Danskerne skal have lov til at stemme om, hvorvidt de vil beholde store bededag. 

Sådan lyder kravet fra en samlet dansk fagbevægelse over for SMV-regeringen.

Dermed har kampen om store bededag udviklet sig til at være et direkte slagsmål mellem en socialdemokratisk ledet regering og hele den samlede fagbevægelse.

Og det er helt uhørt i dansk politik, mener flere eksperter.

- Det er ret vildt, som tingene eskalerer i denne sag, og jeg kan ikke komme på nogle fortilfælde, der minder om det, siger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, til Fagbladet 3F.

- Fagbevægelsen forsøger virkelig at lægge pres på regeringen med kravet om en folkeafstemning. De sender et tydeligt signal om, at fagbevægelsen ikke vil finde sig i at miste en fridag. Og de gør det, fordi de oplever et pres fra politikerne, siger han.

LÆS OGSÅ: Enig fagbevægelse: Store bededag skal til folkeafstemning

Han får støtte fra Christian Ibsen, arbejdsmarkedsforsker på FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier.

- Det her er både nyt og historisk. Det er et udtryk for, at fagbevægelsen prøver at lægge maksimalt pres på politikerne, siger han til TV 2 News.

- Men fagbevægelsen er tvunget til at reagere skarpt, fordi man tager en fridag væk, som de ser som et angreb på den måde, man normalt regulerer løn- og arbejdsvilkår i Danmark, siger Christian Ibsen.

Mere end 80.000 har nu skrevet under

Forslaget om at sende spørgsmålet om store bededag til folkeafstemning faldt på et pressemøde tirsdag formiddag.

Her stod en samlet fagbevægelse frem og slog tydeligt tilbage mod SMV-regeringen ved at kræve, at regeringen fjerner forslaget – eller lader det være op til danskerne at bestemme.

- Det her er så vildt et indgreb i den danske model, så vi mener faktisk, at man skal indkalde til en folkeafstemning, siger Lizette Risgaard.

Samtidig satte FH og resten af fagbevægelsen en storstilet kampagne i gang imod afskaffelsen af store bededag med blandt andet demonstrationer og en underskriftsindsamling.

Tirsdag eftermiddag kl. 16 har flere end 80.000 personer skrevet under på opfordringen til at beholde store bededag på hjemmesiden www.bevarstorebededag.dk.

Store bededag-ballade kan koste OK23-nej

Dermed er konflikten mellem fagforeningerne og socialdemokraterne slået ud i lys lue – midt under de sværeste overenskomstforhandlinger i mands minde.

Og ifølge de to forskere er det svært at se, hvordan slagsmålet ikke skal ende med at påvirke OK23.

- Det her kaster grus i forhandlingerne. Hvis det ikke ender med en folkeafstemning, så bliver det enormt svært at få stemt et resultat hjem, siger Laust Høgedahl.

LÆS OGSÅ: Mette F.: Folkeafstemning er en farlig glidebane

Christian Ibsen fra FAOS peger på, at lønmodtagerne skal sluge en hel del nederlag for at kunne stemme for en overenskomst for 2023, som det ser ud nu.

Ikke bare skal de formentlig se frem til et markant fald i reallønnen på grund af inflationen. De skal også leve med at miste en helligdag – som enten betyder mindre fritid eller færre penge i form af tillæg.

- Der var allerede en forhøjet konfliktrisiko på grund af den høje inflation. Nu er den blevet endnu højere med dette lovforslag. Det er klart, at der er kommet ekstra pres på, siger han til TV 2 News.

- Det er helt sikkert en samlet pakke, der kan blive svær at stemme hjem, siger Christian Ibsen.