Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Buschauffør Mazen Yunan Frinso blev bortvist fra Herning Turist, efter at hans chef forlangte en undskyldning for at have overset slidte dæk på bussen. Nu kører 3F Horsens & Omegn en sag mod firmaet.

- Han bliver meget, meget agressiv og truer med at fyre en over det mindste, fortæller Mazen Yunan Frinso om sin chef fra Herning Turist.
Niels Åge Skovbo

Mazen Yunan Frinso havde været ansat som buschauffør i Herning Turist i lidt over to år, da der en fredag eftermiddag i maj tikkede en ubehagelig besked ind på hans arbejdsmail.

Den var fra driftslederen Ronny Gasbjerg, der forlangte en undskyldning fra de otte chauffører, som kørte rutekørsel med bus 180. Ellers ville de blive fyret med øjeblikkelig virkning.

Ydermere blev chaufførerne også bedt om at fortælle, hvorfor de ønskede at fortsætte med at arbejde for Herning Turist.

Grunden var, at dækkene på bus 180 stadig var nedslidte, efter at køretøjet havde været en uge på værksted. Det havde både mekanikerne og chaufførerne overset.

Ronny Gasbjerg skrev ud til de otte chauffører, der kørte bus 180 og forlangte en undskyldning. Ellers ville de blive fyret.

De andre chauffører adlød hurtigt chefen og skrev undskyld, men Mazen Yunan Frinso havde ikke set beskeden, fordi han netop havde fået ny telefon. Det betød, at han som den sidste svarede tilbage mandag morgen.

- Jeg fik så besked på, at jeg skulle møde ind på hans kontor med samme. Men jeg havde fri og havde en anden aftale, som jeg ikke kunne ændre på, fortæller han.

Det resulterede i en bortvisning, der ophæver ansættelsen øjeblikkelig, og som ellers kun må bruges i tilfælde af, at medarbejderen har væsentlig misligholdt sit arbejde, stjålet fra kassen eller truet en anden kollega.

3F: Aldrig oplevet det før

Tilbage stod Mazen Yunan Frinso med følelsen af at være uretfærdigt behandlet af sin egen chef. Han kontaktede derfor sin lokale 3F-afdeling i Horsens for at få hjælp.

De har nu valgt at køre en sag mod vognmandsfirmaet Herning Turist for usaglig bortvisning. 

- Det er problematisk, at en leder sender en skriftlig advarsel ud til et helt hold af chauffører, og heri beder dem om at komme med en skriftlig redegørelse for, hvorfor de mener, at de skal fortsætte med at arbejde i firmaet. Derfor rejser vi en sag, siger Henrik Hansen, der er faglig sekretær i 3F Horsens & Omegn.

Ifølge ham skal en chaufførs ansættelsesforhold ikke besluttes ud fra usaglige kriterier, som dem Ronny Gasbjerg fremlægger i mailen.

- Jeg har aldrig oplevet andre vognmandsfirmaer, der gjorde det på den her måde, siger Henrik Hansen.

Meget aggressiv

Det er dog langt fra første gang, at driftsleder Ronny Gasbjerg gør brug af den hårde tone over for sine ansatte.

Mazen Yunan Frinso har flere gange oplevet, at Ronny Gasbjerg har råbt voldsomt af ham, hvis han lavede fejl eller kom til at påføre bussen en skade under kørsel.

 - Sådan er han. Han bliver meget, meget aggressiv og truer med at fyre en over det mindste, siger den 62-årige 3F’er og fortsætter:

- Mange, jeg har kørt med i Herning Turist, synes, at han er meget ubehagelig at arbejde sammen med.

Ny start

Mazen Yunan Frinso har i dag fået nyt job som buschauffør for Arriva inde i Horsens Centrum og er så småt begyndt at komme videre.

Men selvom det nu er flere måneder siden, at han arbejdede for Herning Turist, så sidder han stadig tilbage med chokket over den behandling, som han var ude for.

Han glæder sig bare til at sagen er afgjort, så han kan lægge den helt på hylden. 

- Det bliver dejligt, når jeg bare kan nyde mit nye job og ikke skal tænke på Herning Turist igen, siger han.

Fagbladet 3F har været i kontakt med Ronny Gasbjerg, men han har ikke ønsket at kommentere sagen, mens den stadig er i gang.