Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

SAS har hevet bagageportører i Arbejdsretten, fordi firmaet mener, at en række sygemeldinger i virkeligheden er en strejke i strid med overenskomsten.

SAS anklager de ansatte for at snyde med sygemeldinger. Sagen er på vej i Arbejdsretten.
Joachim Rode

En “maskeret overenskomststridig arbejdsstandsning”. Sådan lyder anklagen fra SAS over for en række ansatte, der havde meldt sig syge. Og det skal straffes med bøder, mener flyselskabet.

Sagen drejer sig om, at omkring hver fjerde af de ansatte, der skulle på arbejde i SAS Ground Handling (SGH) i Københavns Lufthavn, meldte sig syge i slutningen af august.

Tillidsmand i SGH Bo Larsen afviser påstandene om pjækkeri:

- SAS anklager en hel medarbejdergruppe for ikke at passe deres arbejde. Det tager vi stærk afstand fra. Det svarer jo til at beskylde os for at stjæle af kassen. Men kollegaerne er blevet syge på grund af det dårlige arbejdsmiljø, siger Bo Larsen.

SAS har hevet de ansatte i Arbejdsretten og mener ifølge klageskriftet, at sygemeldingerne ligger i direkte forlængelse af to overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i sommer, at de er “systematiske”, hvilket vil være et brud på reglerne. En anklage som 3F afviser.

Toppen af isbjerget

Under alle omstændigheder peger en del på, at der er store problemer med arbejdsmiljøet hos SAS for tiden.

Alene de seneste tre måneder har 12 SGH-ansatte henvendt sig til 3F Kastrup med stress-sygemeldinger.

- Nogle har grædt, andre virker tomme og trætte. Og nogle er ikke i stand til at komme rundt uden en ægtefælle eller god ven. Jeg har ikke set noget lignende i mine 25 år i afdelingen. Og henvendelserne er desværre kun toppen af isbjerget. Jeg er meget bekymret, siger Janne Hansen, konsulent i 3F Kastrup.

I flere tilfælde er medarbejdere faldet om på arbejdspladsen og er blevet hentet af ambulancer.

Hentet i ambulancer

På baggrund af de mange psykiske sygemeldinger har Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital henvendt sig til ledelsen i SAS med en anmodning om at komme på besøg på arbejdspladsen. Det har SAS afvist.

Tidligere har der ellers været flere konstruktive samarbejder med Bispebjerg Hospital om blandt andet at nedbringe den farlige partikelforurening fra fly og dieselbiler og om den nedslidning, som løft af tunge kufferter giver.

 Joachim Rode)
Bo Larsen, tillidsmand i SGH (foto: Joachim Rode)

At der er problemer med arbejdsmiljøet hos SGH fremgår også af en dugfrisk trivselsundersøgelse blandt de 383 ansatte i SGH. Her giver de ganske lave vurderinger, når det kommer til spørgsmål om arbejdstempo, ledelse og samarbejde (se boks).

Det har ikke været muligt for arbejdsmiljørepræsentanterne i SGH at få udleveret statistikker over sygefravær eller belastningstal, som det ellers er kutyme.

Opsagt lokalaftaler

Balladen om dårligt arbejdsmiljø kommer i kølvandet på, at SAS har opsagt lokalaftalerne for SGH. I stedet har flyselskabet ensidigt besluttet, at nyansatte skal have 10 procent mindre i løn end de nuværende ansatte. Samtidig er arbejdstiden nu langt mere flydende, hvilket blandt andet betyder, at weekendfædre ikke længere kan holde fri hver anden weekend.

- Vi har peget på disse problemer i længere tid, men hører desværre intet fra ledelsen om, hvad de vil gøre. De trumfer bare deres beslutning igennem. Det er en falliterklæring, at vi ikke kan løse det ved dialog, som vi tidligere har gjort, siger Bo Larsen.

SAS: Vi ønsker konstruktiv dialog

Hans Henrik Spangenberg, administrerende direktør for SGH, peger på, at SAS er i gang “med en aldeles nødvendig transformationsproces”. Den skal “sikre en plads for SAS efter en krise, der har slået benene væk under hele vor industri.”

- I SGH arbejder vi hele tiden med at optimere vores drift bedst muligt for at kunne dække vores produktion og leve op til besparelseskrav. Dog er det vigtigt at pointere, at vi naturligvis også tænker på medarbejdertrivsel og et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Siden sensommeren har vi lavet nye arbejdstidsaftaler, nye procedurer og justeringer for at imødekomme ønsker fra vore medarbejdere, lyder det i en skriftlig kommentar.

- Vi ønsker en kontinuerlig dialog og konstruktivt samarbejde med vore medarbejdere, men det kræver, at det er dialog, som alle parter deltager i, og hvor alle parter er villige til at arbejde for en holdbar vej fremad. Vi har under en periode oplevet et væsentligt højere sygefravær end tidligere, og det har naturligvis givet anledning til bekymring, skriver Hans Henrik Spangenberg.

Når det kommer til afvisningen af samarbejdet med Bispebjerg Hospital, lyder det fra SAS-direktøren, at de er i en ”løbende, god og konstruktiv dialog” med Arbejdstilsynet om både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

- Vi ser derfor ikke behov for yderligere aktiviteter i den retning, skriver Hans Henrik Spangenberg.