I denne weekend går årets overenskomstforhandlinger for 600.000 arbejdstagere på det private arbejdsmarked ind i en afgørende fase.

Det er nemlig på søndag, 1. marts, at de nuværende treårige overenskomster officielt udløber.

Hvad betyder det, at overenskomsterne udløber?

Skæringsdatoen 1. marts betyder, at der teoretisk set kunne udbryde konflikt på mandag, fordi de gældende overenskomster – altså aftalerne om løn- og arbejdsvilkår – udløber. Men dén teoretiske mulighed er allerede afblæst:

Forligsmand Jan Reckendorff meddelte nemlig sent torsdag, at han har udskudt konflikten med to uger.

Denne udmelding fra forligsmanden er som sådan en formsag og relativt udramatisk, og det sker i langt de fleste tilfælde, når der er overenskomstforhandlinger.

Hvem er forligsmanden?

Forligsmanden – eller forligsinstitutionen – er en person, der er sat i verden af staten til at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at afslutte overenskomstforhandlingerne, hvis de ikke selv kan.

Som sagt er det helt kutyme, at forligsmanden udskyder konflikten med to uger.

Torsdag havde forligsmanden møde med Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Forligsmanden skal altid tage en snak om status, når deadline nærmer sig: Hvilke overenskomster er i hus, hvilke udestår, og hvilke knaster er der?

Hvad betyder det, at nogle overenskomster er på plads?

Alle nye overenskomster er ikke i hus endnu. Men det har stor betydning for det videre forløb, at de største områder er forhandlet på plads: Det gælder industrien, der dækker 230.000 arbejdstagere, transportområdet, der vedrører omkring 70.000, samt butiksområdet, hvor HK Handel og Dansk Erhverv har fået en overenskomst på plads for cirka 150.000.

At disse store overenskomster er i hus, lægger et yderligere pres på de forhandlere, der stadig ikke er nået i mål. Desuden giver det forligsmanden et godt udgangspunkt at arbejde med, hvis han skal have nogle af parterne ind til mæglingsbordet.

Byggeriet mangler – hvad betyder det?

Knasten pt. hedder byggeriet. Det er utvivlsomt fremgang i byggeriets forhandlinger – eller mangel på samme – der blev sat nogle ord på til mødet hos forligsmanden torsdag.

Byggeriets forhandlinger foregår mellem 3F Byggegruppen samt arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri og dækker knap 60.000 bygningsarbejdere landet over.

3F Byggegruppen og Dansk Byggeri har intensiveret deres forhandlinger i denne uge, men er ikke i mål.

Der er også andre mindre områder, der ikke er forhandlet på plads endnu, men de har ikke så stor en betydning som byggeriet.

Hvad kan forligsmanden gøre i forhold til byggeriets forhandlinger?

Det forventes, at forligsmanden kalder 3F og Dansk Byggeri ind til et møde her i weekenden, hvor han får en opdatering på, hvor langt fra eller tæt på parterne er fra hinanden.

De videre forhandlinger kan derefter ske ad to veje:

Enten hos forligsmanden, hvor han tager parterne på skift ind til bordet og prøver at nå til enighed ud fra det, de i forvejen er blevet enige om, og det, som de andre områder har forhandlet på plads.

Eller parterne kan forhandle videre på egen hånd.

Og det kan de gøre indtil om to uger, hvor forligsmandens første udsættelse udløber.

I den periode kan parterne også kaste håndklædet i ringen, men forligsmanden har stadig mulighed for at samle stumperne sammen. Parterne har pligt til at møde op, hvis forligsmanden kalder ind til forhandlinger.

Forligsmanden kan efter første udsættelse vælge at udskyde konflikten for anden gang – igen i højst to uger – så er vi langt henne i marts.

Der skal noget mere til for at tage anden udsættelse i brug. Der skal være reelle fremskred i forhandlingerne, og forligsmanden skal også rådføre sig med DA og FH, før det kan ske.