Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

På kinesiske chatfora bliver der nu advaret mod at lægge jobannoncer ud og debattere arbejdsvilkårene i de kinesiske restauranter, efter at Fagbladet 3F har afsløret svindel med beløbsordning.

Kinesiske kokke advares nu mod at dele erfaringer om job i kinesiske restauranter i Danmark.
Rasmus Meisler

“Ingen må sige noget!”

Sådan skriver en bruger på den kinesiske chattjeneste WeChat.

Beskeden kommer, efter at Fagbladet 3F har afsløret, at der sker misbrug af den såkaldte beløbsordning til at ansætte kokke fra Kina og deres hustruer til en løn, der ligger langt under danske forhold.

LÆS MERE: Mistanke om menneskehandel: Kinesiske kokke bliver udnyttet på danske restauranter

Men nu advares der på chattjenesten mod at annoncere for arbejde, der strider mod beløbsordningen - hvor kokken skal garanteres en månedsløn på minimum 35.500 kroner.

“Det er strengt forbudt at dele jobannoncer, som er i strid med dansk lov,” skriver en chatbruger.

Bliver overvåget

Fagbladet 3F har tidligere fortalt, at det vrimler med jobannoncer til kina- og sushi-restauranter i Danmark i åbne og lukkede grupper på WeChat.

Her skrev en restaurantejer blandt andet, at han søger “et ægtepar til en samlet løn på 18.000 kroner, arbejdstiden er 12 timer om dagen med én månedlig fridag.”

LÆS OGSÅ: På kinesernes chatforum vrimler det med dumpingjob: Du og dine kone får 9.000 kroner hver

Af samtalerne på chatforummet fremgår det dog nu, at det ikke er sikkert at dele sådanne annoncer eller øvrige oplysninger om arbejdsvilkårene i den kinesiske restaurationsbranche.

“Alle grupper er under en eller anden form for overvågning,” står der blandt andet i en af beskederne.

“Kinesere snyder kinesere”

Det er ikke kun kokke-job, der bliver formidlet på WeChat. Også informationer om arbejdsvisum til Danmark og arbejdsforhold på de kinesiske restauranter bliver udvekslet.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Med henvisning til at en kinesisk kok er afhængig af en kontrakt med en arbejdsgiver for at have en arbejdstilladelse, skriver en kinesisk chatbruger:

“Arbejdsvisa har ikke en prøveperiode, det er kun om chefen er tilfreds med dig eller ej (...) Desuden skal man se på, om chefen er et godt menneske eller ej, hvis han dårlig, er det værst for dig.”

Generelt er der en bred utilfredshed blandt chatbrugerne med deres kinesiske arbejdsgivere i Danmark.

“At finde en god chef er som at finde en skat,” skriver en kinesisk kok.

En anden skriver, at kinesere ikke står det mindste sammen i udlandet.

“Kinesere snyder kinesere,” skriver brugeren.

SE OGSÅ: Så usselt boede kinesisk kok

Ingen fridage

Af samtalerne fremgår det blandt andet, at lange arbejdsdage og ingen fridage er et vilkår for de ansatte her i landet.

“Vi har det også har hårdt nu, vi har ikke pauser,” står der i en chatbesked. Vedkommende har kun to fridage om året.

Også lønnen bliver debatteret. En bruger på WeChat oplyser, at man ifølge reglerne for et arbejdsvisum skal tjene omkring 22.000 kroner om måneden efter skat. 

Her svarer en kinesisk kok:

“Pis. Hvor er der 22.000 kroner? Det har jeg ikke hørt. Det er alle vegne 18.000 kroner i udgangspunktet.”

Minister er rasende

Myndighederne har ikke kendskab til, at danske job på beløbsordningen bliver handlet på chatfora til vilkår, der bryder dansk lovgivning.

Men Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har udtalt, at han er rasende over, at der foregår åben handel med danske job.

- Det her kan jeg ikke leve med. Beløbsordningen er en god ordning, der er til gavn for vores økonomi. Men det her er bagsiden af medaljen, siger han.