Ud over ønsket om en folkeafstemning planlægger FH en demonstration og er i gang med at samle underskrifter.
Fagbevægelsen ønsker en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag, siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard til DR og TV 2.
- Det er ikke, fordi vi går ind for, at man skal have folkeafstemninger om det ene og det andet, men det her er så vildt et indgreb i den danske model, så vi mener, at man skal have forslaget trukket eller indkaldt til en folkeafstemning, siger Lizette Risgaard.
Hun siger også, at FH planlægger en demonstration på Christiansborgs Slotsplads.
Desuden er der tirsdag morgen startet en underskriftsindsamling, hvor alle, der er imod afskaffelsen, kan skrive under.
Stor modstand
Siden regeringsgrundlaget blev præsenteret for godt en måned siden, har afskaffelsen af en helligdag været det helt store politiske emne på Christiansborg.
Torsdag i sidste uge sendte regeringen så lovforslaget om at afskaffe store bededag fra 2024 i høring.
Regeringen har til at begynde med afvist, at den piller ved den danske model, når den stiller forslag om at afskaffe store bededag.
Men i lovforslaget står der direkte i lovteksten, at forslaget ændrer i de kollektive overenskomster. Det har regeringen hidtil afvist, fordi der er tradition for, at politikere ikke blander sig.
- Det her er det grelleste og mest skrækindjagende angreb på vores arbejdsmarked, jeg har oplevet i min tid i fagbevægelsen, siger Lizette Risgaard.
- Og hvis vi ikke siger fra nu, hvad tager de så næste gang? Skærtorsdag? Eller en feriedag? Det er umuligt at sige, hvor politikerne vil stoppe. Hvis de da nogensinde vil stoppe, siger Lizette Risgaard.
Modstandere af afskaffelsen kan skrive under på hjemmesiden bevarstorebededag.dk.
Øger arbejdsudbud
Ved at skrotte helligdagen vil lønmodtagere altså skulle arbejde én dag mere om året.
Det vil ifølge Finansministeriets beregninger have en effekt på arbejdsudbuddet, der svarer til, at 8.500 personer arbejder fuldtid et år.
Desuden vil det bidrage til statskassen med et provenu på cirka tre milliarder kroner om året.
Anerkendte økonomer betvivler dog regnestykket og mener ikke, at afskaffelsen vil have en varig effekt.
Regeringen har, siden forslaget første gang blev præsenteret, sagt, at afskaffelsen af store bededag skal finansiere de stigende udgifter til forsvaret.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen har klart sagt, at hvis partierne på Christiansborg vil med i et kommende forsvarsforlig, så skal de også støtte finansieringen.
