Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Forsvareren for Kurt Beier Transport A/S mener hverken, at de asiatiske chauffører har levet under kummerlige forhold i slumlejren i Padborg, eller at deres løn- og arbejdsvilkår er det centrale i retssagen.

Forholdene for asiatiske chauffører i slumlejren i Padborg er ikke vigtige, mener forsvarsadvokaten for den tiltalte virksomhed Kurt Beier Transport A/S.
Privat

Har de filippinske og srilankanske lastbilchauffører i virkeligheden arbejdet for den danske virksomhed Kurt Beier Transport A/S? Eller har de faktisk været chauffører for det polske datterselskab HBT Internationale Transporte, som det fremgår af deres ansættelseskontrakter?

De spørgsmål står tilbage som de helt centrale efter det første af 15 planlagte retsmøder i den såkaldte Padborg-sag, hvor Kurt Beier Transport A/S og fire af virksomhedens ledere i 2018 er tiltalt for blandt andet grov økonomisk udnyttelse af 30 asiatiske chauffører.

Sagens anklager, Mads Bjerg Olesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi, mener, at chaufførerne i virkeligheden var ansat af den danske transportvirksomhed, og at de dermed har krav på en betydeligt højere betaling end den timeløn på 15-20 kroner, de har tjent.

Omvendt bestrider forsvarsadvokaterne for ejerne af Kurt Beier Transport A/S, at HBT Internationale Transporte ikke er et reelt selskab. Advokaterne peger på, at chaufførerne har kørt internationale ture i Europa og ikke indenrigskørsel i Danmark. Og dermed er der ikke tale om en problemstilling om løn på danske, men internationale vilkår.

- Det giver slet ikke mening at bruge tid og kræfter på at tale om, hvorvidt udenlandske chauffører er blevet underbetalt og indlogeret under kummerlige forhold, sagde advokat Anders Nemeth, der repræsenterer Kurt Beier Transport A/S og dets direktør og medejer, Karsten Beier, under mandagens retsmøde.

Gevinst på 4,2 millioner kroner

Forsvarsadvokaten mener, at det mest centrale i sagen er spørgsmålet om åger, som er en form for økonomisk udnyttelse, og at de tiltalte bør frifindes for hovedanklagen om, at de skulle have udsat chaufførerne for grov åger. En sådan forbrydelse kan give en bødestraf eller op til seks års fængsel i Danmark.

Ifølge sagens anklageskrift har chaufførerne fået udbetalt i alt godt 1,2 millioner kroner i løn i 2018. Det er væsentligt mindre end lønniveauet i Danmark for den type arbejde. Ifølge anklageskriftet har de tiltalte på den måde fået en økonomisk gevinst på ikke under knap 4,2 millioner kroner i form af sparede lønudgifter til chaufførerne.

Anklageren kræver konfiskation af hele gevinsten.

Deler adresse

En af de centrale personer i straffesagen er vognmand Marc Hvidebæk-Andersen, der driver selvstændig virksomhed i Polen og har samarbejdet med Kurt Beier Transport A/S i flere år. Han er ikke tiltalt i den danske retssag.

Kort efter Fagbladet 3F’s afsløring af slumlejren på Kurt Beier Transport A/S’ erhvervsgrund i Padborg 29. oktober 2018 besøgte fagbladet den adresse i byen Koszalin i det nordlige Polen, hvor Kurt Beier Transport A/S’ polske datterselskab, HBT Internationale Transporte, er registreret.

På samme adresse ligger også vognmandsfirmaet Andersen Euro-Handel Sp. z.o.o, som Marc Hvidebæk-Andersen står bag. Fagbladet 3F’s udsendte så adskillige af firmaets polske lastbiler med navnet AEH.pl, men ingen lastbiler med Kurt Beier Transport A/S’ logo.

Fagbladet 3F’s udsendte kunne ikke umiddelbart se noget kontor tilhørende HBT Internationale Transporte og fik heller ikke lov til at komme ind i den del af afdelingen, hvor der skulle arbejde nogle medarbejdere fra firmaet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kurt Beier Transport A/S' polske datterselskab, HBT Internationale Transporte Sp. z.o.o., deler adresse med den polske transportfirma Andersen Euro-Handel Sp. z.o.o.
Kurt Beier Transport A/S' polske datterselskab, HBT Internationale Transporte Sp. z.o.o., deler adresse med den polske transportfirma Andersen Euro-Handel Sp. z.o.o. FOTO: Michal Sita

Men Marc Hvidebæk-Andersen forklarede i november 2018 til Fagbladet 3F, at han holdt øje med vognmandsvirksomheden Kurt Beier Transport A/S’ ansatte på stedet i Koszalin, og at han havde fuldmagt til at underskrive kontrakter på vegne af Beier-virksomheden. Han sørgede også for, at vognmandsvirksomheden Kurt Beier Transport A/S’ filippinske chauffører fik polsk opholds- og arbejdstilladelse.

De filippinske chauffører var formelt ansat i Beier-virksomhedens polske datterselskab HBT Internationale Transporte – og kan med en polsk arbejdstilladelse i hånden også arbejde for virksomheden i resten af EU’s lande.

- Der er folk, der har spurgt til, om lovgivningen er overholdt. Det kan jeg forsikre om, sagde Marc Hvidebæk-Andersen til Fagbladet 3F i november 2018.

Læs også: Beier-partner: Filippiner-sag blæst ud af proportioner

Vognmandsvirksomhed eller postkasseselskab

Anklagemyndigheden i Padborg-sagen mener, at Kurt Beier Transport A/S og de fire tiltalte også har overtrådt den danske udlændingelov. Anklagemyndigheden henviser til, at de filippinske og srilankanske chauffører ikke har haft en opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvilket borgere fra såkaldte tredjeverdenslande uden for EU normalt skal have.

Her er spørgsmålet igen, om Beier-virksomhedens polske datterselskab HBT Internationale Transporte er et reelt firma eller et såkaldt postkasseselskab uden faktisk aktivitet.

På mandagens retsmøde vurderede en 45-årig mand, der i oktober 2018 var leder hos Kurt Beier Transport A/S i Padborg og nu er den ene af de tiltalte i sagen, at det polske datterselskab ikke er et postkasseselskab.  

De tiltalte nægter sig skyldige i alle forhold i straffesagen. Det er anklagemyndigheden, som har bevisbyrden i sagen på 2.700 sider og 500 forskellige bilag, og som anklageren betegner som en “særligt kompliceret sag”.

Retssagen fortsætter tirsdag, hvor flere af Kurt Beier Transport A/S’ ledere i 2018 skal afgive forklaring.