Alexander SokolerHvis regeringen sløjfer store bededag, så øger den uligheden, slår en kile ned i det socialdemokratiske bagland og bryder muligvis med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder meldingen fra eksperter, politikere og jurister.
Regeringen står i midten af et selvskabt stormvejr, efter den har foreslået at afskaffe store bededag.
Fagbladet 3F giver her tre nedslagspunkter i den seneste kritik.
1. Øger uligheden
For det første stiger uligheden i samfundet, hvis regeringen afskaffer store bededag, siger Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, til Kristeligt Dagblad.
Han forklarer, at de danskere, som i forvejen arbejder på store bededag, i ikke vil få det samme i lønposen, når det ikke længere er en helligdag, som udløser ekstra betaling.
- Det rammer skævt, fordi det rammer hårdest hos lav- og mellemindkomstgrupperne, som oftere end folk med høje indkomster arbejder på helligdage, siger Bent Greve til Kristeligt Dagblad.
Han forklarer, at det blandt andet er ansatte i restaurationsbranchen, buschauffører, ansatte inden for sundhed og pleje og butiksansatte, som går ned i løn.
Fagbladet 3F har lavet en oversigt over, hvor mange penge ansatte i enkelte fag mister, hvis regeringen sløjfer store bededag.
LÆS OGSÅ: Så meget koster store bededag dig i løn
2. Oprør i baglandet
For det andet svarer tæt på halvdelen af de socialdemokratiske byrødder, som har deltaget i rundspørge fra Politiken, nej på spørgsmålet om, hvorvidt det er en god idé at at afskaffe store bededag.
- Jeg er virkelig overrumplet over, at regeringen slet ikke tænker på at indkalde arbejdsmarkedets parter, siger June Menne, byrådsmedlem for S i Frederikshavn, til Politiken.
Hun er ifølge avisens oplysninger tidligere engageret i Dansk Metal og 3F.
I rundspørgen svarer 44 procent nej til, at det er en god ide at afskaffe store bededag. 43 procent svarer ja. 13 procent svarer ved ikke eller har ikke ønsket at svare.
Rundspørgen er sendt til 742 byrådsmedlemmer for Socialdemokratiet. 40 procent har svaret, oplyser Politiken.
Fagbladet 3F har tidligere afdækket, at danskerne over en bred kam er voldsomt utilfredse med afskaffelsen af store bededag.
LÆS OGSÅ: Kæmpe flertal imod at afskaffe bededagen
3. På kant med menneskeretten
Sidst men ikke mindst kan regeringens forslag være i strid med foreningsfriheden, som er beskyttet af den Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, i et høringssvar til lovforslaget om at afskaffe store bededag.
- Lovforslaget udgør et indgreb i retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger og indgå kollektive overenskomster, idet lovforslaget lægger op til at ugyldiggøre overenskomstbestemmelser om blandt andet frihed og helligdagsbetaling, står der i et svar underskrevet af Lizette Risgaard, formand i FH.
Svaret er afsendt på vegne af FH og FH’s medlemsorganisationer, herunder 3F.
Og fagbevægelsen kan muligvis få ret, hvis sagen ender hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, lyder det fra advokater til A4 Aktuelt.
- De har en pointe i spørgsmålet om, hvorvidt man kan afskaffe store bededag uden at komme i konflikt med retten til at indgå kollektive overenskomster, siger Peter Breum, partner i Sirius advokater, til A4 Aktuelt.
Netmediet understreger, at Peter Breum blandt andet fører sager for flere fagforbund og er udpeget af FH som dommersuppleant i Arbejdsretten.
