Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sort arbejde, underbetaling, ulovlig udenlandsk arbejdskraft, groft byggesjusk og farlige arbejdsforhold. Fagbladet 3F har lavet en liste med fire af de store byggeskandaler i nyere tid blandt kendte danskere og politikere.

En række kendte danskere og politikere er blevet beskyldt for at have rod i deres million-dyre byggerier. Både i 2013 og 2019 var den gal på Rasmus Seebachs byggerier.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

En række kendte danskere og politikere er blevet beskyldt for at have rod i deres milliondyre byggerier. 

Der er byggeskandaler om både udenlandske håndværkere til en løn på 46 kroner i timen, illegal arbejdskraft, alvorlige sikkerhedsovertrædelser på byggepladserne og sort arbejde. 

Rasmus Seebach – underbetaling og farlige arbejdsforhold:

I 2013 kunne Fagbladet 3F fortælle, hvordan Rasmus Seebach via velhaver-entreprenøren Nicolai Gohs Miehe-Renard brugte underbetalte polske håndværkere til renoveringen af sin ejendom på Frederiksberg.

Polakkerne fik en løn på mellem 49 og 62 kroner i timen, og samtidig overnattede de ulovligt i en spartansk indrettet ejendom.

Ramsus Seebach fortalte gennem sin manager Nikolaj Bundesen fra Artpeople, Artgroup, at han tog afstand fra social dumping, og at han havde opsagt samarbejdet med entreprenøren.

LÆS OGSÅ: Seebach brugte underbetalte polske byggefolk

I 2019 var den gal igen, da Rasmus Seebach ombyggede en ejendom på Frederiksberg til syv separate lejligheder. Sammen med sine to forretningspartnere i selskabet S&S Ejedomsinvest ApS havde han investeret 17 millioner kroner i ejendommen.

TV 2 kunne dog afsløre, at villaen blev ombygget under farlige forhold og med underbetaling af håndværkerne.

Arbejdstilsynet gav dem en lang række strakspåbud grundet de farlige arbejdsforhold. Samtidig haltede det så meget med sikkerheden, at der blev udstedt et rådgivningspåbud. Yderligere krævede Arbejdstilsynet, at der skulle en ekstern konsulent ind over byggeriet for at få bragt forholdene i orden.

Det var en litauisk entreprenør, Tronas UAB, som var hyret af Rasmus Seebach og hans kompagnoner til at stå for byggeriet. Ifølge TV 2 arbejdede de litauiske håndværkere 52 timer om ugen til en timeløn på omkring 46 kroner.

Anna Mee Allerslev Tarp – ulovlig arbejdskraft og overtrædelse af asbetsregler:

Anna Mee Allerslev Tarp er tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

Tidligere i år kunne Ekstra Bladet afsløre, hvordan renoveringerne af to af hendes millionvillaer i Charlottenlund var præget af flere ulovlige forhold.

Under en aktion udført af Arbejdstilsynet og Nordsjællands Politis enhed for kontrol af udlændinge, blev to udenlandske håndværkere opdaget i at arbejde illegalt i Danmark, mens de renoverede millionvillaen. De blev herefter udvist.

Den litauiske virksomhed, som var ansat på Anna Mee Allerslev Tarps byggeri, var desuden ikke lovpligtigt registreret ved de danske myndigheder. Samtidig udstedte Arbejdstilsynet en række påbud grundet risikoen for, at håndværkerne kunne blive udsat for livsfarlig asbeststøv.

Ekstra Bladets gennemgang af Anna Mee Allerslev Tarps ejendomshandler viser, at hun i 2021 var involveret i opkøb af ejendomme for over 75 millioner kroner.

I dag kan Fagbladet 3F afsløre, at den er gal igen på endnu et af hendes byggerier på Strandvejen i Charlottenlund.

LÆS OGSÅ: Tidligere borgmester er involveret i stor asbestsag

En aktindsigt hos Arbejdstilsynet viser, at forholdene er så alvorlige, at der er oprettet to sager om grove overtrædelser af asbestreglerne i forhold til to entreprenørfirmaer, der har arbejdet på adressen.

Det er anpartsselskabet ØF 30, som ifølge Arbejdstilsynets akter i sagen ejes af Anna Mee Allerslev Tarp, der er i gang med renoveringen af ejendommen. 

Det litauiske firma UAB Destaris, som har været en del af renoveringen, fik otte strakspåbud for overtrædelser af asbestreglerne, da Arbejdstilsynet 31. august i år besøgte og lukkede byggepladsen. Firmaet Borup Enterprise ApS, som også har været en del af renoveringen, fik fire strakspåbud for brud på asbetsreglerne.

Jens Brøchner – ulovlig arbejdskraft og sort arbejde:

Jens Brøchner har siden 2012 været departementschef i Skatteministeriet. I 2020 kunne Fagbladet 3F afsløre, hvordan han havde brugt ulovlig arbejdskraft fra Litauen til en tilbygning på sit sommerhus i Rørvig.

Det var firmaet VK Byg, som stod for byggeriet, men det var litauiske håndværkere fra en underleverandør, som byggede på sommerhuset. Firmaet Lauvista UAB havde hverken overenskomst eller var registreret lovpligtigt i Danmark.

De litauiske håndværkere overnattede i departementschefens sommerhus og fortalte selv til fagforeningen 3F, at de fik “money in the hand.”

Jens Brøchner afbrød samarbejdet med VK Byg, da han blev konfronteret med sagen af Fagbladet 3F. 

LÆS OGSÅ: Ulovlige litauere arbejder for Skatteministeriets departementschef

Finn Bach – alvorligt byggesjusk:

Multimillionæren og bykongen Finn Bach er grundlægger af Bach Gruppen. I 2010 blev han optaget i Kraks Blå Bog, og i 2020 var han nummer 83 på listen over de 100 rigeste i Danmark.

I 2020 kunne flere medier dog berette om, hvordan Københavns Kommune havde politianmeldt Bach Gruppen for alvorligt byggesjusk på opførslen af Njals Tårn på Amager.

Njals Tårn er et lejlighedsprojekt til knap 600 millioner kroner med omkring 265 boliger. Det står stadig tomt. 

Bach Gruppen havde brugt en anden type beton end den, der var anbefalet, hvilket medførte, at tårnet står ustabilt og ikke er i stand til at bære sin egen vægt på sikker vis. Teknologisk Institut påviste senere hen, at der også var hældt byggeaffald i betonblandingen.

Efterfølgende fulgte en række beskyldninger om, hvem der havde ansvaret for sjuskeriet. Her blev datterselskabet BG Beton og den tidligere direktør Henrik Steffensen, som døde i en trafikulykke i 2019, blandt andet beskyldt for at stå bag fejlen.

Ekstra Bladet kunne senere berette om, hvordan Bach Gruppen havde oplyst, at et betonværk opstillet på byggepladsen, der leverede beton til bygninger ud over Njals Tårnet, aldrig havde haft den lovpligtige certificering. 

I 2021 kunne Ekstra Bladet også afsløre, hvordan et af Bach Gruppens store nybyggerier i Viborg skulle undergå omfattende forstærkninger på grund af byggesjusk.

Ifølge Berlingske afventer forvaltningen i Københavns Kommune fortsat den endelige rapport fra Bach Gruppen, som skal redegøre for bygningens tilstand, før der kan tages stilling til den videre proces og tårnets lovliggørelse.