Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Det lykkedes ikke for regeringen at forhandle en styrkelse af arbejdsmiljøet med 1,3 milliarder kroner på plads. Det forventede folketingsvalg kom i vejen.

Mandagens aftale betyder blandt andet, at Skattestyrelsens fulde bevilling til at bekæmpe social dumping overlever et år mere, men derefter skal pengene forhandles på ny.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Regeringens mål om at få landet en ny og milliardstor arbejdsmiljøaftale, der skal sikre et godt og sundt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser, risikerer ikke at blive til noget foreløbig. 

I stedet for har regeringen og et bredt flertal i Folketinget givet hinanden håndslag på at videreføre de nuværende bevillinger i et år mere for Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen, Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø (NFA) og Erhvervsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: 1,3 milliarder til arbejdsmiløet: Vil indføre “sortlister” for brug af illegal arbejdskraft

Mandagens aftale kommer efter, at det ikke er lykkedes at nå til enighed om en ny arbejdsmiljøaftale, og forud for det kommende folketingsvalg, der kan vende op og ned på brikkerne i det politiske puslespil.

- Det er en absolut mærkesag for denne regering at forbedre arbejdsmiljøet og sætte hårdt ind over for arbejdslivskriminalitet og social dumping. Vi arbejder stadig for at kunne lande en aftale om regeringens udspil, men tiden løber, og Arbejdstilsynet og de andre myndigheder har brug for sikkerhed omkring næste års bevilling, udtaler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.

- Derfor er jeg glad for, at vi nu har en forståelse om at videreføre bevillingerne i 2023, så der ikke uhensigtsmæssigt sker store forringelser på grund af de verserende forhandlinger, lyder det fra ministeren.

Må droppe historisk løft for milliarder

Mandagens aftale betyder, at Arbejdstilsynet bliver reddet på målstregen og ikke mister 40 procent af dets bevillinger, som tilsynet ellers havde udsigt til ved årsskiftet, hvor den nuværende arbejdsmiljøaftale udløber.

Skattestyrelsens fulde bevilling til at bekæmpe social dumping overlever også et år mere, men derefter skal pengene forhandles hjem på ny.

LÆS OGSÅ: Rekordår: Staten henter 300 millioner på social dumping-kontrol

Det er langt fra, hvad regeringen har håbet på og stillet i udsigt. Ambitionen var en ny arbejdsmiljøaftale, der sikrer et “historisk” løft af rammerne omkring et sikkert og trygt arbejdsmarked.

I september slog beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fast, at området har brug for stabilitet og faste bevillinger. Regeringens forslag var, at der skulle afsættes 1,3 milliarder kroner i perioden 2023-2026. De skulle bruges til at styrke både Arbejdstilsynets indsats og den samlede kontrol mod social dumping, som Arbejdstilsynet udfører sammen med Skattestyrelsen og politiet.

Samtidig ville regeringen afsætte 200 millioner kroner årligt til indsatsen fra 2027 “i hvert fald så langt, som øjet rækker”, som beskæftigelsesministeren udtrykte det.

Peter Hummelgaard erkender, at det endnu ikke er lykkedes at komme i mål.

- Regeringens ambition er stadig den samme, nemlig at indgå en både ambitiøs og langsigtet aftale. Det arbejder vi videre for, udtaler han.

Usikker fremtid

Hvis der mod forventning ikke bliver udskrevet valg i denne uge, vil beskæftigelsesministeren  indkalde til nye forhandlinger om en arbejdsmiljøaftale i næste uge, erfarer Fagbladet 3F.

Alternativt har partierne bag mandagens aftale, som består af SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Konservative, Venstre, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, forpligtet sig til at forhandle om en flerårig aftale igen efter folketingsvalget. Senest i begyndelsen af 2023.

Forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, er glad for, at der er fundet en midlertidig løsning til 2023.

- Men vi ærgrer os over, at der ikke blev landet en bred fireårig aftale med yderligere styrket indsats og efterfølgende varige bevillinger, som regeringen har foreslået og lagt på forhandlingsbordet, siger han.

LÆS OGSÅ: Stor stigning i arbejdskriminalitet: Det skal stoppes

Bevillingerne har især under den nuværende regering oplevet en markant styrkelse, påpeger Søren Heisel.

Derfor glæder det 3F’s forbundssekretær, at både Venstre og Konservative har støttet aftalen om at forlænge bevillingerne i et år.

- Men jeg vil samtidig opfordre de to store, borgerlige partier til, inden vælgerne skal til stemmeurnerne, også at give vælgerne tilsagn om, at de vil fortsætte den nuværende regerings indsats imod social dumping og som minimum fastholde det nuværende bevillingsniveau, siger han.

- Ellers kan jeg være alvorligt bekymret for, at de borgerlige påtænker offentlige besparelser på indsatsen imod social dumping for at finansiere de konservatives valgløfter om massive skattelettelser til de økonomisk bedst stillede danskere, siger Søren Heisel.