt ude på tøjet, fordi de var bange for at lave fejl eller komme til at lave en skade på bussen under kørsel. For de vidste begge to godt, hvad der ventede dem, hvis det skete.
– Vores chef var som en raket. Han kunne lige pludselig fare op og begynde at råbe og skrige af en over det mindste, fortæller Casper Bjørn Jacobsen.
Allan Lund og Casper Bjørn Jacobsen kender ikke hinanden, men de har begge arbejdet under Ronny Gasbjerg, der er driftsleder i vognmandsfirmaet Herning Turist.
Gik ned med depression
Casper Bjørn Jacobsen havde kun været ansat som reservechauffør under Herning Turist i halvanden måned, da han gik ned med depression på grund af det dårlige arbejdsmiljø.
Jobbet i Herning Turist skulle ellers have været en god start på et langt arbejdsliv. Det var den unge 3F’ers første rigtige job efter at have stået i lære og fået sit busbevis, så forhåbningerne var høje.
Men de bristede hurtigt, da driftsleder Ronny Gasbjerg kort tid inde i ansættelsen begyndte at rakke ned på ham.
– Jeg var helt ny, men han kaldte mig alligevel amatør, hver gang der var noget, som jeg ikke forstod, eller hvis jeg lavede en fejl, fortæller han.
Han husker også, hvordan tonen hurtigt blev grovere og grovere for til sidst at udvikle sig til deciderede overfusninger. Her står særligt én episode klart i hukommelsen.
– Kort tid inde i min ansættelse mistede jeg ved et uheld mit førerkort, som man skal have, når man kører bus. Jeg gjorde ledelsen opmærksom på det, og kort tid efter kaldte Ronny mig sig op til sit kontor. Her begyndte han med det samme at råbe “du skal kraftedeme ikke fortælle mig, at du allerede har mistet dit førerkort”, siger han.
Ordene fra Ronny Gasbjerg ramte som et hårdt slag i maven på Casper Bjørn Jacobsen. Han var så rystet over oplevelsen, at han samme dag kom til at baldre et spejl under kørsel. Et uheld, der udløste endnu en overfusning af Ronny Gasbjerg.
– Jeg blev deprimeret og havde faktisk slet ikke lyst til at køre bus igen. Jeg prøvede at sige til ham, at han skulle tale pænt, men så fik man med det samme at vide, at man bare kunne pakke sammen og skride, siger han.
Fyret under sygemelding
Allerhelst ville Casper Bjørn Jacobsen bare gerne kunne trække på skulderen over chefens overfusninger. Men til sidst blev det så hårdt for ham at leve med den daglige chikane og frygten for den, at han måtte sygemelde sig og flytte hjem til sin far for at hænge sammen.
– Nogle gange falder jeg i et hul, og så kan jeg kun stirre ud i luften, fortæller han.
Kort tid efter sygemeldingen kom fyresedlen. Begrundelsen fra Herning Turist lød på, at der havde været for mange kontroverser og uoverensstemmelser mellem Casper Bjørn Jacobsen og ledelsen til, at de kunne lade ham fortsætte som buschauffør.
Selvom han var lettet over, at han ikke længere skulle arbejde for vognmandsfirmaet igen, så føltes fyresedlen alligevel som en våd klud i ansigtet.
– Jeg var glad for, at jeg ikke skulle arbejde der igen, men samtidig følte jeg mig også rigtig dårligt behandlet, fortæller han.
Casper Bjørn Jacobsen har sammen med 3F Søhøjlandet valgt at anmelde depressionen som en psykisk arbejdsskade forårsaget af den gentagne chikane, trusler og ydmygelse, som han var udsat for.
Tyndslidt psyke
For Allan Lund virker Casper Bjørn Jacobsens historie meget bekendt. Han har selv oplevet, hvor voldsomt driftslederen i Herning Turist kan reagere over for sine ansatte.
– Jeg har arbejdet som buschauffør, siden jeg var 24 år, og jeg har aldrig oplevet nogen tale så grimt og behandle sine ansatte så dårligt som på dét sted, fortæller den 64-årige 3F’er.
Han er blevet truet med fyring og råbt ad adskillige gange i det halvandet år, som han har arbejdet for Herning Turist.
– Det var helt vanvittigt, og det ødelagde helt arbejdslysten for en, siger han.
Planen var egentlig, at Allan Lund ville bide tænderne sammen og blive som buschauffør i Herning Turist, indtil han nåede pensionsalderen om to år. Men sådan gik det ikke.
– Jeg kunne ikke klare at sætte min ben der igen, fortæller han og fortsætter.
– Jeg elsker at køre bus, og jeg savner mine passagerer rigtig meget, men jeg var simpelthen så nervøs, hver gang jeg gik på arbejde, at jeg til sidst ikke kunne klare det længere.
Det endte med, at Allan Lund sagde op for et par måneder siden. Ligesom Casper Bjørn Jacobsen har han også været i kontakt med 3F Søhøjlandet. Han har dog ikke ønsket at køre en sag mod firmaet. I stedet vil han bare fokusere på at komme videre.
– Nu skal det lige lægge sig, og jeg skal lige finde mig selv igen. Jeg vil gerne sige fra over for den kultur, der var på stedet, men jeg har ikke behov for at trække det ud med en sag, fortæller Allan Lund.
Kan ikke genkende problemet
Fagbladet 3F har forholdt kritikken til Ronny Gasbjerg. Han afviser, at han har råbt ad chaufførerne, og at der skulle være tale om dårligt psykisk arbejdsmiljø hos Herning Turist.
Han mener heller ikke, at han har et ansvar, i forhold til at Casper Bjørn Jacobsen gik ned med en depression, mens han arbejdede for Herning Turist.
– Han havde den inden. Men jeg kan godt forstå, at man bliver deprimeret, hvis man ikke gider sine arbejdsopgaver. Casper kunne godt lide at køre bus, men han gad ikke de andre opgaver, som står i overenskomsten og i kontrakten. Han ville ikke gøre den rent, tanke den og så videre. Og så skal man bare ikke have et job som buschauffør.
Men nu er der tre af dine tidligere chauffører, der står frem og fortæller om dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tyder det ikke på, at det er noget, I skal arbejde med?
– Nej. Ikke umiddelbart.
Ud i bussen igen
I øjeblikket står både Allan Lund og Casper Bjørn Jacobsen uden for arbejdsmarkedet. Allan Lund er på dagpenge, mens Casper Bjørn Jacobsen som sygemeldt får sygedagpenge.
Målet for dem begge er at komme igennem hele episoden og ud i bussen igen.
– At være buschauffør er det bedste job i verden. Når man altså ikke lige arbejder for en, der tyranniserer en. Så jeg glæder mig til at finde et job, så jeg kan komme ud på vejene igen.
For Casper Bjørn Jacobsen kan tanken om at komme ud at køre bus igen stadig prikke lidt til frygten.
– Jeg har været meget i tvivl, om jeg har lyst til at køre bus igen. Men jeg er samtidig også for ung til at lade sådan noget her knække mig helt. Så jeg skal tilbage, siger Casper Bjørn Jacobsen.