Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Overvismand Carl-Johan Dalgaard og Tænketanken Cepos hugger til regeringens forslag om at afskaffe store bededag: Det virker ikke på langt sigt, blandt andet fordi danskerne med tiden vil holde fri alligevel

Tvivlsom effekt på lang sigt, lyder det fra kritikere om den nye svm-regerings idé om at finansiere forsvarsudgifter ved at afskaffe store bededag.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Arbejder vi én dag mere hvert år, vil det svare til, at 8.500 personer arbejder fuld tid i et helt år. Dét skaber penge til statskassen, som skal finansiere øgede forsvarsudgifter.

Sådan lyder argumentet for, at regeringen vil afskaffe store bededag.

Men nu melder både overvismand Carl-Johan Dalgaard og den borgerlig-liberale tænketank Cepos sig i koret af kritikere af regeringens idé. De rusker i hele fundamentet for idéen og konkluderer, at effekten sikkert kun vil være ret kortvarig.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Set med overvismandens øjne er det ganske vist ok at regne med en kortvarig effekt af, at flere danskere vil arbejde mere. Men man skal bare ikke tro, at effekten varer ved, siger han til avisen.

- Jeg vil gerne erklære mig enig i, at det vil have en positiv effekt på arbejdsudbuddet på den korte sigt, og jeg kan ikke afvise, at det også gør sig gældende i 2030. Men jeg vil så tilføje den væsentlige note, at det ikke er en varig stigning, for man må formode, at folk indretter sig, siger Carl-Johan Dalgaard til Jyllands-Posten.

Holder mere fri jo rigere man er

“At indrette sig” betyder her, at folk i dag ofte har den arbejdstid, som de finder mest optimal, når de afvejer deres indtægt over for tid til familien og lignende.

Hvis de gerne vil arbejde mere og dermed tjene flere penge, så gør de det. Og hvis de omvendt hellere vil arbejde mindre og dermed få færre penge, så gør de det.

Derfor klinger effekten af den afskaffede helligdag af efter nogle år.

LÆS OGSÅ: Fem fagbosser: Træk forslag om at afskaffe store bededag

Det bakkes yderligere op af en helt generel tendens til, at folk arbejder mindre og holder mere fri, jo rigere et land bliver.

Det vil også forstærke danskernes tendens til at tilpasse sig og dermed ophæve hele effekten af at fjerne store bededag, skriver Jyllands-Posten.

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos bakker op om overvismandens analyse.

På længere sigt forventer Cepos ikke en nævneværdig stigning i beskæftigelsen som følge af, at man fjerner store bededag, lyder det fra vicedirektør og cheføkonom hos Cepos, Mads Lundby Hansen:

- Mit syn er, at lønmodtagerne indretter deres arbejdstid efter lønnen efter skat. I årtier er antallet af feriedage vokset i Danmark, fordi vi bliver rigere, og derfor efterspørges mere fritid. Den tendens kan jeg ikke se vendes med forslaget, siger Mads Lundby Hansen ifølge cepos.dk.

Oveni forventer han, at fagbevægelsen, måske ikke i år men ved senere overenskomstforhandlinger, vil forlange en ekstra feriedag som kompensation for en sløjfet store bededag. På den måde forsvinder effekten også over tid.

Mads Lundby Hansen undrer sig desuden over, at regeringen overhovedet finder det nødvendigt at hugge en fridag for at finansiere højere udgifter til forsvaret.

Ifølge Finansministeriets seneste fremskrivning er der nemlig et frit økonomisk råderum på 12,5 milliarder kroner frem mod 2030, ifølge Mads Lundby Hansen.

- For de penge kan hun (statsminister Mette Frederiksen, red.) sagtens finansiere fremrykning af forsvarsudgifterne på 4,5 milliarder kroner og gennemføre andre ting, siger Mads Lundby Hansen til cepos.dk.

Finansministeriet: Usikkerhed går begge veje

Det var da statsminister Mette Frederiksen præsenterede den nye SVM-regering, at hun første gang linkede store bededag til forsvarsudgifterne:

- Det, vi beder danskerne om, er at arbejde en dag mere, for at vi hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelser, sagde Mette Frederiksen på pressemødet 14. december 2022.

LÆS OGSÅ: Ny regering vil afskaffe en helligdag

Regeringen har endnu ikke sagt, hvor mange kroner og ører afskaffelsen af store bededag vil give i statskassen.

Men ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten er Finansministeriet uenig i konklusionen om, at effekten af manøvren vil aftage over tid. 

- Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje, skriver ministeriet blandt andet i en mail til avisen.