Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Italiensk entreprenør har indgået forlig på 100.000 kroner i sag om grov chikane af tre rumænske bygningsarbejdere – nu går 3F efter en skærpet bod.

De to brødre Adrian Justin Ichim (th.) og Alexandru Ichim (tv.) fortæller om månedlang chikane på det offentlige byggeri af det nye universitetshospital i Odense.
Michael Drost-Hansen

Det italienskejede byggefirma Id Forte måtte i december punge ud med 100.000 kroner for at forsøge at fyre en nyvalgt tillidsmand på det offentlige byggeri af Odense Universitetshospital (Nyt OUH).

Det skete efter et forlig med fagforeningen 3F om såkaldt organisationsfjendtlig handling.

Fagbladet 3F kunne mandag fortælle, hvordan tre rumænske bygningsarbejdere på hospitalsbyggeriet er blevet chikaneret over flere måneder.

LÆS OGSÅ: Månedlang chikane: Rumænere på hospitalsbyggeri fik serveret døde grise

Rumænerne fortæller, at de bliver mobbet, sat til nyttesløst arbejde, og i november smed firmaet et læs døde grise af i en lejlighed i Odense-bydelen Vollsmose, som medarbejderne fik besked på at skære ud og spise.

Rumænerne i Id Forte har en aftale med firmaet om kost og logi, og en dag i november sidste år blev der smidt tre døde, ferske grise af til dem på en altan i Vollsmose.
Rumænerne i Id Forte har en aftale med firmaet om kost og logi, og en dag i november sidste år blev der smidt tre døde, ferske grise af til dem på en altan i Vollsmose. FOTO: Privat

Presset til at trække opsigelse tilbage

Det er 29-årige Adrian Justin Ichim, der 15. november sidste år blev valgt som tillidsrepræsentant i Id Forte.

- Firmaet var meget utilfredse og sagde, at vi, der var medlemmer af fagforeningen og havde stået for afstemningen, var ude på at skabe ballade, fortæller han til Fagbladet 3F.

Adrian Justin Ichim.
Adrian Justin Ichim. FOTO: Michael Drost-Hansen

Sammen med sin bror og en anden kollega i Id Forte fik Adrian Justin Ichim få dage efter tillidsrepræsentantsvalget besked om, at han var fyret.

LÆS OGSÅ: Politikere raser over døde grise til rumænske arbejdere

De tre rumænere gik dog til den lokale 3F-afdeling, 3F Bygningsarbejderne Fyn, som lagde pres på de byggeansvarlige for at få trukket opsigelsen tilbage.

Månedlang chikane

Det lykkedes også, men herefter begyndte den grove chikane.

- De var sure over, at de ikke kunne slippe af med os, og de begyndte at opføre sig grimt over for os. Vi måtte ikke længere køre med i bilen til arbejdet om morgenen og til fyraften, og jeg blev sat til at gå rundt og feje alene i to uger, fortæller Adrian Justin Ichim.

Den 29-årige bygningsarbejder er nu sygemeldt på grund af en arbejdsskade, men ifølge hans to kollegaer Alexandru Ichim og Constantin Birda står chikanen stadig på.

Constantin Birda.
Constantin Birda. FOTO: Michael Drost-Hansen

Kræver skærpet bod

Derfor vil Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn, nu skrue bissen på over for Id Forte.

- Det er en fuldstændig utilstedelig opførsel, vores medlemmer bliver udsat for, og firmaet har ikke rettet op efter det forlig, vi har indgået med dem. Derfor har vi indkaldt til et nyt fællesmøde, hvor vi vil kræve en skærpet bod af Id Forte, siger han.

De rumænske bygningsarbejdere bliver blandt andet sat til at sætte gipsplader op kun for at skulle tage dem ned igen, fortæller de.

- Det er de samme nyttesløse opgaver, vi bliver sat til om og om igen. Jeg får at vide, at jeg er en hund, som kun dur til at tage skraldet ud, siger Alexandru Ichim, der er bror til Adrian Justin Ichim.

Alexandru Ichim.
Alexandru Ichim. FOTO: Michael Drost-Hansen

“Vi accepterer ikke chikane”

Hos Nyt OUH understreger hospitalsdirektør Torben Hedegaard Jensen, at han ikke vil tolerere, at ansatte på byggeriet forfølges, fordi de er fagligt aktive.

- Vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at der er medarbejdere, der chikaneres. Og hvis chikanen sker på baggrund af, at medarbejderne har meldt sig ind i en fagforening, gør det kun sagen værre. Vi har foreningsfrihed i Danmark, lyder det i et skriftligt svar.

Hospitalsdirketøren tilføjer, at han nu vil tage kontakt til 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH for at høre mere til sagen.

Italienere har byggekontrakten

Det er den italienske entreprenør Itinera, der sammen med et andet italiensk selskab, CMB, står for at opføre den største del af Nyt OUH for 2,8 milliarder skattekroner.

Talsmand for Itinera Christian Lemvigh oplyser, at Id Forte stadig arbejder på Nyt OUH.

- Det siger sig selv, at alle medarbejdere skal behandles med respekt, og hvis det er foregået, som I beskriver, så tager vi klart afstand fra det, skriver han.

Itinera-talsmanden oplyser yderligere, at alle underleverandører på hospitalsbyggeriet skal dokumentere, at de betaler dansk løn og overholder de danske ansættelsesvilkår.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Id Forte.