Danmarks bedste lærlinge inden for 43 håndværksfag er blevet fundet efter tre dages borren, piskning og slibning i Næstved Arena.
Imens har i alt 51.000 mennesker lagt vejen forbi, heriblandt kolleger fra hele landet, der er kommet for at heppe, forældre, der nervøst har fulgt med, og tusindvis af skoleelever, der har fået præsenteret en buffet af fremtidsveje hos erhvervsuddannelserne.
Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen, der overrakte priser til vinderne.
– I har en stolthed og en kærlighed til jeres fag, der er med til at inspirere, sagde han til deltagerne.
Det var også ved denne niende udgave af DM i Skills, at prisen for årets kvindelige lærling i byggeriet blev uddelt.
Se listen over vinderne inden for 3F’s fag her:
Alubygger: Mathias Sejerbo Jensen, Jægerspris. EUC NVS – Husmer Glas og Facade, Frederikssund.
Anlægsgartner: Kamilla Saltoft Finderup Andersen, Roskilde, Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard A/S, Glostrup, og Alexander Herluf Hansen, Lille Skensved, Entreprenør Teknik, Køge – begge er fra Roskilde Tekniske Skole.
Anlægsstruktør: Julius Erik Nielsen, Entreprenørfirmaet Eigil Fynbo A/S, Horsens og Mark Carbel Svendgaard, Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen A/S, Brædstrup – begge fra Learnmark Horsens, og begge bor i Brædstrup.
Brolægger: Sebastian Holck Larsen, Skanderborg, Brolæggeren ApS, Odder, og Sebastian Oliver Lisbjerg, Odense N. Begge er fra Aarhus Tech.
Bygningssnedker: Steffen Slott Jørgensen, Borup. Roskilde Tekniske Skole, Hoffmann A/S, Næstved.
Bygningsstruktør: Marc Fonnesbæk, Aars, og Peter Bjerre Skammelsen, Hobro. Begge fra AMU Nordjylland og Lars Pedersen & Søn A/S, Suldrup.
Flisemurer: Samuel Birk Axelsen, TECHCOLLEGE, Nibe Entreprenør & Transport A/S.
Glarmester: Kristoffer Bast, Vissenbjerg. EUC NVS, Redtz Glas og Facade, Odense SØ.
Gulvlægger: Martin Brøgger Nielsen, Gjern. Mercantec, Gulvmanden Horn, Fårvang.
Kok: Mathias Dyhr Rothmann, Kastrup. ZBC, Restaurant Næs, Kalundborg.
Maskinsnedker: Kristian Dyhrberg Andersen, Roslev. Skive College, Frontego A/S, Nykøbing M.
Murer: Nikolaj Skydsgaard Hansen, Videbæk. Herningsholm Erhvervsskole, HNN Byggefirma ApS, Videbæk.
Møbelpolstrer: Ida Iver, Odder. Skive College, Nicolai Bisgaard – Møbelpolstrer, Odder.
Møbelsnedker: Snorre Steenstrup Dyhr, Syddansk Erhvervsskole, OT – Lauridsen ApS.
Receptionist: Thera Kartz Johansen, TECHCOLLEGE, Comwell Hotel Kellers Park.
Smørrebrød og catering: Stine Brøndum Pedesen, Aalborg. TECHCOLLEGE, Cobham SATCOM, Pandrup.
Tagdækker: Nicolai Junge Mikkelsen, Grindsted. Learnmark Horsens, Hetag Tagdækning Syd A/S, Hedensted.
Teknisk isolatør: Ebrahim Amiri, Holbæk, EUC Nordvestsjælland, Persolit Entreprenørfirma A/S, Munkebo.
Tjener: Freja Staghøj Mortensen, Lyngby. Hotel- og Restaurantskolen København, Admiral Hotel SALT bar og restaurant, København.
Tækkemand: Michael Rønning Bonde, Aarup. Den jydske Haandværkerskole, Højfyns Tække- Og Isoleringsservice ApS, Aarup.
Tømrer: Mikkel Victor Larsen, Albertslund. NEXT Uddannelse København, MT Højgaard A/S, Søborg.
Se resten af vinderne på skillsdanmark.dk

