Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Udenlandske ansatte oplever at blive truet med en fyreseddel, hvis de melder sig ind i en dansk fagforening. Men sagerne kommer sjældent frem, lyder det fra 3F og HK.

Rumænske Nistor Mutascu blev beordret til at true sin kollega på livet af dansk arbejdsgiver, da de ansatte ville gå til fagforeningen for at få retmæssig løn.
Joachim Rode

For nyligt beskrev Fagbladet 3F, hvordan rumænske landbrugsmedhjælper Florin Porosnicu blev fyret, fordi han ikke ville melde sig ud af 3F. Men han er langt fra den eneste, der har oplevet sin arbejdsgiver se rødt, når et fagforeningsmedlemskab blev bragt på banen.

Ifølge Rasmus Kreutzmann, faglig sekretær i 3F BJMF, er det et udbredt problem i byggebranchen, at udenlandske arbejdere bliver truet med en fyreseddel, hvis de melder sig ind i en dansk fagforening.

- Det er mere reglen end undtagelsen. Især i virksomheder, der kun beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, siger Rasmus Kreutzmann.

Chefen til Florin: Meld dig ud af 3F

Stødt på problemet i feltarbejdet

På arbejdsmarkedscentret FAOS ved Københavns Universitet er lektor Jens Arnholtz og hans kollegaer ofte stødt på problemet, når de har været på feltarbejde blandt især østeuropæiske arbejdere.

- Den mere indirekte metode går på, at vi oplever, at især udenlandske virksomheder ikke er særligt aktive i forhold til at hjælpe deres ansatte med at knytte kontakt til fagforeningen. Når man spørger de ansatte, har meget få haft kontakt til for eksempel 3F, og det kan jo undre, når man ved, hvor meget 3F gør i forhold til at organisere udenlandsk arbejdskraft, siger Jens Arnholtz.

- Den mere direkte form går på, at de ansatte fortæller, at de har en fornemmelse af, at hér skal man ikke være medlem af en fagforening. De ved, at det vil skabe problemer, eller at en kollega i givet fald vil sladre til arbejdsgiveren om deres medlemskab. Det hører vi tit, siger han.

Fagbladet 3F har for nylig også beskrevet, hvordan rumænske Nistor Mutascu af en dansk arbejdsgiver blev beordret til at true sin kollega på livet, da de ansatte ville gå til fagforeningen for at få retmæssig løn.

Svært at dokumentere

Rasmus Kreutzmann, faglig sekretær i 3F BJMF, har tit kontakt til udenlandske arbejdere, der frygter for deres job, hvis de er eller bliver organiseret.  

- De er rædselsslagne for, at deres arbejdsgiver skal finde ud af, at de har kontakt til os eller har meldt sig ind. Sker det, eller kræver de overenskomstmæssig løn, får de fem kolde tæer i bagdelen og en returbillet hjem, siger Rasmus Kreutzmann.

Og generelt er trusler i forhold til at være medlem af en fagforening svære at dokumentere, siger Rasmus Kreutzmann.

- Der er ingen arbejdsgivere, der er så dumme, at de sender trusler i en SMS eller mail. Det foregår verbalt, og derfor er disse sager så svære at løfte. Men det er meget påfaldende, at de, som melder sig ind i fagforeningen, ikke bliver ansat på virksomhedens næste projekt, siger Rasmus Kreutzmann.

Et alvorligt problem

Også HK oplever, at medlemmer bliver advaret af deres arbejdsgiver mod at melde sig i fagforening.

- HK kan desværre nikke genkendende til problemet, som jo har eksisteret i al den tid, fagbevægelsen har eksisteret. Vi får løbende henvendelser fra medlemmer, men vi har desværre ingen tal på det, da langt de fleste er bange for, hvordan deres arbejdsgiver vil reagere, siger Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark.

Martin Rasmussen mener, at truslerne er et alvorligt problem.

- Det er ærgerligt, at der stadig findes arbejdsgivere, som udfordrer foreningsfriheden. Så vi fortsætter med at gøre opmærksom på problemstillingen, og vi er altid klar til at føre de sager, vi kan få frem i lyset, siger næstformanden i HK Danmark.

Lektor Jens Arnholtz fra Københavns Universitet vurderer, at problemet er mindre blandt danske virksomheder, da de kender reglerne:

- Men det er klart, at hvis danske arbejdsgivere trækker udenlandsk arbejdskraft til landet for at lægge lønniveauet lavt, så er de ikke interesseret i, at medarbejderne får kontakt til fagbevægelsen, siger Jens Arnholtz.

Ikke mange sager

Organisationsfjendtlig adfærd er en gammel og kendt problemstilling, som vi har kendt lige siden fagbevægelsen opstod.

Det siger ekspert i arbejdsret, Natalie Videbæk Munkholm, lektor ved Aarhus Universitet.
 
- Men i dag er der ikke så mange sager, der dukker op til overfladen, som direkte handler om arbejdsgiverens forsøg på at påvirke medarbejdere til at melde sig ud af en bestemt fagforening. Lige den problemstilling fylder ikke meget i de fagretlige afgørelser for tiden, siger Natalie Videbæk Munkholm.

Kendt sag fra frisørbranchen

En af de seneste kendte sager om organisationsfjendtlige handlinger - som det formelt hedder, når en arbejdsgiver for eksempel vil forhindre en ansat i at være medlem af en bestemt fagforening - går over 10 år tilbage.
 
I 2008 idømte Arbejdsretten tre store frisørkæder en samlet bod på 340.000 kroner, fordi de havde opfordret deres ansatte til at melde sig ud af Dansk Frisør og Kosmetikerforbund.

I sagens natur kan man ikke med sikkerhed vide, hvorfor sager går under radaren eller bliver løst, inden de når til det fagretlige system.

- Det kan naturligvis være på grund af manglende beviser, og i afgørelserne fra 2008 vurderede Arbejdsretten på baggrund af de fremlagte dokumenter og vidneudsagn, at der faktisk var sket en systematisk og vedholdende opfordring til de ansatte om at melde sig ud af deres fagforening, siger Natalie Videbæk Munkholm.

En bod kan blive dyr

Det kan dog i hendes vurdering også handle om, at der er tale om et så grundlæggende princip, og at juraen omkring påvirkning af medlemskab er klar, at man simpelthen vælger ikke at føre sager om det.

- Forbud mod organisationsfjendtlig adfærd er anerkendt i Hovedaftalen mellem DA og LO (nu FH, red.), og Arbejdsretten har håndhævet princippet i over 100 år, siger hun.

- Enhver rådgiver vil sige til arbejdsgiveren, at man skal holde sig fra at forsøge at påvirke medarbejdere til at melde sig ud af - eller ind i - bestemte faglige organisationer. En bod for overenskomstbrud i form af organisationsfjendtlig adfærd kan blive meget dyr, siger Natalie Videbæk Munkholm.